Allerødtiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) suk - den har jeg ikke hørt om... |
Brams (diskussion | bidrag) m er -> var, wiki og lidt tegn |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Allerødtiden''' er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-11.000 f.Kr. Det |
'''Allerødtiden''' er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-11.000 f.Kr. Det var en varmere periode mellem [[ældre dryas|ældre]] og [[yngre dryas]], hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge. |
||
Navnet stammer fra [[Allerød]] Teglværks lergrav. I juni [[1897]] udførte geologen [[Vilhelm Milthers]] og botanikeren [[Nikolaj Hartz]] detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer ([[gytje]]) i leret. Dette lag viste at dyr og planter som elsdyr, rener, gedde, pil |
Navnet stammer fra [[Allerød]] Teglværks lergrav. I juni [[1897]] udførte geologen [[Vilhelm Milthers]] og botanikeren [[Nikolaj Hartz]] detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer ([[gytje]]) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som [[Elg|elsdyr]], [[Rensdyr|rener]], [[gedde]], [[Pile-slægten|pil]] m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit. |
||
[[Kategori:Allerødtiden]] |
[[Kategori:Allerødtiden]] |
||
Versionen fra 30. dec. 2005, 20:54
Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca. 11.800-11.000 f.Kr. Det var en varmere periode mellem ældre og yngre dryas, hvor temperaturen var ca. 13°-14°C. Betegnelsen er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.
Navnet stammer fra Allerød Teglværks lergrav. I juni 1897 udførte geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz detaljerede undersøgelser af lergraven. I de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie, fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer (gytje) i leret. Dette lag viste, at dyr og planter som elsdyr, rener, gedde, pil m.v. havde været på stedet, og da alle disse kræver varme, måtte der have været isfrit.