Spolebånd: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Open reel audio tape.jpg|thumb|300px|right|7 tommer spolebånd]]

 

Magnetbåndet består af magnetisk jernoxid belægning på et langt stykke [[polyester]] (eller [[acetat]] eller [[papir]]) viklet om en [[spole]], der kan have forskellig diameter. De typiske spolebånd har en diameter på 7" eller 10,5" (18 eller 26,5 cm), og båndets længde er typisk mellem 1200' og 3600' (370 og 1100 meter). Afhængig af båndets brughastighed, tykkelse, antal spor og eventuelt brug i begge retninger, kan der på et sådant bånd lagres 1-8 timers lydoptagelse. Ved indkøb af rå mængder bånd kan de leveres i større længder på op til 7200'. Den mest normale længde er 3600 fod (540-570 meter) på en 7" (18cm) spole. Tykkelsen er da 1mil og betegnes oftest LP for Long play. Disse ses dog ofte i flere størrelser mellem 3" og 7" på loppemarkeder medens der idag til køb blot findes 5", 7" og 10,5". Disse er oftest ment for professionel brug og medens der oftest kun er 7" spoler med LP bånd typen i 1/4" bredde, til kosumentbrug så er der oftest 1/4", 1/2", 1" og 2" spoler og uden flanger på 1/4" og 1/2" i størrelser til 10.5" eller derover. En flange er en flad metal skive typisk med huller i et mønster som både tjener til at se hvor meget bånd der er på spolen, samt at lette påspoling. Typisk er der tre skruer og møtrikker med skrå kanter således at disse ikke rager ud over flangen når spolen er samlet.

De fleste båndoptagere kan benyttes lodrat og vandret og derimellem. De fleste har låse anordninger fra plastik og metal (eks. Akai, Otari og Teac/Tascam) eller blot plast (eks. Revox/BASF, Pioneer, Technics) og eventuelt blot en gummi prop, som eventuelt kan være lavet af blødgjort plast (eks. Sony, Aiwa og B&O).

 

 

[[File:Elcaset.jpg|thumb|Sammenligning mellem kassettebånd og ElCaset.]]

 

 

 

Efter trådoptagerens tid hvor også de store transcriptionsplader kunne holde megen information kom de første bånd overhovedet. De var lavet på papir basis hos [[AGFA]] i [[Tyskland]] i midten af 30'erne, og kom til at spille en rolle under [[anden verdenskrig]] idet [[Hitler]]s taler blev udsendt i [[radiofoni]] samtidigt flere steder i [[Det Tredje Rige]] medens de allierede undrede sig over at han var flere steder på samme tid. Efter at amerikaneren Jack Mullins fandt en [[Telefunken]] maskine og 50 papirbånd og tog dem hjem til [[USA]] for at studere fænomenet blev amerikanerne de væsentligste udviklere i flere år.

[[Bing Crosby]] søgte at slippe for fem shows hver aften som sendtes videre til fem tidszoner og spille mere golf i stedet og derfor blev [[Ampex]] sat til at kopiere den tyske maskine og [[Scotch]] producerede noget brugbart båndmateriale. De første Scotch bånd er acetat, de kendes ved at lys passerer igennem sidelæns når man holder en spole med båndet foran en lampe. Polyester typerne som kom efter blokerer i stedet for lyset er mørke at se på.

 

[[File:BASF magnetband 1970.JPG|thumb|BASF bånd.]]

Hurtigt vandt plastiktyperne dog frem på grund af både smidighed og redigeringsvenlighed. Flere fabrikanter kom til, både Ampex i USA, [[Philips]] og [[BASF]] i Europa, [[Zonal]] og [[EMI]] Tape i England og Maxell og [[TDK]] i Asien. Ampex hedder i dag Quantegy. Medens AGFAs magnetdivision er under BASF, som nu hedder [[EMTEC]], og EMTEC har solgt magnet produktionen fra på auktion og RMGi i Holland har overtaget alt udstyr og produktion. Zonal laves nu i Australien. Maxell stoppede produktionen lige efter årtusindskiftet og TDK stoppede i midten af 80'erne.

Philips og alle de øvrige producenter leverede også bånd til andre firmaer som kunne sætte deres navn på. Eksempelvis Shamrock hos Radio Shack, God Tone hos [[Bilka]], [[Grundig]], [[Revox]], [[Telefunken]] og så videre. Eksempelvis er alle bånd som Expert har ført som ikke var AGFA eller BASF, billige bånd som blev produceret af de få producenter i store mængder og lagt på næsten ens plastik spoler og æsker med forskelligt tryk på.

 

Man kan fremtvinge om pæn vikling forud for lagring ved at afspille båndet på højeste hastighed og derefter gemme det. Nogle maskiner har en såkaldt Spool knap eller lignende arkiv spolingsfunktion som giver kontrolleret spoling ved cirka 8x normal afspilningshastighed.

Inden man benytter et bånd i lagrings formatet tail-out spoles der over til afgivespolen, hvorefter det under afvikling lægger sig pænt på returspolen, som derefter igen kan lagres i lang tid.

 

 

De billigste batteridrevne maskiner har en varierende mængde tid på en given spole idet det ikke er bånd men spolen som drives rundt, det får hastigheden til at afvige med unøjagtigheder og variationer fra yderst til inderst til følge, normalt ikke det store problem med mindre man skal afspille et bånd på en helt anden type maskine.

 

==Vedligeholdelse==

 

Der findes forskellige måder at redde dem på, men det er et job for professionelle! man kan under afspilning lægge mærke til det fænomen at bånd ikke så slipper venstre spole, og at det klæber sig til båndstyr og tonehoveder, og i små ryk sidder fast på fast båndstyr. I en hurtig bevægelse hvor båndet skiftevis flytter sig hurtigt et lille stykke og sidder fast et øjeblik, dette lyder meget forvrænget. Samtidigt med dette fænomen aflejres en masse oxid fra båndet overflade, på båndstyr og tonehoveder, hvilket kan være så ekstremt at det er vanskeligt at overføre båndet til et andet media uden at dehydrere båndet forinden og skille siog af med det bagefter. Spolen og i mange tilfælde og æsken dertil kan genbruges. Ved dehydrering er der to metoder, en hurtig og en langsom.

Overspilninger kræver to båndmaskiner, en til afspilning og en til optagelse, den maskine som afspiller kan med fordel være en maskine dedikeret til formålet, men det er kun til større projekter eller tilbagevendende arbejde at det kan betale sig at have en klar arbejdsplads til dette arbejde.

 

 

Grunden til omsorgen for båndet er, at det kører forbi tonehoveder og båndstyr, trykruller og den slags i en meget høj hastighed, og det er meningen at båndet helst skulle være lige så smidigt som før og ikke lede til mislyde når splejsninger på båndet kommer forbi tonehovedet.