Svendborg: Forskelle mellem versioner

Svendborg
Købstadsvåben	Herredsvåben
	; Gaden Kattesundet med Vor Frue Kirke bagved
Overblik
Land	Danmark
Borgmester	Curt Sørensen
Region	Region Syddanmark
Kommune	Svendborg Kommune
Grundlagt	1200-tallet
Postnr.	5700
Demografi
Svendborg by	27.113 (2010)
Kommunen	58.998 (2010)
- Areal	417,00 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.svendborg.dk
Oversigtskort
	Svendborg Svendborgs beliggenhed

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 11. dec. 2010, 04:12

Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn, med 27.113 indbyggere (pr. 2010)^[1]. Svendborg er en gammel by og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Den er Fyns næststørste by efter Odense, ligger i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag.

Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund nær Svendborgsundbroen der forbinder Fyn med Tåsinge og er desuden endestation for jernbanestrækningen, Svendborgbanen. Fra Svendborgs havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm.

Byen har altid været præget af søfart, idet beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer, har gjort den til et ideelt sted for fremmede skibe. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange hjemmehørende skibe og rederier.

Danmarks største virksomhed har sin oprindelse i Svendborg, idet kaptajn Peter Mærsk Møller og sønnen Arnold Peter Møller i 1904 købte et brugt dampskib og efterfølgende dannede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 2003 blev det fusioneret med Dampskibsselskabet af 1912 A/S og fik navnet A.P. Møller-Mærsk A/S. Dette selskab er i dag kendt i de fleste havne verden over.

Fra Svendborg er der 19 kilometer til Rudkøbing på Langeland, 22 til Ringe, godt 24 til Faaborg og knap 42 kilometer til Odense.

I marts 2008 blev Svendborg optaget i det internationale samarbejde af Cittaslow-byer^[2].

Historie

Byens ældste historie

I 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet og et lille fiskerleje voksede efterhånden frem omkring den. Da Svendborg blev til en by, hed den oprindeligt Swineburg (i 1200-tallet). Man mener Swineburg betyder "borgen med svin", forstået som en lokalitet med særligt mange vildsvin inden for murerne. Det er også muligt der hentydes til hvalen "marsvinet". I den efterfølgende tekst vil byen dog blive omtalt som "Svendborg".

Svendborg var allerede i Middelalderen en vigtig handels- og håndværksby, bygget op omkring byens hovederhverv, søfart. I 1229 blev byen nævnt for første gang, da Valdemar Sejr i et brev til sin søn Valdemar den Unge godkendte at sønnen måtte give Svendborg og det sydlige Fyn som gave til sin hustru Prinsesse Eleonora. Valdemar Sejrs søn Hertug Abel, (den senere kong Abel af Danmark) besatte i 1247 byen og lod den befæste, hvorefter Erik Plovpenning indtog byen og afbrændte den. Seks år senere den 25. februar 1253 fik Svendborg sine købstadsrettigheder, udstedt af Christoffer 1. og blev herefter en vigtig købstad med gode adgangsforhold til havet. Det var dog ikke fred, der prægede Svendborg de følgende år. I 1289 belejrede Marsk Stig købstaden, og året efter i 1290 hærgede den norske konge Erik Præstehader byen med plyndringer og nedbrænding af adskillige kvarterer.

De følgende 25 år var der fred indtil Hertug Christoffer Fyn (den senere kong Christoffer 2.) sent i efteråret 1316 invaderede og plyndrede Svendborg. Han var Erik Menveds oprørske bror og var gået i ledtog med tyske tropper under angrebet. Godt 30 år senere i 1348 var det en usynlig fjende der hærgede byen, nemlig Pesten også kaldet Den sorte død. Det kostede en stor del af Svendborgs befolkning livet.

Lidt øst for bykernen findes i dag et parkanlæg ved navn Caroline Amalie Lund og her eksisterede en borg ved navn Ørkild Slot frem til 1500-tallet. Men under Grevens Fejde i 1534 indtog oprørske styrker, ledet af Grev Christoffer af Oldenburg, byen, støttet af flere af det lokale byråds medlemmer, og Ørkild Slot, der agerede bispestolens fæstning, blev indtaget og brændt ned. I dag kan man endnu se resterne af borgens voldsted i parkanlægget.I 1535 ca. ét år efter ødelæggelsen, lykkedes det Johan Rantzau i Slaget ved Øksnebjerg at besejre oprørerne, men Svendborg blev efterfølgende plyndret af Rantzaus landsknægte. Fejdens sejrherre Christian 3. blev hyldet i Odense senere samme sommer. Efter Grevens Fejde begyndte byen langsomt at komme på fode igen, ikke mindst takket være en øget handel med fødevareprodukter. I denne fremgangsrige periode blev byens ældste verdslige bygning Anne Hvides Gård opført i 1560 af adelsfruen Anne Hvide, der var blevet enke. Hun havde mistet sin mand Jesper Friis, godsejer på Rødkilde, fire år tidligere. Byens fremgang varede lige til året 1602, hvor pesten endnu engang vendte tilbage.

I 1600-tallet hærgede Svenskekrigene det danske rige, og heller ikke Svendborg gik ram forbi. Tværtimod gik det meget hårdt ud over byen, idet mere end 70 huse og gårde blev forladt af beboerne, mens en stor del af købstaden blev lagt i ruiner. Udvandringen fra Svendborg forsatte de næste årtier og i 1672 havde byen kun 1.000 indbyggere. Det blev dog langsomt bedre i 1700-tallet selvom købstaden ramtes af storbrande i 1749 og 1769. Først i 1800-tallet kom der endelig fremgang for den sydfynske by.

Udsigt fra Frue Kirke i begyndelsen af 1900-tallet

Fra 1800-tallet og frem

Frem til midten af det 19. århundrede så det ikke ud til at Svendborg skulle slippe for de plager der havde ramt byen de sidste mange århundreder. I forbindelse med Napoleonskrigene blev købstaden besat i 1808 af spanske og franske tropper og i 1853 hærgede en voldsom koleraepedemi byen. Men lyspunkterne begyndte at komme med Industrialiseringen i Danmark. I 1845 begyndte man at indsætte kørende post fra Nyborg til Svendborg to gange om ugen, i 1872 opstod Fattiggården "Viebæltegård" og lidt tidligere i 1865 opførtes Navigationsskolen på Færgevej. Grundet et længere fravær af krig og sin beliggenhed ved Svendborgsund, kom der gang i skibsfarten i byens havn, kornhandelen øgedes og havnen blev efterfølgende udvidet. I 1876 byggede man en sydfynsk jernbanelinje til Odense og dampskibsfarten satte for alvor gang i handelen på havene. Der blev fra 1870 til 1910 søsat ca. 370 skibe, og sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg, Tåsinge og Thurø) pludselig var landets næststørste søfartsområde.

Byen voksede. I 1890 havde den knap 8.800 indbyggere og omkring år 1900 var befolkningstallet på godt 11.000. Et centralsygehus opførtes i 1891, og jernbaneforbndelser mod Nyborg og Faaborg blev anlagt i henholdsvis 1897 og 1916. Ved Svendborg Havns udløb lå en lille ø ved navn Frederiksø, hvor man i 1916 anlagde et skibsværft. Dette værft udvidedes og fungerede i mange år, indtil en økonomisk krise satte ind i 1990´erne. Der fandtes lignende værfter ved bugten Thurø Bund. I 1931 blev Sørup og Sct. Jørgens kommuner indlemmet i den daværende Svendborg Kommune. Den økonomiske udvikling stagnerede en smule under 1. verdenskrig, under depressionen i 30´erne og under 2. verdenskrig. I slutningen af sidstnævnte verdenskrig, 1945, blev to medlemmer af Familien Halberg myrdet som hævnakt for sabotage imod besættelsesmagten i byen.

Svendborg fejrede i 1953 sin 700-års fødselsdag og rutebilstationen indviedes. I 1966 blev et endnu større bygningsværk, med vital betydning for byen, indviet. Der er tale om Svendborgsundbroen, som hermed blev Danmarks første styltebro. Broen eksisterer den dag i dag og er 1220 meter lang og fra toppen er der vid udsigt over hele Svendborgsund-området. Denne bro udvidede Svendborgs opland med Tåsinge og Langeland, eftersom Langelandsbroen var blevet færdiggjort i 1962.

Moderne tider

I 1990´erne ramtes Svendborg af en økonomisk krise. Adskillige af byens store arbejdspladser lukkede, og mange borgere blev arbejdsløse. Arbejdspladserne var bl.a. Svendborg Stålskibsværft og en fabrik, hvor man producerede Kellogg's - Cornflakes. Det gav Svendborg en tvungen imageforandring fra værfts- og fabriksby til i højere grad at være handels-, skole- og turistby. Det er fortsat byens rolle i dag.

Siden 1950´erne havde Svendborg haft socialdemokratisk styre i byen. I 2005 vandt Venstre dog borgmesterposten efter mange års opposition, dog overgik Svendborg kommune igen til socialdemokratisk styre ved valget i 2009. I 2007 trådte Kommunalreformen i kraft, Gl. Svendborg Kommune og Fyns Amt forsvandt, mens den større Svendborg Kommune og Region Syddanmark tog over.

Demografi

Befolkningsudvikling^[3]
1672	1769	1787	1801	1834	1840	1845	1855	1860	1870	1880
1.009	1.815	2.025	1.942	3.358	3.577	3.858	5.280	5.537	6.421	7.184
1890	1901	1906	1911	1916	1921	1925	1930	1935	1940	1945
8.755	11.543	13.975	14.988	15.713	18.017	18.589	18.389	19.332	20.139	21.512
1950	1955	1960	1965	1970	1976	1981	1986	1989	1990	1992
23.216	24.058	24.240	24.505	24.203	23.294	23.847	25.243	26.072	26.248	26.525
1994	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
27.093	27.372	27.403	27.604	27.626	27.499	27.478	27.634	27.512	27.573

Økonomi

Erhvervsliv

Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Skoler og uddannelsesinstitutioner

Folkeskoler

I Svendborg er der 10 folkeskoler^[4]:

Byskolen
Hømarkskolen
Lundby Skole
Nordre Skole
Rantzausminde Skole
Sundhøjskolen
Thurø Skole
Tved Skole
Vestre Skole
Østre Skole

Ungdomsuddannelser

Svendborg Gymnasium er et af landets største gymnasier med 900-1000 elever og over 100 lærere.
Svendborg Erhvervsskole

Videregående uddannelser

Navigationsundervisningen i Svendborg startede allerede i 1820, og med årene er der kommet flere uddannelsesinstutioner til for f.eks skibsførere, skibsofficerer, navigatører, maskinmestre, skibsassistenter, handel, sygeplejersker og et uddannelsescentrum for lærere i Skårup. I sommer 2008 lukkede Kogtved Søfartskole, hvor det første semester af skibsføreruddannelsen blev afholdt. Uddannelsen afholdes nu på Frederiksøen og på SIMAC, som er Danmarks centrale uddannelsessted for skibsofficerer.

Trafik

Tog

På Svendborgbanen er der fra Svendborg Station og Svendborg Vest Station jernbaneforbindelse til Odense over Ringe.

Rutebiler

Desuden er der rutebilforbindelser til blandt andre Odense over Ringe hhv. Ørbæk, Nykøbing Falster over Rudkøbing og Spodsbjerg-Tårs, Faaborg samt Nyborg.

Færger

Fra havnen er der færgeforbindelser til Ærøskøbing, Skarø, Drejø og Hjortø.

I sommerhalvåret er der turistsejlads med M/S Helge til Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten på Thurø og Valdemars Slot.

Veje

Svendborgmotorvejen (Primærrute 9) er en motorvej, der går fra Odense til Svendborg, motorvejen åbenede i den 25 juni 2009.

Flytrafik

Fra Sydfyns Flyveplads på Tåsinge er der taxaflyforbindelse til blandt andet Ærø og København.

Kultur

Teatre

I Svendborg ligger bl.a Baggårdteatret og Svendborg Teater, som i løbet af året opfører forestillinger fra forskellige teaterturnéer. I juni og august afholdes der i Svendborg Teaters sal, revyen Rottefælden, der er Danmarks ældste fungerende revy, og et af Svendborgs kulturelle kendetegn.

Kunst

Der er flere gallerier i byen og på Vestergade holder Svendborg Amts Kunstforening til i Kunstbygningen, med en permanent udstilling af billedhuggeren Kai Nielsens skulpturer, skiftende udstillinger og andre aktiviteter

Film

Hvert år i slutningen af august bliver publikumsprisen for året bedste film uddelt i Svendborg, også kaldet en Svend.

Museer

Kirker

Medier

Aviser

Der er for øjeblikket 2 aviser i Svendborg:

Svendborgs Netavis
UgeAvisen Svendborg, der drives af Fyns Stiftstidende

Venskabsbyer

Kendte danskere med tilknytning til Svendborg

1866 - Johannes Jørgensen, forfatter
1876 - A.P. Møller, grosserer og skibsreder
1893 - Tom Kristensen (forfatter). Udnævntes til æresborger i Svendborg, 1970.
1913 - Mærsk McKinney Møller, skibsreder, udnævntes til æresborger i 2001
1937 - Bent Mejding, skuespiller
1938 - Arne Hansen, skuespiller, kendt som Hr. Mortensen i Nissebanden
1940 - Folmer Rubæk, skuespiller
1971 - Zindy Laursen, sanger og sangskriver
1979 - Marc Johnson, rapper
1981/1983 - UFO Yepha, sangere
1990 - Sarah-Sofie Boussnina, Skuespiller

Se også

Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 70 km² og 6.155 indbyggere.
Thurø er en lille men tæt befolket ø med 3.699 indbyggere lige nordøst for Tåsinge og sydøst for Svendborg.
Drejø har 69 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
Hjortø har 13 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
Maritimt Center Danmark arrangerer hvert år aktiviteter som f.eks korte sejlture med gamle sejlskibe i det sydfynske øhav.
Skarø med 36 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
Sunds Herred hørte fra 1662 til Nyborg Amt, indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Svendborg Amt.
Svendborg Kommune (1970-2006) var indtil 2007 en kommune i Fyns Amt.
Svendborg Kommune er en kommune i Region Syddanmark efter Kommunalreformen i 2007.
Naturama er navnet på Svendborgs zoologiske museum.

Svendborg havn
Svendborg set fra Tåsinge
Svendborgsund, set fra Hjortøs postbåd

Henvisninger

Litteratur

J.O. Bro-Jørgensen & Ove Marcussen, Svendborg Købstads historie, 2 bind, Svendborg By, 1960.

Eksterne henvisninger

[1] Nyt fra Danmarks Statistik - Byopgørelsen 1. januar 2010

[2] Cittaslow i Svendborg

[3] ttp://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/befolkning.aspx?koebstadID=61

[4] Folkeskoler på kommunens hjemmeside

[5] ttp://www.virk-info.dk/Pers-M/Moller,Maersk%20Mc-Kinney.htm

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 340: / Linje 340: @@
 [[it:Svendborg]]
 [[nl:Svendborg (stad)]]
+[[frr:Svendborg]]
 [[no:Svendborg]]
 [[pl:Svendborg]]