August Schleicher

August Schleicher (19. februar 1821 i Meiningen - 6. december 1868 i Jena) var en tysk sprogforsker.

Han studerede først i Leipzig og Tübingen Teologi og ved Siden deraf Filosofi og orientalske Sprog, men opgav 1843 Teologien og studerede nu i Bonn klassisk Filologi og andre Sprog. 1846 tog han her Doktorgraden og habiliterede sig s. A. som Docent i sammenlignende Sprogvidenskab. Dette blev nu hans egl. Fag, idet han som Speciale navnlig dyrkede slaviske Sprog. 1850 blev han Prof. ved Univ. i Prag, egl. i klassisk Filologi, men hans Fag gik stiltiende over til Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab. 1852 foretog han med Understøttelse af Wien-Akademiet en sprogvidenskabelig Rejse til Litauen. Resultatet heraf var hans vigtige »Handbuch der litauischen Sprache« (I Grammatik [1856], II Læsebog med Folkedigte, Eventyr o. l. og Glossar [1857]). Da han imidlertid ikke kunde forsone sig med de nationale og politiske Forhold i Prag, opgav han 1857 sin Stilling her og tog imod et Professorat i Jena i sammenlignende Sprogvidenskab og gammeltysk Filologi. Her virkede han da til sin Død. S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden fra omtr. 1850—76. Karakteristisk for ham er den Maade, hvorpaa han vil bringe alt, hvad der vedrører Sprogenes Liv, ind under en bestemt, mere ell. mindre vilkaarlig postuleret Systematik, og særlig hans Forsøg paa at rekonstruere et forhistorisk Sprogtrin for vor Æt, »Die indogermanische Ursprache«, ud fra hvilket han atter søger at forklare de enkelte Sprogs Former. Der spores herved en afgjort Paavirkning, dels fra Hegel’s Filosofi, dels fra Naturvidenskaberne, hvilke han fra ung af havde interesseret sig for. Selve Sprogvidenskaben ansaa han for en Gren af Naturvidenskaberne. Foruden hans allerede nævnte Arbejder maa fremhæves: »Sprachvergleichende Untersuchungen« (2 Bd, 1848—50), »Formenlere der kirchenslawischen Sprache« (1852), »Litauische Märchen« (1854), »Zur (Morphologie der Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), »Die deutsche Sprache« (1860, 3. Opl. 1874), »Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft« (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med F. F. A. Kuhn redigerede S. fra 1856 Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl. Sprachf.« har han leveret ikke faa Bidrag.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.