Køge: Forskelle mellem versioner

Køge
Købstadsvåben	Herredsvåben
	; Kirkestræde i Køge
Overblik
Land	Danmark
Motto	"Porten til Østersøen"
Borgmester	Marie Stærke
Region	Region Sjælland
Kommune	Køge Kommune
Grundlagt	1100-tallet
Postnr.	4600
Demografi
Køge by	34.937 (2010)
Kommunen	57.125 (2010)
- Areal	255,47 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.koege.dk
Oversigtskort
	Køge Køges beliggenhed

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 24. dec. 2010, 15:35

Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med 34.937 indbyggere (pr. 2010) ^[1] i byområdet som foruden selve Køge også omfatter Køge Nord (Ølby Lyng og Ølsemagle Lyng) og Herfølge. Køge udgør dermed Danmarks 18. største byområde. Byen ligger i Køge Kommune beliggende i bunden af Køge Bugt ved Køge Ås udmunding i det østlige farvand og tilhører Region Sjælland. Køge er i dag en slags satellitby til København, da den næsten hænger sammen med den bymæssige bebyggelse der går langs med Køge Bugt Motorvejen indtil København.

Køge er en ældre købstad med en række gamle byhuse placeret i sin bymidte, især omkring Køge Torv hvor bl.a. Køge Rådhus og Kong Hans' Gård, fra henholdsvis 1550 og 1634, ligger side om side med ældre borgerhuse. På torvet findes ligeledes en statue af Frederik 7. skabt af kunstneren Herman Wilhelm Bissen i 1869. Mellem Kirkestræde og Nørregade ligger Sankt Nicolai Kirke, en gotisk kirkebygning opført i løbet af årene 1250-1300 med et 43 meter højt tårn. Kirken er byens vartegn. Nær kirken i Kirkestræde 20 finder man Danmarks ældst daterede bindingsværkshus som er opført i 1527, huset er i dag en del af Køge Børnebibliotek.

Ved siden af sit gamle indre, byder Køge dog også på et moderne miljø. Byen befinder sig ved flere store motorveje, E20 og E47 / E55, og har en moderne industri- og trafikhavn, hvorfra der er færgeforbindelse til Rønne på Bornholm. Der findes en S-togslinje mod København samt adskillige andre jernbaneforbindelser mod midt-, øst- og sydsjællandske byer i omegnen. Flere store virksomheder har ligeledes deres hovedsæde i Køge, blandt andre Junckers Industrier A/S, Sun Chemical A/S (det tidligere Kemisk Værk Køge) og CP Kelco - beliggende i stationsbyen Lille Skensved syv kilometer nordvest for Køge. Sidstnævnte er i folkemunde også kendt som "Pektinfabrikken". Byen har også tidligere været hovedsæde for Codan Gummi (Codan Rubber) men det gamle fabriksområde, som nu går under betegnelsen "Den Hvide By" på grund af de gamle hvidkalkede fabriksbygninger , er i dag et blandet erhvervsområde under udvikling^[2].

Fra Køge er der 22 kilometer til Store Heddinge, 24 til Roskilde, godt 26 til Ringsted, godt 27 til Faxe, 39 til København og godt 53 kilometer til Vordingborg.

Køge bys tidligste historie

Navnet "Køge" stammer formentlig fra ordet kjuk, der betyder "klump" i betydningen "stedet ved åsen" (Køge Ås). Selvom Køge fandtes som by i 1100-tallet, blev den i første halvdel af 1200-tallet ikke nævnt blandt Sjællands købstæder; først fra 1288 med købstadsrettigheder af Erik Menved. Den mindst hundrede år ældre landsby beliggende længere inde i landet, kom med tiden til at hedde Gammel Køge, mens købstaden en periode hed "Ny Køge". Landsbyen betalte i 1300-årene fortsat afgifter til bispen i Roskilde og besad en kirke (ved den nuværende Gammel Køgegård) i 1400-tallet. På det tidspunkt var Køge og Gammel Køge selvstændige sogne.

Med privilegierne fra 1288 påbød Kongen, at Køge skulle leve efter samme ret som Roskilde, og han gav fire års skattefrihed til den, der ville bygge på Køges ubebyggede grunde. Allerede på dette tidspunkt var byen befæstet med vold og grav.

Erik Menved forærede senere flere sjællandske områder som pant, bl.a. Stevns- og Bjæverskov Herreder samt Møn, til fyrst Wizlav af Rügen der havde pantet indtil 1315.

Selvom Sankt Nicolai Kirke stammer fra 1400-tallet, er den ikke den første bygning i Køges købstadsmiljø. Der er fundet mange bygningsrester fra det 15. århundrede, der viser at forløbet af gaderne omkring Køge Torv, Brogade, Nørregade og Kirkestræde har været stort set uændret siden da.

Omkring midten af 1400-tallet fik byen sit første rådhus, der nævnes i 1461. Det blev omkring 1550 erstattet af det nuværende rådhus. Et gråbrødrekloster blev anlagt i 1484 på foranledning af Kong Hans. I 1530 bad køgeborgerne kongen om at sende en lutheransk præst, og i 1532 overgik klosteret til hospital.

Da Grev Christoffer gik i land på Sjælland i 1554, etablerede han sit hovedkvarter i Køge, mens han forberedte sit angreb på København.

Under fejden deltog byens borgere i plyndringerne af Vallø, Højstrup og Valsøgård. Men i 1535 stod Johan Rantzau foran byen med sin hær, og borgerne fortrød støtten til greven og åbnede byens porte for Christian 3., der gjorde Køge til sit hovedkvarter, mens han ventede på hovedstadens overgivelse.

Perioden 1550-1650 var en blomstringstid for Køge, idet borgerne blev rigere pga. stigende handel og givtigt sildefiskeri i Øresund.

1600- og 1700-tallet

I 1612 anklagede en velhavende handelsmand, Hans Bartskær, konen Johanne Thomes for "at have sendt djævelen ind i hans hus". Det blev indledningen til en hekseproces, kaldet Køge Huskors, hvor mindst 15 kvinder blev brændt som hekse på bålet.

Under Svenskekrigene rykkede Karl X Gustav i 1657 videre over Sjælland, efter sin march over Storebælt. Ved forhandlingerne med Frederik 3. slog Karl Gustav sig ned med sit hovedkvarter i Køge, mens hovedparten af hæren lå i de omkringliggende landsbyer. Her blev han, indtil der i februar 1658 blev sluttet fred i Roskilde. Da Karl Gustav samme sommer angreb Danmark igen, fungerede Køge atter som hovedkvarter, og det blev i 1659 besluttet at befæste byen. Arbejdskraft blev indkaldt fra store dele af Sjælland, og mange bygninger blev revet ned i denne forbindelse, bl.a. klosterkirken i Vestergade samt en række gårde. Da de svenske tropper i 1660 trak sig tilbage, var Køge udpint økonomisk, ca. 30 gårde var nedrevet, 26 gårde lå øde og 90 boliger lå i ruiner. Befæstningen blev nedrevet i 1661. Fra denne tid fandt man i 1978 en af Danmarks største møntskatte, nedgravet i Brogade/baghuset ca. 100 meter fra torvet (kaldes i dag Langkildes Gård). Mønterne kan i dag ses på Køge Museum i Nørregade 4.

Vedligeholdelsen af Køges havn var blevet forsømt, og samtidig blev den ramt af stormskader, således at den i 1700-årene ikke som før kunne bidrage til byens økonomi. Mod slutningen af århundredet kom der handelsmæssig fremgang til Køge, bl.a. ved markederne på torvet.

1800- og 1900-tallet

Krigene mod England i 1801 og 1807, statsbankerotten og tabet af Norge gav fra starten af det nye århundrede nye tilbageslag for økonomien. I 1816 ophørte Køge med at være garnisonsby.

Landbrugseksportens vækst til især England i sidste halvdel af 1800-tallet bragte ny velstand til Køge, selv om der var visse tilbageslag undervejs. En række mindre industriforetagender blev etableret i Køge i århundredets sidste halvdel. I 1842 fik byen et jernstøberi, i 1852 en papirfabrik og samme år en tobaksfabrik.

Køge Station blev anlagt i 1870, da jernbanen Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved førtes til Vordingborg (Masnedsund). I 1879 kom en jernbane (Østsjællandske Jernbaneselskab) fra Køge til Hårlev, hvor den deltes i to: en linje over Store Heddinge til Rødvig og én til Faxe. En bane fra Køge til Ringsted over Yderholm (Køge-Ringsted Banen) åbnede i 1917; den blev nedlagt i 1963.

Seværdigheder

Som tidligere nævnt er Køge rig på gamle bindingsværkssbygninger. Foruden Danmarks ældst daterede bindingsværkshus i Kirkestræde 20, ligger Smedegården (Kirkestræde 13) der stammer fra sidste halvdel af 1500-tallet. Køge Torv er det største provinstorv i Danmark, og rådhuset fra midten af 1500-tallet har en klassicistisk facade fra 1803.

I Vestergade ligger Richters Gæstgivergård i nr. 16, opført i 1644. I nr. 7 ligger Garvergården fra slutningen af 1600-tallet.

Køge Museum befinder sig i en gammel købmandsgård fra første halvdel af 1600-tallet i Nørregade 4 ^[3].

Lidt længere oppe ad gaden, i Nørregade 29, ligger Kunstmuseet Køge Skitsesamling som er Danmarks eneste specialmuseum for skitser og modeller til kunst i det offentlige rum, d.v.s at museet viser skitserne og modellerne til kunstværker som er offentlig kendt. Museet viser ikke de færdige kunstværker, men skitserne og modellerne giver et indblik i den kreative proces under udformningen af kunstværkerne f.eks. hvordan og hvad kunsteren har tænkt under arbejdet med værkerne.^[4]

I Brogade ligger flere huse i bindingsværk fra 1600-tallet, hvilket dog bedst fornemmes fra gårdsiden. Det længste er nr. 16, som har 18 fag. Brogade 1 er Køge Apotek fra 1660'erne, opført af byens første apoteker, Jørgen Berendsen. Den nuværende facade er fra 1865. Ved Brogades sydlige del, går Køge Bro over Køge Å. Broen stammer fra 1637.

Syd for byen på Strandvejen 101 ligger en model af Køge anno 1865, Køge Miniby (som selv officielt benævner stedet med den gamle stavemåde: Kjøge Miniby), der er opført i størrelsesforholdet 1:10.^[5]