Anabolt steroid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Fjernet Kategori:Lægevidenskab; Tilføjet Kategori:Lægemidler ved hjælp af HotCat
m r2.6.4) (robot Ændrer: zh:合成代謝類固醇
Linje 68: Linje 68:
[[sv:Anabola steroider]]
[[sv:Anabola steroider]]
[[uk:Анаболічні стероїди]]
[[uk:Анаболічні стероїди]]
[[zh:同化激素]]
[[zh:合成代謝類固醇]]

Versionen fra 19. feb. 2011, 12:35

Et anabolt steroid, hvis egentlige navn er anabolt androgent steroid (AAS), er et muskelopbyggende medikament.

Anabol betyder opbyggende og androgen betyder mandlig, det vil sige at stoffet er noget som opbygger mandlige træk hos den som tager dem.

Tilførsel af anabole androgene steroider er nok den bedst kendte form for doping, specielt på grund af mediernes kraftige fokusering på stofgruppen. Stoffets virkning er også meget synlig, da dopingmisbrugere af denne type stoffer har en markant og hurtig udvikling af muskelmassen.

Anabolisme er oprindelig betegnelsen for en proces, hvor der opbygges komponenter i organismens strukturer. Det bedst kendte af de anabole stoffer er det mandlige kønshormon, testosteron.

Størstedelen af de anabole stoffer tilhører gruppen steroider, som er en række hormoner, der udgår fra den samme molekylære struktur. Testosteron og de kunstigt fremstillede steroider kaldes under ét for anabole androgene steroider, og er kendte for deres vævs- og muskelopbyggende effekt.

Eksempelstoffer

Anabole steroiders medicinske anvendelse

Anabole stoffers medicinske anvendelse er begrænset til sjældne tilfælde, hvor organismen ikke selv producerer testosteron og lignende hormoner. Dette kan være ved svær nyresygdom med knogletab og blodmangel.

Anabole steroiders anvendelse som doping

Selvom anabole steroider ikke er tilladt at benytte i forbindelse med udøvelse af idræt, har man gennem mange år set et misbrug indenfor sportsverdenen. De fleste idrætsudøvere producerer selv naturligt mindre end 10 milligram testosteron om dagen. Enkelte udøvere kan i løbet af dage med store kraftanstrengelser være i stand til at bruge flere hundrede milligram en mængde, som overstiger selv den anbefalede dosis til syge patienter. Ved doping med anabole steroider indtages doser, der altså ligger 10, 100 og endda 1000 gange over det niveau, som benyttes i forbindelse med medicinsk behandling. Der anvendes typisk to til flere anabole steroider samtidig - såkaldt "stacking". Steroiderne kan indtages i tabletform eller i flydende form ved indsprøjtninger i muskler. Steroiderne indtages i "kure", typisk seks til ti uger, hvorefter der holdes pause i uger til måneder. Ofte suppleres forbruget med f.eks. insulin, væksthormon og stofskiftehormoner i et forsøg på at få en endnu større effekt på musklerne. Efter afsluttet kur ses et forbrug af andre stoffer, fx hCG og tamoxifen, for at fjerne nogle af de uønskede bivirkninger, som fx nedsat produktion af testosteron i testiklerne og brystudvikling.

Anabole steroider er kun udtalt virksomme i forbindelse med intensiv vægttræning. Efter afslutning af en kur vil den øgede muskelmasse igen svinde ind. I nogle tilfælde tilbage til udgangspunktet og i visse tilfælde svinde endnu mere.

Anabole steroiders bivirkninger

Der er et bredt spekter af både fysiske og psykiske bivirkninger forbundet ved at benytte anabole steroider.

Fysiske bivirkninger

Nogle de fysiske bivirkninger er ens hos både mænd og kvinder. Det drejer sig om udvikling af bumser (akne), leverskader, hurtig vægtforøgelse, hjerteanfald, stigning i kolesterolindholdet i blodet og nedsat forplantningsevne. Anabole steroider gør kroppen hurtigere modtagelig for træning, og den øgede aggressivitet gør, at man træner hårdere længere. Dette medfører risiko for skader i muskler og sener, fordi styrken i muskulaturen øges hurtigere end den gør i sener og knogler.

Derudover er der en række fysiske bivirkninger, som kun ses hos mandlige brugere. Det drejer sig om impotens, skrumpning af testiklerne, prostataforstørrelser (blærehalskirtlen), lysere stemme samt væskeophobninger i kroppen. Yderligere forringes sædkvaliteten kraftigt, så længe stofferne indtages og i op til seks måneder efter. Det er eksempler på at anabole steroider har medført varig sterilitet.

For kvinder medfører brug af anabole steroider blandt andet øget udvikling af kønsbehåring, mindskning af bryststørrelse, klitorisforstørrelse og nedsat forplantningsevne. Kvinder, som indtager anabole steroider kan yderligere få en række maskuliniserende eller viriliserende bivirkninger i form af skægvækst og øget behåring, tendens til skaldethed og dybere stemme. Der ses hyppige menstruationsforstyrrelser, som kan udvikle sig til udeblivende menstruation.

Psykiske bivirkninger

Misbrug af anabole steroider har også en række psykiske bivirkninger, som opleves af både mandlige og kvindelige misbrugere og særligt af deres omgangskreds. Jo højere mængde af testosteron man tager, jo større bliver de psykiske ændringer. Man får som bruger af anabole steroider svært ved at styre sit temperament. Humørsvingninger, voldelighed, ukontrollabel adfærd, psykotiske træk samt ændringer i seksualdriften er blandt de hyppigste psykiske bivirkninger. Nogle rammes af så svær depression, at de begår selvmord.

Afhængighed

Der eksisterer desuden en reel risiko for, at man bliver både fysisk og psykisk afhængig af at benytte anabole steroider. Når man indtager anabole stoffer kan der ske det, at kroppen helt eller delvist stopper med at producere stofferne selv. Når misbruget så på et tidspunkt ophører, går der et stykke tid før kroppen producerer den normale mængde testosteron igen. I overgangsperioden kan man derfor opleve muskel- og mavekramper, sløvhed, forstoppelse, hovedpine og kraftige depressioner. For at undgå disse symptomer kan det føles nødvendigt at påbegynde endnu en anabol steroid kur, og så er man inde i en egentlig misbrugscirkel.Og det er rigtig farligt for din krop. Efter en længere periode, kan det føres til blodprop i hjertet, og du kan dø øjeblikkeligt

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link GA