Melon (hval): Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved VolkovBot, fjerner ændringer fra 109.57.92.37 (diskussion | bidrag) |
JakobT (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Melonen''' på en hval er en ovalformet, oliefyldt vævsklump, der findes i midten af panden på de fleste [[delfin|delfiner]] og [[tandhval|tandhvaler]], placeret imellem åndehullet og enden af hovedet. Melonens funktion er ikke fuldstændigt forstået, men forskere mener, den bidrager til at fokusere lyde, der bruges til [[ |
'''Melonen''' på en hval er en ovalformet, oliefyldt vævsklump, der findes i midten af panden på de fleste [[delfin|delfiner]] og [[tandhval|tandhvaler]], placeret imellem åndehullet og enden af hovedet. Melonens funktion er ikke fuldstændigt forstået, men forskere mener, den bidrager til at fokusere lyde, der bruges til [[ekkolokalisering]]. Nogle forskere mener også, at melonen kan have funktioner i relation til dybe dyk og flydeevne. Melonstørrelsen tenderer til at tiltage på arter, der dykker dybt. |
||
Nogle arter har mere veludviklede og specialiserede meloner end andre - blandt andet er [[hvidhval|hvidhvalens]] unik. Denne hval kan bl.a. helt bevidst ændre formen på melonen, hvilket menes at kunne fremme tilpasningen til livet i arktiske vande. Hvad dens nærmere funktion er vides dog ikke. |
Nogle arter har mere veludviklede og specialiserede meloner end andre - blandt andet er [[hvidhval|hvidhvalens]] unik. Denne hval kan bl.a. helt bevidst ændre formen på melonen, hvilket menes at kunne fremme tilpasningen til livet i arktiske vande. Hvad dens nærmere funktion er vides dog ikke. |
||
Versionen fra 6. dec. 2010, 23:48
Melonen på en hval er en ovalformet, oliefyldt vævsklump, der findes i midten af panden på de fleste delfiner og tandhvaler, placeret imellem åndehullet og enden af hovedet. Melonens funktion er ikke fuldstændigt forstået, men forskere mener, den bidrager til at fokusere lyde, der bruges til ekkolokalisering. Nogle forskere mener også, at melonen kan have funktioner i relation til dybe dyk og flydeevne. Melonstørrelsen tenderer til at tiltage på arter, der dykker dybt.
Nogle arter har mere veludviklede og specialiserede meloner end andre - blandt andet er hvidhvalens unik. Denne hval kan bl.a. helt bevidst ændre formen på melonen, hvilket menes at kunne fremme tilpasningen til livet i arktiske vande. Hvad dens nærmere funktion er vides dog ikke.
 | Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |