Radiobølger: Forskelle mellem versioner
m [r2.5.2] robot Tilføjer: mk:Радио бранови |
m r2.5.2) (robot Tilføjer: te:రేడియో తరంగాలు |
||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
[[sl:Radijski valovi]] |
[[sl:Radijski valovi]] |
||
[[sv:Radiovågor]] |
[[sv:Radiovågor]] |
||
[[te:రేడియో తరంగాలు]] |
|||
[[th:คลื่นวิทยุ]] |
[[th:คลื่นวิทยุ]] |
||
[[tr:Radyo dalgaları]] |
[[tr:Radyo dalgaları]] |
||
Versionen fra 3. dec. 2010, 18:02
Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner. Bølgerne spredes gennem luften fra radiosender til radiomodtager. Omsætningen mellem elektriske svingninger i antenneledningen til radiobølgerne i luften sker i antennen, der i princippet er to ledninger, hvortil der tilføres en vekselspænding.
Radiobølgens natur ligner lysets, og de har samme udbredelseshastighed, nemlig 300.000 km/sek. Radiobølgen karakteriseres oftest ved dens frekvens der måles Herz (Hz) men kan også karakteriseres ved dens bølgelængde. [1]
Langbølger
Langbølgens frekvens er 10-285 kHz og en bølgelængde på 1-30 km. De længste bølger bruges ved skibstelegrafi og radionavigation. Langbølger følger jordkrumningen, de opsuges stærkt over landområder, men passerer over vand uden væsntlige energitab. Langbølgeområdet er uafhængigt af kosmiske forstyrrelser og atmosfæriske forhold. Der kræves store sendereffekter og store antenneanlæg.[1]
Mellembølger
ligger fra 285-4000 kHz og en bølgelængde på 75-1000 meter. De bruges under navigation og forbindelser med skibsfarten. Offentlige radioudsendelser. Forbindelser med skibsfarten. Mellembølger opsuges over land på nogenlund samme måde som langbølger. Inidlertid reflekteres mellembølger udmærket i ionosfæren, bedst dog om natten. Derved bliver forbindelser over lange afstande muliggjort. [1]
Se også Mellembølgebåndet
Udsendelse
Hvis man producerer en stor mængde vekselspænding, kan det frembringe vekselstrøm i ledningerne. Dette forekommer selvom, de to ledninger ikke er forbundet til et kredsløb eller med hinanden. fordi de to ledninger ikke er sammensat, vil vekselstrømmen skabe et elektronfelt i de to ledninger, en plus ladning i den ene ledning ledning, og en minus ladning i den anden ledning ledning. Ledningselektronerne løber frem og tilbage i ledningerne, og der vil da ske et skift mellem de to ledningers ladning, dette frembringer en elektronacceleration. De elektroner der accelererer udsender en energi i en form af elektromagnetisk stråling. De to ledninger danner så en antenne, som udsender radiobølger i den samme frekvens som vekselspændingen.[1]