Georg Carl Amdrup

Georg Carl Amdrup (19. november 1866 i København – 15. januar 1947) var en dansk søofficer, viceadmiral og grønlandsforsker.

Amdrup blev officer 1888 og udnævntes til kaptajn i 1905. Han ledede 1898-1900 Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland med det formål at kortlægge og undersøge de da helt uudforskede kyststrækninger mellem Tasiilaq og Scoresby Sund. Ekspeditionens resultater publiceredes i "Meddelelser om Grønland", XXVII-XXIX.

Amdrup hædredes for disse rejser bl.a. med Fortjenstmedaljen i guld, og Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs guldmedalje. Han var Storkorsridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Amdrup rådgav Mylius-Erichsen og anbefalede Danmark-ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-1908, hvor han i 1906 blev medlem af kommiteen og udgav en beretning om denne ekspedition i "Meddelelser om Grønland", XLI.

Amdrup var fra 1905 adjudant hos prins Valdemar og indtrådte i 1913 i Kommissionen for ledelsen af de geologiske og geografiske undersøgelser i Grønland (fra 1931: Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland), i hvilken han var formand 1930-31. Han udnævntes till kommandør 1916, kontreadmiral 1925 og viceadmiral 1927. Han var medlem af redaktionen for "Grønland i tohundredåret for Hans Egede's landing" 1921 ("Meddelelser om Grønland", LX og LXI).

12. februar 1904 ægtede han Alma f. Bloch (21. marts 1883 i København - 1917), datter af maleren Carl Bloch og hustru Alma f. Trepka.

Kilder

• Kraks Blaa Bog 1929