Jægergården: Forskelle mellem versioner
m Bot: Kosmetiske ændringer |
Hubertus (diskussion | bidrag) flytter til "Aarhus"-kategori |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{coor title dms|56|8|55.31|N|10|12|27.03|E|type:landmark_region:DK}} |
{{coor title dms|56|8|55.31|N|10|12|27.03|E|type:landmark_region:DK}} |
||
'''Jægergården'''. En gård opført som skyttehus i [[1724]] under herregården [[Marselisborg (herregård)|Marselisborg]] i [[ |
'''Jægergården'''. En gård opført som skyttehus i [[1724]] under herregården [[Marselisborg (herregård)|Marselisborg]] i [[Aarhus]]. Flere ombygninger gennem årene. Nedrevet [[1910]]. |
||
Jægergården lå i den østlige ende af nuværende [[Jægergårdsgade]] (tidligere Jægergårdsvej), som har fået navn efter Jægergården. |
Jægergården lå i den østlige ende af nuværende [[Jægergårdsgade]] (tidligere Jægergårdsvej), som har fået navn efter Jægergården. |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
== Ejere og beboere == |
== Ejere og beboere == |
||
Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navne, blandt andre: lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], sagfører [[Casper P.R. Ingerslev]], stiftamtmændene [[Carl Gustav Rosenørn]] og [[Jens Andreas Graah]], kammerherre [[Wichfeldt]], købmanden [[Andreas Malling]] samt storkøbmanden og landstingsformanden [[Mads Pagh Bruun]] (der i |
Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navne, blandt andre: lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], sagfører [[Casper P.R. Ingerslev]], stiftamtmændene [[Carl Gustav Rosenørn]] og [[Jens Andreas Graah]], kammerherre [[Wichfeldt]], købmanden [[Andreas Malling]] samt storkøbmanden og landstingsformanden [[Mads Pagh Bruun]] (der i Aarhus har lagt navn til M.P. Bruuns Gade og butikscentret [[Bruuns galleri]]). |
||
== Den nye Jægergården == |
== Den nye Jægergården == |
||
[[Fil:Jægergården.jpg|thumb|Jægergården i Jægergårdsgade i |
[[Fil:Jægergården.jpg|thumb|Jægergården i Jægergårdsgade i Aarhus]] |
||
I 2000 opførte [[ |
I 2000 opførte [[Aarhus Kommune]] en ny administrationsbygning på samme grund som den den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet ''Jægergården''. Nuværende postadresse er: ''Værkmestergade 15, Aarhus C''. |
||
Den nye Jægergården er opføørt af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma [[3xNielsen]] og rådgivende ingeniørfirma [[Rambøll]]. Byggeriet blev påbegyndt [[15. oktober]] [[1999]], med første spadestik [[26. oktober]] [[1999]]. Afleveret klar til indflytning [[14. december]] 2000. Indviet [[9. marts]] 2001. |
Den nye Jægergården er opføørt af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma [[3xNielsen]] og rådgivende ingeniørfirma [[Rambøll]]. Byggeriet blev påbegyndt [[15. oktober]] [[1999]], med første spadestik [[26. oktober]] [[1999]]. Afleveret klar til indflytning [[14. december]] 2000. Indviet [[9. marts]] 2001. |
||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
== Eksterne kilder/henvisninger == |
== Eksterne kilder/henvisninger == |
||
* [http://www.aarhuskommune.dk/ |
* [http://www.aarhuskommune.dk/ Aarhus Kommune] Søg efter 'Jægergården' |
||
* Lundskov, Kurt (red), Kenn Tarbensen m.fl., ''Jægergården - fra landsted til byhus'', |
* Lundskov, Kurt (red), Kenn Tarbensen m.fl., ''Jægergården - fra landsted til byhus'', Aarhus Kommune Magistratens 1. Afdeling, 2001 |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Aarhus]] |
||
Versionen fra 28. jan. 2011, 18:32
56°8′55.31″N 10°12′27.03″Ø / 56.1486972°N 10.2075083°Ø Jægergården. En gård opført som skyttehus i 1724 under herregården Marselisborg i Aarhus. Flere ombygninger gennem årene. Nedrevet 1910.
Jægergården lå i den østlige ende af nuværende Jægergårdsgade (tidligere Jægergårdsvej), som har fået navn efter Jægergården.
I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse.Den har blandt andet fungeret som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, Kronprindsens Klub og funktionærbolig. I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som kolera-lazaret, for derefter i flere år at være stiftamtmandsbolig og -kontor.
Fra 1885 var den administrationsbygning for Danske Statsbaner (DSB), indtil den i 1910 blev nedrevet for at give plads til DSB's Centralværksteder.
Ejere og beboere
Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navne, blandt andre: lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone, sagfører Casper P.R. Ingerslev, stiftamtmændene Carl Gustav Rosenørn og Jens Andreas Graah, kammerherre Wichfeldt, købmanden Andreas Malling samt storkøbmanden og landstingsformanden Mads Pagh Bruun (der i Aarhus har lagt navn til M.P. Bruuns Gade og butikscentret Bruuns galleri).
Den nye Jægergården
I 2000 opførte Aarhus Kommune en ny administrationsbygning på samme grund som den den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Nuværende postadresse er: Værkmestergade 15, Aarhus C.
Den nye Jægergården er opføørt af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999, med første spadestik 26. oktober 1999. Afleveret klar til indflytning 14. december 2000. Indviet 9. marts 2001.
Jægergården har et areal på 13.500 m² med et omfang på 60x72 m. Den rummer ca. 350 kontorer med 18 torve i hjørnerne. Husets hall har en rumhøjde på 17 meter og 175 meter gelændere. På hallens sydlige endevæg er et kæmpemaleri af kunstneren Lise Malinowsky.
Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes kalligrammer. Motiverne er udarbejder af designer og arkitekt Finn Sködt. Indvendigt er hallens vægge beklædt med ahorn og gulv i ask.
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
- Aarhus Kommune Søg efter 'Jægergården'
- Lundskov, Kurt (red), Kenn Tarbensen m.fl., Jægergården - fra landsted til byhus, Aarhus Kommune Magistratens 1. Afdeling, 2001