Bystævne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m ingen redirect men tekst
m Wikificerer
Linje 1: Linje 1:
Et '''bystævne''' var en samling af [[landsby]]ens gårdmænd.

Når oldermanden blæste i [[byhorn|byhornet]] og havde fattet [[oldermandsstav|oldermandsstaven]] med de mange hak, der markederede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd" så samledes man til stævne. Dog, blæste han to gange så var det tegn på ildløs og alle skulle hjælpe til med at slukke branden, der var katastrofal med de mange tætliggende gårde.
Når oldermanden blæste i [[byhorn|byhornet]] og havde fattet [[oldermandsstav|oldermandsstaven]] med de mange hak, der markederede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd" så samledes man til stævne. Dog, blæste han to gange så var det tegn på ildløs og alle skulle hjælpe til med at slukke branden, der var katastrofal med de mange tætliggende gårde.


Linje 12: Linje 14:


== Noter ==
== Noter ==
<div class="references-small">
{{reflist}}
{{reflist}}

</div>
{{ukategoriseret}}

Versionen fra 10. dec. 2010, 21:14

Et bystævne var en samling af landsbyens gårdmænd.

Når oldermanden blæste i byhornet og havde fattet oldermandsstaven med de mange hak, der markederede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd" så samledes man til stævne. Dog, blæste han to gange så var det tegn på ildløs og alle skulle hjælpe til med at slukke branden, der var katastrofal med de mange tætliggende gårde.

Samledes betød ikke nødvendigvis ved at sætte sig på kolde hårde kampesten i en rundkreds om et egetræ, som det ofte er afbildet, men oftere i en varm stue.

De mange afbildninger af den berømte rundkreds af sten, som også ses i mange gamle landsbyer, som fx Birkum eller Davinde på Fyn, mfl. er lidt af et falsum. Disse sten er som regel etableret EFTER udskiftninge, 30-40 år efter udskiftningen, dvs en gang i attenhundredtallet, som et minde om en svunden tid og det hyggelige fællesskab som mange savnede. (Kilde: Porsmose: Danske Landsbyer,)

Den omtalte anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom normalt kun gårdmændene eller granderne uanset, om de var ejere eller fæstere, ligesom de var de eneste, der kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.

Uden for fællesskabet men underkastet dettes beslutninger stod de jordløse landsbyboere: husmænd, inderster, tjenestefolk, aftægtsfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden[1].

Ordningen med vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere så vidt muligt kunne løse indre tvister uden nogen indblanding fra hverken domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme folk straffe, hvis de havde overtrådt samfundets love eller landsbyens skrevne eller uskrevne regler, oftest som bøder i form af øl[2].

Noter

  1. ^ Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29
  2. ^ Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49
Kategori mangler
Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige.