Forskel mellem versioner af "Carl Berling"

Spring til navigation Spring til søgning
428 bytes fjernet ,  for 9 år siden
 
== Patrioten ==
Ved kong Frederik 7.s hof spillede Berling en betydningsfuld rolle,. derIkke ikkealene blot fandt sin forklaring ipga. den tillid, kongen nærede til ham, og i hans vigtige stilling som chef for civillisten,. menMen somden skyldtes også hidrørte fra den store yndest, han nød hos sin veninde, kongens morganatiske hustru, [[Grevinde Danner|lensgrevinde Danner]]. Berling følte varmt for sit danske fædreland og indtog i politisk henseende et frisindet standpunkt,. hvilke egenskaberDet styrkedes hos ham efter hans indtræden i hofkredsen. Denne,Den derlevede var opfyldt af overleveringerneminderne fra [[Frederik 6.]]s og [[Christian 8.]]’s hof, og betragtede ham naturligvis som en parvenu,. og somSom modvægt mod denne stemning søgte Berling at vinde yndest hos den store befolkning, der ikke spurgte om byrd (afstamning) og hofkvalifikationer. Fra et dansk patriotisk synspunkt havde Berling en heldig indflydelse, men anderledes stillede forholdet sig set fra helstatens standpunkt; thi fra et sådant bidrog Berling allerede ved sin nærværelse ved hoffet og i forening med grevinde Danner til at svække den sammenholdende kraft mellem monarkiets forskellige dele, som skulle udgå fra kronen; det slesvig-holstenske ridderskab følte sig nemlig ikke tiltrukket, men frastødt af hoffet i København. I året [[1859]] indtrådte en krise, der middelbart fik Berlings fald til følge. Da lensgrevinde Danner viste en stedse mere udpræget tendens til at indtage en fremskudt stilling og lade sig hylde officielt som kongens gemalinde, forlangte [[Ministeriet Hall I|ministeriet Hall-Krieger]], for i det mindste at svække det morganatiske elements betydning ved hoffet og dets skadelige virksomhed for monarkiet, at Berling skulle afskediges. Ministeriet havde også anledning til at tro, at Berling personlig var mindre vel set af kong [[Karl 15. af Sverige]] og Norge, på hvis venskabsfølelse for Frederik 7. man lagde den største vægt under den daværende strid med Tyskland og den politiske situation i det hele taget. grevinde Danners indflydelse hos kongen bevirkede, at han afslog den af ministeriet stillede fordring. Kabinettet Hall-Krieger trådte da tilbage 2. december 1859, hvorpå [[ministeriet Rotwitt]]-Blixen-Finecke, der væsentlig støttede sig på rigsdagens [[Venstre]], overtog magten Berling, mod hvem opinionen i det nationalliberale parti havde rejst sig med megen styrke, tog derefter selv initiativet til sin afskedsbegæring og fratrådte 30. december 1859 samtlige sine hofstillinger.
Berling havde en heldig dansk indflydelse, men anderledes med helstaten. Berlings nærvær ved hoffet i forening med grevinde Danner svækkede den sammenholdende kraft mellem monarkiets forskellige dele, som skulle udgå fra kronen.
Det slesvig-holstenske ridderskab følte sig nemlig frastødt af hoffet i København. I [[1859]] indtrådte en krise, der middelbart fik Berlings fald til følge. Da lensgrevinde Danner viste en stedse mere udpræget tendens til at indtage en fremskudt stilling og lade sig hylde officielt som kongens gemalinde, forlangte [[Ministeriet Hall I|ministeriet Hall-Krieger]], for i det mindste at svække det morganatiske elements betydning ved hoffet og dets skadelige virksomhed for monarkiet, at Berling skulle afskediges.
Ministeriet troede, at Berling personlig var mindre vel set af kong [[Karl 15. af Sverige]] og Norge, på hvis venskabsfølelse for Frederik 7. det lagde den største vægt især under striden med Tyskland. Grevinde Danner bevirkede, at kongen afslog fordringen.
Kabinettet Hall-Krieger trådte tilbage 2. december 1859, og [[ministeriet Rotwitt]]-Blixen-Finecke, der støttede sig på [[Venstre]], overtog magten. Berling, mod hvem opinionen i det nationalliberale parti havde rejst sig med megen styrke, tog den 30. december 1859 initiativet til at forlade alle sine hofstillinger.
 
== Rejselyst ==
Anonym bruger

Navigationsmenu