GABA: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: sr:Gama-aminobuterna kiselina |
m r2.6.5) (robot Tilføjer: ro:GABA |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
[[pl:Kwas γ-aminomasłowy]] |
[[pl:Kwas γ-aminomasłowy]] |
||
[[pt:Ácido gama-aminobutírico]] |
[[pt:Ácido gama-aminobutírico]] |
||
[[ro:GABA]] |
|||
[[ru:Гамма-аминомасляная кислота]] |
[[ru:Гамма-аминомасляная кислота]] |
||
[[simple:Gamma-Aminobutyric acid]] |
[[simple:Gamma-Aminobutyric acid]] |
Versionen fra 3. dec. 2010, 05:25
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.