Vendelbomål

Vendelbomål er en dansk dialekt, der hører hjemme i Vendsyssel.

Fonetik og fonologi

Vendelbomålets fonologi har mange særegenheder. Vokalerne har fire åbningsgrader i modsætning til vokalsystemet i rigsdansk, der har tre åbningsgrader. Vendelbomålet har et af de rigeste vokalsystemer blandt verdens sprog. En stor del af fonologien er fælles med hanherredmål og thybomål.

Konsonanterne

Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene kan forklares ved, at vendelbomålet tales i et yderområde og derfor dels har bevaret nogle udtaleformer, som forlængst er forsvundet i de øvrige danske dialekter, dels har nyudviklet egne særtræk. Måske derfor kan man genfinde eksempelvis vendelbomålets brug af j- i steden for rigsdansk g- i blandt andet bornholmsk og i svensk.

Blødt -d- er faldet bort

Man undlader at udtale blødt d i mellemlyd på vendelbomålet.

dj

Denne udtale optræder oftest i de nord- og sydøstlige dele af Nordjylland. Se j.

h

Den velkendte jyske udtale af h- foran j og v (som i ømålene og på sønderjysk er forsvundet) findes også i vendelbomålet:
hwitj "hvid"

g i forlyd bliver j

I steden for rigsdansk g- optræder ofte j- på vendelbomål:
jik "gik"
ji:l "gilde"
jæs "gæs"
I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt dj-:
djik "gik"
dji:l "gilde"
djæs "gæs"
Skriftsprogets -nd, som i de øvrige jyske dialekter og en del ømål udtales nj, er i vendelbomål blevet videre palataliseret til j:
spaj' "spand", Sjællaj "Sjælland"
Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.

Klusiler

Lydene p, t og k, som i indlyd er afsvækket til b, d og g på rigsdansk, er ikke afsvækkede på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter:
kåppi "koppen" (rigsdansk kåbben)
sokker "sukker" (rigsdansk sogger)

Lydene b, d og g, som i rigsdansk er ustemte, har bevaret en delvis stemthed på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter, ligesom i svensk.

Udtalen af t i forlyd er dental (med tungespidsen på tænderne), i modsætning til i det øvrige Danmark, hvor den er alvæolær (med tungespidsen på tandkødsranden) og i københavnsk, hvor den er en ts-lyd.

tj

Vendelbomålets tj-lyd er en palatal klusil (i lydskrift [c]), der optræder, hvor rigsdansk har k i forlyd foran fortungevokaler:
tjön' "køn"
tje:j "kende"
tje:rk "kirke"
. Her har de øvrige jyske dialekter en kj-lyd.
tj-lyden forekommer også i i udlyd efter konsonanterne n og l:
tentj "tænkt"
såltj "salt"
we:ntj "vente"

Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets -gt:
fritj "fri". Dette kaldes klusilspring eller parasitlyd og findes også i de andre nordjyske dialekter.

Lyden forekommer også i udlyd, hvor rigsdansk skriver -gt: knætj "knægt"

w

Vendelbomålet og de øvrige nordjyske dialekter har altid w i forlyd, og v findes ikke:
wæ: "vide"
war: "var"

Grammatik

Vendelbomålet har bevaret den gamle opdeling af navneordene i tre grammatiske køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). I det jyske område er Vendsyssel, Samsø og Djursland ene om dette træk, men de tre køn er også bevaret i visse danske dialekter på øerne samt i norsk, færøsk, islandsk og tysk.

Artikler

Artiklerne hedder sådan på de tre køn (singularis):

	Maskulinum	Femininum	Neutrum
Ubestemt	i kat "en kat"	en skåwl "en skovl"	e træj' "et træ"
Bestemt	katti "katten"	skåw'len "skovlen"	träj'je "træet"

Eksempler på bestemt artikel i pluralis: -en-former og sammentrukne former (markeret med *):

	Pluralis
Bestemt	ål* "ålene"
Bestemt	drängen "drengene"
Bestemt	hyw'len "hjulene"
Bestemt	bön* "børnene"
Bestemt	bjän* "benene"

Talord

Maskulinum	Femininum	Neutrum
jej'	jän'	jet

Possessive pronominer

Med min som eksempel:

Maskulinum	Femininum	Neutrum
mej' kat "min kat"	mi'n skåw'l "min skovl"	met longkläj "mit lomme(tør)klæde"

Sprogprøve

Udsnit af Livet i Sognegaarden (af Jens Thise) på vendelbomål med rigsdansk oversættelse:

Vendelbomål

Rigsdansk

Dæ war saa travlt i Saawnfogorri som i non Myjrtuw. Mett Maritj ha nok tit hat møj aa bestill; men de ha ilywal oller wat i dæhæe Synn. Oll sammel kam de pøeli aa spovr etter, hvar de aa de loe. Hwant skul hon ku haaw de, ettesom dæ wa bløwen ry op dihæe Daw. Di fæk saamæj da siel aa sitj etter e helle ta jenting ontj i Stee. Stadi jawe hon aapaa Kokkekvon. "Trowe do, do blywe faere te Tijn? Trowe do no, der er nok aa oll Slav? For hellens."

Der var så travlt i sognefogedgården som i nogen myretue. Mette Marie havde nok tit haft meget at bestille; men det havde alligevel aldrig været på den måde. Alle sammen kom de farende og spurgte efter, hvor det og det lå. Hvordan skulle hun kunne huske det, eftersom der var blevet ryddet op disse dage. De fik såmænd selv se efter det eller tage noget andet i Stedet. Stadig jagede hun på kogekonen. "Tror du, du bliver færdig til tiden? Tror du nu, der er nok af enhver slags? For ellers."

Litteratur

På vendelbomål:

• Eventyr og krønniker (2003) af Arne Espegaard (Eventyr og krønniker på vendelbomål med rigsdansk oversættelse), ISBN 87-87881-45-4
• Gavn og Gammen (1960) af Arne Espegaard (Fortællinger og digte fra Vendsyssel og Læsø)
• Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
• Mæ å Moses (1990) af Bastholm Nørgård (En vendsysselsk bondes gendigtning af første Mosebog)
• Munter Historrier ø (1907) af Frans Vendelbo, pseud. for Jens Peter Vestergaard (Historier fra egnen nordøst for Hjørring)
• Optegnelser på vendelbomål (1884) af O.L. Grønborg (Optegnelser fra Brønderslev-egnen)
• Sognefogdens Pigebørn (1918) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
• Sognefogdens Svigersønner (1919) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
• Timmer Kræns Historrier (1912) af Lars C. Ringsholt (Fra Nørresundby-egnen)
• To Noveller (1886) af Chr. J.R. Lund (To noveller fra egnen mellem Frederikshavn og Sæby)

Om vendelbomål:

• Bidrag til Vendelbomålets fonologi (1984) af Bent Jul Nielsen (Lydsystemet for dialekten på Hirtshals-egnen)
• Et vendelbomåls lyd- og formlære (1903) af J.M.Jensen (Bøjningssystemet for dialekten på Brønderslev- egnen)
• Saltumdialektens bøjningssystemer (1987) af I.C.Højensgård
• Vendsysselsk ordbog I-VI (1972-2000) af Arne Espegaard
• Nogle Nordjyske Mål I-II (1995) af Arne Espegaard (Sammenligning af samtlige nordjyske dialekters lydsystem, set i et historisk perspektiv)

Eksterne henvisninger

• Jysk Ordbog
• Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning

Kilder

• Ord & Sag (Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning)
• Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet. Se nærmere om hvordan Du kan hjælpe ved at uploade et eller flere af dine billeder til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det/dem i artiklen. Har du ikke selv taget et billede, kan du søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på fx på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. Værktøjet er på engelsk, men du skal blot klikke på linket og derefter på knappen "Do it!". Du kan ændre antallet af viste eksempler ved at rette "5" til fx "25" hvis du ikke fandt et godt billede. Du skal være opmærksom på, at fair use ikke er tilladt på den danske Wikipedia. Er du i tvivl kan du spørge en administrator om hjælp. Kan du ikke finde nogle frie billeder, kan du prøve at spørge ejeren af ikke-frie billeder, om de vil donere et billede. Du kan finde eksempler på forespørgsel her.