Nord-Norge: Forskelle mellem versioner
m r2.6.4) (robot Tilføjer: ca:Nord-Norge |
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Nord-Norge; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{sammenskrivestil|Nordnorge}} |
{{sammenskrivestil|Nordnorge}} |
||
[[ |
[[Fil:Nord Norge kart.png|thumb|130px|left|Nord-Norge (Mørkeblått)]] |
||
[[ |
[[Fil:Torsvaag midnattsol.jpg|thumb|300px|[[Midnatssol]] er en af Nord-Norges specialiteter]] |
||
[[ |
[[Fil:Nordnorge.jpg|thumb|300px|Vi møder Nord-Norge langs E6, på grænsen mellem [[Nord-Trøndelag]] og [[Nordland]]]] |
||
'''Nord-Norge''' er den nordligste [[Norges landsdele|landsdel]] i [[Norge]], og består af |
'''Nord-Norge''' er den nordligste [[Norges landsdele|landsdel]] i [[Norge]], og består af de tre [[fylke]]r [[Nordland]], [[Troms]] og [[Finnmark]]. <!-- samt [[Svalbard]] og [[Jan Mayen]]. --> |
||
[[Areal]]et, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5%) af Norge. Imidlertid er det ikke mere end én ud af ti nordmænd (10,1%) der bor i området. |
[[Areal]]et, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5%) af Norge. Imidlertid er det ikke mere end én ud af ti nordmænd (10,1%) der bor i området. |
||
Landsdelen præges af lange afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge. |
Landsdelen præges af lange afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge. |
||
Navnet |
Navnet «Nord-Norge» skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist [[Ole Olsen (komponist)|Ole Olsen]] i [[Nordlendingenes Forening]] (1894), som på den tid var specielt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst. |
||
Etter [[2. verdenskrig]] er ''centralisering'' en proces, som har præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. På 1960- og 1970-tallet var der en særlig stor indflytning fra distrikterne til centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer [[Tromsø]], [[Bodø]], [[Harstad]] og [[Narvik]] mangedoblede deres indbyggertal, samt fremmede opkomsten af nye bysamfund som [[Finnsnes]], [[# Alta (Norge)|Alta]] og [[Kirkenes]] voksede. |
Etter [[2. verdenskrig]] er ''centralisering'' en proces, som har præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. På 1960- og 1970-tallet var der en særlig stor indflytning fra distrikterne til centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer [[Tromsø]], [[Bodø]], [[Harstad]] og [[Narvik]] mangedoblede deres indbyggertal, samt fremmede opkomsten af nye bysamfund som [[Finnsnes]], [[# Alta (Norge)|Alta]] og [[Kirkenes]] voksede. |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
[[Kategori:Landsdele i Norge]] |
[[Kategori:Landsdele i Norge]] |
||
[[Kategori:Nord-Norge]] |
[[Kategori:Nord-Norge| ]] |
||
[[Kategori:Norges geografi]] |
[[Kategori:Norges geografi]] |
||
Versionen fra 13. jan. 2011, 00:24
 | Sammenskrivningsforslag |
Nord-Norge er den nordligste landsdel i Norge, og består af de tre fylker Nordland, Troms og Finnmark.
Arealet, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5%) af Norge. Imidlertid er det ikke mere end én ud af ti nordmænd (10,1%) der bor i området. Landsdelen præges af lange afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge.
Navnet «Nord-Norge» skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist Ole Olsen i Nordlendingenes Forening (1894), som på den tid var specielt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst.
Etter 2. verdenskrig er centralisering en proces, som har præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. På 1960- og 1970-tallet var der en særlig stor indflytning fra distrikterne til centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer Tromsø, Bodø, Harstad og Narvik mangedoblede deres indbyggertal, samt fremmede opkomsten af nye bysamfund som Finnsnes, Alta og Kirkenes voksede.
En række af Norges fineste seværdigheder findes i landsdelen, bl.a. Polarcirklen, midnatsolen, den karakteristiske natur og miljø i Lofoten, Nordkapplateauet, Adolfkanonen i Harstad, Ishavskatedralen i Tromsø, Norsk Luftfartsmuseum, Luftforsvarsmuseet og Saltstraumen i Bodø, helleristningerne i Alta og verdens formentlig nordligste by Hammerfest.
Siden 1939 har fire hurtigruteskibe værte opkaldt efter landsdelen - MS (og tidligere DS) «Nordnorge».