Majdanek koncentrationslejr: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om lejrens beliggenhed og historik. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Majdanek ''' eller '''Maidanek''' (oprindeligt KZ-lager Lublin) var en tysk [[koncentrationslejr]] under [[anden verdenskrig]] i [[Lublin]] i [[Polen]]. Lejrens officielle navn var ''Konzentrationslager der Waffen-SS Lublin'', men den polske befolkning kaldte den ''Majdanek'' (= lille Majdan) fordi den lå som en tilvækst til bydelen Majdan Tatarski. Lejren lå godt synlig på de store, svagt skrånende jorder syd for [[lufthavn]]en. Der var frit indsyn fra alle sider, ikke mindst fra hovedvejen mod øst, der gik langsmed gærdet. Fra Lublins centrum kunne befolkningen se vagttårne, [[pigtråd]]gærder og det store [[krematorium]], rejst på det lejrområdets højeste punkt. Iblandt gik ovnene så varme, at flammerne slikkede op fra den høje [[skorsten]], mens den voldsomme træk i ovnene durede, så det kunne høres et godt stykke væk. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 81-2), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-40126-6</ref> |
|||
'''Majdanek ''' eller '''Maidanek''' (oprindeligt KZ-lager Lublin) var en tysk [[koncentrationslejr]] under [[anden verdenskrig]] i [[Lublin]] i [[Polen]]. |
|||
==Historie== |
|||
| ⚫ | |||
Majdanek begyndte som en ren [[krigsfange]]lejr efter felttoget mod [[Sovjetunionen]]. [[Himmler]] indgik en aftale med [[Wehrmacht]] om, at [[SS] skulle overtage ansvaret for 325.000 sovjetiske krigsfanger. Der skulle i tillæg til hovedlejren bygges en række underlejre. De eksisterende tvangsarbejdslejre for [[jøde]]r i Lublin-distriktet skulle også udvides som en del af SS' [[industri]]elle virksomhed. Tanken var at fremstille mest muligt af det udstyr, SS havde brug for, ved hjælp af tvangsarbejde og fanger. Oprindeligt var Majdanek beregnet for optil 50.000 fanger, men i december 1941 var tallet tredoblet til 150.000 fanger. Fortsat var der kun tale om krigsfanger. himmlers drømme om en kæmpelejr i Lublin blev dog standset af den alvorlige mangel på bygningsmateriale, der var en realitet i [[1942]]. Lejren forblev en byggeplads, al den tid den eksisterede, beregnet for "kun" 50.000 fanger. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 82-3)</ref> |
|||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
Forskere tilknyttet |
Forskere tilknyttet Majdanek-muséet mener, at 78.000 blev dræbt i lejren, heraf 59.000 jøder, blandt andet fra[[Warszawaghettoen|Warszawa-ghettoen]]. |
||
Der foreligger tal på, at op til 235.000 mennesker mistede livet i lejren. Mange omkom af sult og sygdom. |
Der foreligger tal på, at op til 235.000 mennesker mistede livet i lejren. Mange omkom af sult og sygdom. |
||
I [[1942]] blev der indrettet [[gaskammer|gaskamre]] i lejren, hvor de internerede blev dræbt ved hjælp af [[kulilte]] og [[Zyklon B]]. |
I [[1942]] blev der indrettet [[gaskammer|gaskamre]] i lejren, hvor de internerede blev dræbt ved hjælp af [[kulilte]] og [[Zyklon B]]. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
==Kommandanter== |
|||
Blandt kommandanterne var Karl Otto Koch, [[Ilse Koch]]s mand, der havde gjort sig forhadt i [[Buchenwald]] og senere blev dømt af sine egne for [[korruption]]. Max Kögel var kommandanten, der fik bygget gaskamre i lejren, mens hans efterfølger, Hermann Florstedt, var den første til at bruge dem i større skala. Den fjerde i rækken, Martin Weiss, var indstillet på at holde fangerne i live, så de kunne være med til at holde den tyske krigsmaskine i gang. Jøder og sovjetiske krigsfanger blev behandlet som før; men fanger af andre nationaliteter blev ikke mere slået, og de måtte også godt få pakker tilsendt. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 84-5)</ref> |
|||
==Henvisninger== |
|||
<References /> |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 30. dec. 2010, 14:17
Majdanek eller Maidanek (oprindeligt KZ-lager Lublin) var en tysk koncentrationslejr under anden verdenskrig i Lublin i Polen. Lejrens officielle navn var Konzentrationslager der Waffen-SS Lublin, men den polske befolkning kaldte den Majdanek (= lille Majdan) fordi den lå som en tilvækst til bydelen Majdan Tatarski. Lejren lå godt synlig på de store, svagt skrånende jorder syd for lufthavnen. Der var frit indsyn fra alle sider, ikke mindst fra hovedvejen mod øst, der gik langsmed gærdet. Fra Lublins centrum kunne befolkningen se vagttårne, pigtrådgærder og det store krematorium, rejst på det lejrområdets højeste punkt. Iblandt gik ovnene så varme, at flammerne slikkede op fra den høje skorsten, mens den voldsomme træk i ovnene durede, så det kunne høres et godt stykke væk. [1]
Historie
Majdanek begyndte som en ren krigsfangelejr efter felttoget mod Sovjetunionen. Himmler indgik en aftale med Wehrmacht om, at [[SS] skulle overtage ansvaret for 325.000 sovjetiske krigsfanger. Der skulle i tillæg til hovedlejren bygges en række underlejre. De eksisterende tvangsarbejdslejre for jøder i Lublin-distriktet skulle også udvides som en del af SS' industrielle virksomhed. Tanken var at fremstille mest muligt af det udstyr, SS havde brug for, ved hjælp af tvangsarbejde og fanger. Oprindeligt var Majdanek beregnet for optil 50.000 fanger, men i december 1941 var tallet tredoblet til 150.000 fanger. Fortsat var der kun tale om krigsfanger. himmlers drømme om en kæmpelejr i Lublin blev dog standset af den alvorlige mangel på bygningsmateriale, der var en realitet i 1942. Lejren forblev en byggeplads, al den tid den eksisterede, beregnet for "kun" 50.000 fanger. [2]
Lejren menes at være en af de seks største nazistiske udryddelseslejre og var en del af Operation Reinhard, hvis formål var en total udryddelse af de polske jøder.
Andre udryddelsescentre var Chelmno, Belzec, Sobibor og Treblinka.
Forskere tilknyttet Majdanek-muséet mener, at 78.000 blev dræbt i lejren, heraf 59.000 jøder, blandt andet fraWarszawa-ghettoen.
Der foreligger tal på, at op til 235.000 mennesker mistede livet i lejren. Mange omkom af sult og sygdom.
I 1942 blev der indrettet gaskamre i lejren, hvor de internerede blev dræbt ved hjælp af kulilte og Zyklon B.
Lejren blev oprettet i oktober 1941 og blev næsten intakt befriet af den Røde hær i juli 1944. Den var den første store koncentrationslejr, som blev befriet af de allierede styrker.
Et museum blev oprettet på lejrens område umiddelbart efter befrielsen.
Kommandanter
Blandt kommandanterne var Karl Otto Koch, Ilse Kochs mand, der havde gjort sig forhadt i Buchenwald og senere blev dømt af sine egne for korruption. Max Kögel var kommandanten, der fik bygget gaskamre i lejren, mens hans efterfølger, Hermann Florstedt, var den første til at bruge dem i større skala. Den fjerde i rækken, Martin Weiss, var indstillet på at holde fangerne i live, så de kunne være med til at holde den tyske krigsmaskine i gang. Jøder og sovjetiske krigsfanger blev behandlet som før; men fanger af andre nationaliteter blev ikke mere slået, og de måtte også godt få pakker tilsendt. [3]
Henvisninger
- ^ Øystein Franck-Nielsen: Fanget (s. 81-2), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-40126-6
- ^ Øystein Franck-Nielsen: Fanget (s. 82-3)
- ^ Øystein Franck-Nielsen: Fanget (s. 84-5)
