Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Tilføjet hofleverandører jvf. diskussionsside
→‎Virksomheder, der pr. definition er notable: Kraks tilføjet på visse betingelser
Linje 32: Linje 32:
*Virksomheder på internationalt anerkendte opgørelse over ledende virksomheder - f.eks. [[Forbes Global 2000]], [[Fortune 500]], m.v.
*Virksomheder på internationalt anerkendte opgørelse over ledende virksomheder - f.eks. [[Forbes Global 2000]], [[Fortune 500]], m.v.
*[[Hofleverandør]]er til regerende konge- og fyrstehuse
*[[Hofleverandør]]er til regerende konge- og fyrstehuse
*Virksomheder optaget i Kraks ''Danmarks ældste Forretninger'' (1. udg. 1910, 2. udg. 1915, 3. udg. 1940 og 4. udg. 1950), forudsat at de ''også'' opfylder mindst ét af ovenstående tre kriterier om markedsleder, virksomhedsstørrelse og hofleverandør.


Selvom virksomheden ikke opfylder de ovenstående krav, kan den alligevel være notabel, hvis den har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi for landet.
Selvom virksomheden ikke opfylder de ovenstående krav, kan den alligevel være notabel, hvis den har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi for landet.

Versionen fra 20. jan. 2011, 21:49

Genveje:
WP:Virk
WP:VIRK

Denne retningslinje behandler de notabilitetskriterier, der specifikt kan gælde for (primært) virksomheder og (sekundært) foreninger. Eftersom mange organisationer er foreninger, der tjener penge, kan det være praktisk at behandle dem som virksomheder i denne forbindelse. Disse foreninger omfatter bl.a. sportsklubber, fagforeninger og politiske partier. Der kan dog gælde nogle lidt andre regler for disse foreninger i visse tilfælde - og de er så beskrevede i det pågældende afsnit.

Den generelle grundregel hedder, at der skal være opnået væsentlige resultater, som er anerkendelsesværdige på minimum nationalt niveau. Resultaterne behøves ikke at bestå i store avisoverskrifter, men f.eks. ved, at man gennem en længere årrække har udvidet virksomheden betragteligt - dvs. almindelig vækst.

Artiklens indhold

Det konkrete indhold af en virksomhedsartikel afhænger naturligvis af hvilken virksomhed, det drejer sig om. Men der er nogle ting, der som minimum bør være med:

  • Fulde navn (herunder virksomhedsform) - og evt. tidligere navne
  • Tidspunkt for stiftelse - og evt. ophør (herunder også tidspunkt for opkøb/fusion)
  • Nationalitet (dvs. landet med virksomhedens hovedsæde)
  • Forretningsområde
  • Økonomiske nøgletal (f.eks. omsætning, antal ansatte, markedsandele)
  • Det virksomheden kendes for i den brede befolkning

Desuden bør det for de enkelte faggrupper beskrives, hvem der er de største aftagere af produktionen/største kunder og bedst sælgende produkter/højest anerkendte ydelser. For f.eks. Lindøværftet vil det være oplagt at henvise til A.P. Møller-Mærsk, mens Norman Foster opnåede stor anerkendelse for St. Mary Axe 30.

I øvrigt:

  • Hvis en person repræsenterer en virksomhed, forening, myndighed eller lignende, er det prisværdigt, hvis der i forvejen findes en artikel om denne. Ting der primært vedrører virksomheden etc. skal desuden omtales i artiklen om denne og ikke (i det mindste ikke i større omfang) i artiklen om personen, med mindre vedkommende er ansvarlig for de pågældende ting.
  • Wikipediaartikler er hverken fansider eller hadesider. Uanset om du synes, at en virksomheden er verdens ottende underværk eller verdens største bedrager, så skal den omtales med almindelig respekt og jordnærhed. Virksomhedsomtaler skal som alle andre artikler skrives fra et neutralt synspunkt med passende inddragelse af godt og ondt og baseret på fakta og kilder. Husk endvidere at virksomheden ikke er jordens frelser før andre mener det, og at de ikke anses for skyldige, før de er dømt.
  • Hvis virksomheden eller en person i virksomheden er involveret i en retssag, hvor der er nedlagt navneforbud, skal dette respekteres, så længe sagen står på, uanset om navneforbuddet omfatter artiklens hovedemne eller andre. Overtrædelse er et brud på Retsplejeloven og kan medføre bøde.

Virksomheder, der pr. definition er notable

Det er ikke alle virksomheder, der har gjort eller opnået noget, der gør, at der skal være en Wikipedia-artikel om dem, men det lader sig næppe gøre at trække en klar grænse. Man kan dog fremhæve en række virksomheder, som pr. definition er notable.

Bemærk at nedenstående oplistning på ingen måde er komplet. Der er adskillige andre virksomheder, der også er notable.

  • Aktieselskaber i ledende nationale eller internationale indeks - f.eks. NASDAQ-100, Dow Jones, OMXC20, OMX Nordic 40, S&P Global 100, m.v.
  • Statsejede virksomheder (ikke tvangsnationaliserede) eller virksomheder, hvor staten har en væsentlig ejerandel/kontrol over/har stor indflydelse
  • Markedsledere inden for de enkelte brancher
    • Desuden nationalt førende virksomheder uanset branche
  • Virksomheder med over 100 fuldtidsansatte (årsværk) eller årlig omsætning på over 5.000.000 EUR
  • Virksomheder på internationalt anerkendte opgørelse over ledende virksomheder - f.eks. Forbes Global 2000, Fortune 500, m.v.
  • Hofleverandører til regerende konge- og fyrstehuse
  • Virksomheder optaget i Kraks Danmarks ældste Forretninger (1. udg. 1910, 2. udg. 1915, 3. udg. 1940 og 4. udg. 1950), forudsat at de også opfylder mindst ét af ovenstående tre kriterier om markedsleder, virksomhedsstørrelse og hofleverandør.

Selvom virksomheden ikke opfylder de ovenstående krav, kan den alligevel være notabel, hvis den har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi for landet.

Særligt for foreninger

  • Foreninger med medlemstal svarende til minimum 0,15 ‰ af landets befolkning (svarende til f.eks. ca. 830 personer i Danmark)
  • Politiske partier, der er repræsenterede i nationale parlamenter, eller er opstillingsberettiget hertil (såfremt der er krav herfor)
  • Landsdækkende fagforbund og arbejdsgiverforbund
  • Ledende inden for sit felt (modsvarende en markedsledende virksomhed).

Der gælder det samme for virksomheder og foreninger: Generelt set skal man have opnået væsentlige resultater for at blive notabel. Den skal altså have opnået særlig omtale eller levere en form for ydelse, der er af væsentlig betydning/værdi/interesse for andre end medlemmerne.

Sportsklubber

Hovedprincippet for artikler om sportsklubber er, at de allerstørste klubber i de respektive sportsgrebe er automatisk er notable. Når disse er blevet beskrevede, kan man gå ned i niveau. Man skal altså gå oppefra og nedefter i udbygningen, da de højererangerende klubber alt andet lige må formodes at have større interesse.

  1. Sportsgrenen skal være organiseret i et forbund under Danmarks Idrætsforbund eller tilsvarende nationalt forbund. Kampe og resultater skal være offentligt tilgængelige, evt. mod betaling.
  2. Alle klubber der deltager på bedste nationale niveau på seniorplan er automatisk notable. Kan evt. også gælde juniorer, old boys eller, hvad der må betragtes relevant i de enkelte sportsgrene.
  3. For øvrige niveauer gælder, at der skal være skrevet artikler om de fleste klubber på de højere niveauer først.
  4. Den enkelte klub skal have deltaget i turneringer i mindst tre år.
  5. For særligt små lande og forbund kan evt. bestemmes, at alle klubber under det automatisk er notable. Det kunne f.eks. være tilfældet for Færøerne og Liechtenstein, hvor indbyggertallene lægger væsentlige begrænsninger på antallet af klubber, og hvor en evt. grænsedragning kun vil omfatte en minoritet.

Ikke nok

Ligesom der er en række virksomheder, der pr. definition er notable, så er der også mange, der ikke er det, simpelthen fordi de ikke har gjort sig bemærket nok. Sat lidt på spidsen er det for eksempel ikke nok at stå i De Gule Sider eller have en butik i det lokale indkøbscenter. Der skal noget mere til, og selv da er det ikke nødvendigvis nok. For mange brancher gælder nemlig, at antallet af aktører skal tælles i tusinder, hvis ikke millioner, hvorfor det at være medlem simpelthen ikke er noget særligt og normalt ikke giver anledning til interesse i en større kreds.

Følgende er pr. definition ikke notable nok, med mindre de er blevet endog usædvanligt kendte på det (for eksempel pga. kontroversielle produkter/metoder). Det kan dog være værd at nævne, hvis de er blevet notable af andre årsager.

Bemærk, at heller ikke denne liste er komplet. Der er adskillige andre virksomheder, der heller ikke er notable nok.

Særligt for foreninger

  • Lokalafdelinger af landsdækkende foreninger[1]
  • Lokalpolitiske (i modsætning til nationale) foreninger
  • Nystartede politiske partier

Derudover er det heller ikke nok, at der er en artikel om virksomheden/foreningen på et eller flere andre sprogudgaver af Wikipedia. De andre sprogudgaver kan nemlig have andre kriterier end dansk Wikipedia. Eller der kan være tilfælde, hvor artiklen modsat ikke er i overensstemmelse med deres kriterier, men bare ikke er blevet slettet endnu.

Selvbiografier og tæt på

Uanset, om en virksomhed er notabel eller ej, bør artiklen ikke skrives af dens medarbejdere, større samarbejdspartnere (f.eks. reklamebureauer). Omvendt bør fremtrædende konkurrenter og folk, der er eller har været involveret i klage- og retssager vedrørende firmaet også undlade at skrive. Dette hænger sammen med, at disse persongrupper kan forventes at have personlig interesse i sagen og derfor ude af stand til at skrive neutralt.

Noter

  1. ^ a b Det er flere gange diskuteret, hvorvidt en undergruppe/lokalafdeling i sig selv kan være notabel. Konklusionen har været, at fokus ligger på "hovedafdelingen"/moderorganisationen og undergruppen derfor har svært ved at opfylde kravene. Men hvis der er bred enighed om det, kan notabiliteten i visse tilfælde godt være opfyldt. Se også denne og denne diskussion.