Socialistisk Folkepartis Ungdom: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Opdateret medlemstal
Linje 8: Linje 8:
grundlagt = [[1969]]|
grundlagt = [[1969]]|
hovedkontor = Blegdamsvej 24A<br />2200 København N|
hovedkontor = Blegdamsvej 24A<br />2200 København N|
medlemstal = 3.162 '''&sup1;'''|
medlemstal = 3.143 '''&sup1;'''|
moderparti = [[Socialistisk Folkeparti]]|
moderparti = [[Socialistisk Folkeparti]]|
ideologi = [[Socialisme]]|
ideologi = [[Socialisme]]|
website = [http://www.sfu.dk/ www.sfu.dk]|
website = [http://www.sfu.dk/ www.sfu.dk]|
fodnote = ('''1''') Betalende medlemmer under 30 år (kilde: [http://www.duf.dk/forside/nyheder/enkeltvisning/browse/4/article/sf-ungdom-danmarks-stoerste-ungdomsparti/?tx_ttnews DUF])|
fodnote = ('''1''') Kilde [http://duf.dk/uploads/tx_templavoila/2010_bevillinger_til_hjemmeside.pdf Dansk Ungdoms Fællesråd 2010]|
}}
}}
'''Socialistisk Folkepartis Ungdom''' (fork. '''SFU''' eller '''SF Ungdom''') er en [[Danmark|dansk]] politisk [[ungdomsorganisation]], der fungerer selvstændigt, men som har nære bånd til [[Socialistisk Folkeparti]]. SFU's Landsformand fungerer som observatør i SF’s landsledelse, og SFU har en plads i bestyrelsen for [[Socialistisk Folkeoplysningsforbund]] (SFOF). SFU har siden 2008 været den største partipolitiske ungdomsorganisation i Danmark.<sup>[[2008]]</sup>
'''Socialistisk Folkepartis Ungdom''' (fork. '''SFU''' eller '''SF Ungdom''') er en [[Danmark|dansk]] politisk [[ungdomsorganisation]], der fungerer selvstændigt, men som har nære bånd til [[Socialistisk Folkeparti]]. SFU's Landsformand fungerer som observatør i SF’s landsledelse, og SFU har en plads i bestyrelsen for [[Socialistisk Folkeoplysningsforbund]] (SFOF). SFU har siden 2008 været den største partipolitiske ungdomsorganisation i Danmark.<sup>[[2008]]</sup>
Linje 114: Linje 114:
|-----
|-----
| [[2008]] || 3162
| [[2008]] || 3162
|-----
| [[2009]] || 3162
|-----
| [[2010]] || 3143
|}
|}
Kilde: [[Dansk Ungdoms Fællesråd]].
Kilde: [[Dansk Ungdoms Fællesråd]].

Versionen fra 24. feb. 2011, 10:37

Socialistisk Folkepartis Ungdom
SFU
 
Landsformand Pelle Dam
Landskasserer Sofie Seidenfaden
 
Grundlagt 1969
Hovedkontor Blegdamsvej 24A
2200 København N
Antal medlemmer 3.143 ¹
Moderparti Socialistisk Folkeparti
 
Politisk ideologi Socialisme
 
Website www.sfu.dk
 
(1) Kilde Dansk Ungdoms Fællesråd 2010
 

Socialistisk Folkepartis Ungdom (fork. SFU eller SF Ungdom) er en dansk politisk ungdomsorganisation, der fungerer selvstændigt, men som har nære bånd til Socialistisk Folkeparti. SFU's Landsformand fungerer som observatør i SF’s landsledelse, og SFU har en plads i bestyrelsen for Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF). SFU har siden 2008 været den største partipolitiske ungdomsorganisation i Danmark.2008

Historie

SF’s første ungdomsorganisation var Socialistisk Ungdoms Forum (SUF), der blev stiftet i 1961. Da SF blev splittet i 1968, forlod store dele af SUF partiet til fordel for det nydannede parti Venstresocialisterne. SF oprettede i stedet et ungdomsudvalg inden for partiets rammer. Udvalget fik dog hurtigt status af en selvstændig organisation, og ungdomsudvalgets konference i februar 1969 regnes som SFU’s stiftelse.

1969-1990

Årene efter stiftelsen var præget af medlemsfremgang. Organisationen engagerede sig især i internationale spørgsmål koncentreret om Vietnam, Palæstina og Chile. Senere indgik SFU i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), kollegianerbevægelsen, lærlingearbejdet og uddannelsesbevægelserne. SFU vedtog sit første principprogram i 1976.

SFU voksede under SF’s fremgang i 1980’erne. I perioden var der konkurrence med andre organisationer på venstrefløjen, især Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). I slutningen af årtiet opstod der under indtryk af glasnost i Sovjetunionen et samarbejde der mundede ud i Next Stop Sovjet og oprettelsen af Regnskovsambassaden. SFU's landsmøde i 1990 afviste et forslag om at slå organisationen sammen med DKU.

1990'erne

I 1990 vedtog SFU et nyt principprogram der bl.a. reviderede organisationens fortolkning af marxismen og fastslog en positiv holdning til EF. I 1991 blev SFU sammen med andre politiske ungdomsorganisationer afsløret i at opgive for høje medlemstal til Dansk Ungdoms Fællesråd for at blive berettiget til større tilskud fra tipsmidlerne (tipsmiddelsagen). SFU blev frakendt retten til tipsmidler i to år, og i den følgende periode var der store økonomiske vanskeligheder for organisationen.

Uenigheden om EF-politikken fortsatte med tre strømninger: EU-modstandere, føderalister og pragmatiske EU-tilhængere. En del af EU-modstanderne forlod SFU i 1995 og stiftede Uafhængige Unge Socialister (UUS).

SFU har derefter været en af de få partipolitiske ungdomsorganisationer, der oplever et stigende medlemstal, og tidligere tiders splittelse synes at være forsvundet.

Efter 2001

I 2001-2005 engagerede SFU sig mere i internationale sager, bl.a. globaliseringsbevægelsen og demonstrationer ved topmøder. SFU har tilføjet feminismen til formålsparagraffen, inspireret af Ung Vänster i Sverige og Sosialistisk Ungdom i Norge. I 2006 og 2007 har SFU haft udpræget fokus på velfærd. SFU var meget synlige i velfærdsdemonstrationerne 17. maj 2006 og 2. oktober 2007, og SFU's skolestartskampagner i både 2006 og 2008 handlede om velfærd.

SFU har støttet SF's nyorientering under Villy Søvndal og ambitionerne om at folkesocialisterne skal i regering for første gang nogensinde.

Formænd

SFU havde frem til landsmødet i 2007 et såkaldt formandsskab på 1-3 medlemmer. På landsmødet i 2007 erstattedes dette af en Daglig Ledelse bestående af en Landsformand, en Landssekretær og en Landskasserer.

Landssekretærer

SFU havde frem til 2005 en fuldtidsansat funktionær med titel af landssekretær. Fra 2007 havde SFU en landsmødevalgt landssekretær. Listen over sidstnævnte er følgende:

Landskasserere

SFU's økonomi varetages frem til landsmødet i 2007 af en af landsmødet valgt Økonomiudvalgsformand. Ved landsmødet i 2007 afskaffedes denne post. I stedet indførtes en Landskasserer.

Medlemstal

År Medlemstal
1996 850
1997 1155
1998 1108
1999 1104
2000 1055
2001 1224
2002 1225
2003 1292
2004 1330
2005 1641
2006 1487
2007 1955
2008 3162
2009 3162
2010 3143

Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd.

Politik

SFU’s grundlæggende holdninger er nedskrevet i principprogrammet fra marts 2008. Organisationen vedtager desuden et politisk program på landsmøderne.

SFU’s grundlæggende værdier er socialisme, demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Organisationen betegner sig selv som "inspireret af marxismen" og feminismen. Det politiske fokus har i de sidste år især ligget på velfærd, integration, uddannelsespolitik og feminisme.

Formålsparagraffen lyder:

SFU’s formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for indførelsen af et socialistisk samfund baseret på demokrati, solidaritet og bæredygtighed. SFU arbejder på et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen. SFU arbejder påsåvel dansk, europæisk som globalt plan.

EU

SFU var ligesom SF traditionelt modstander af EF, men i begyndelsen af 1990’erne ændrede organisationen kurs og begyndte at støtte det danske medlemskab samtidig med kravet om forandringer af EU. SFU har kritiseret unionen for manglende demokrati og offentlighed og for den økonomiske politik, især den økonomiske og monetære union (ØMU) som SFU opfatter som et nyliberalistisk projekt.

Gennem 1990’erne var SFU præget af skiftende tendenser og holdninger i EU-politikken. Synspunkterne har ikke altid fulgt de tilsvarende forhold i SF. Derfor har SFU i nogle tilfælde haft sin egen holdning til EU-traktater og folkeafstemninger:

År Emne SF SFU
1972 EF Nej Nej
1986 Fællesakten Nej Nej
1992 Maastricht-traktaten Nej Nej
1993 Edinburgh-aftalen Ja Nej
1998 Amsterdam-traktaten Nej Nej
2000 ØMU Nej Nej
2001 Nice-traktaten Ja Ja
2005 EU's forfatningstraktat Ja Nej

Strategi

SFU dyrker både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk arbejde. SFU arbejder parlamentarisk ved at påvirke moderpartiet, føre valgkampagner og opstille kandidater til valg på SF’s lister. Det udenomsparlamentariske arbejde består i at deltage i bevægelser, arrangere demonstrationer og happenings.

De fleste aktiviteter foregår i afdelingerne. Derfor er SFU’s landsorganisation indrettet med det formål at støtte og hjælpe lokale aktiviteter.

Organisation

SFU består af 107 lokalafdelinger organiseret i 16 regioner. Hver region udpeger 1-3 regionssekretærer med sæde i landsledelsen. Det årlige landsmøde i påsken vælger yderligere 14 ledelsesmedlemmer og otte suppleanter samt landsformand, landskasserer og landssekretær.

Indtil landsmødet i 2007 var der også muligheden for at have et formandsskab på tre personer.

SFU blev i 2007 den største partipolitiske ungdomsorganisation med 1955 medlemmer under 30 år. I 2008 oplevede SFU en stor fremgang og nåede op på 3162 medlemmer.

Internationalt

SFU er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Socialistisk Ungdom i Norden (SUN). SFU er repræsenteret i Ungdommens Nordiske Råd (UNR).

Partipolitisk findes der hverken på europæisk eller globalt plan en pendant til SF og SFU i Danmark. I Europa-Parlamentet er SF repræsenteret i Den Grønne Gruppe, mens SFU traditionelt har hældt mere til den røde end den grønne side. Meget af Europas venstrefløj minder dog mere om Enhedslisten end SF og derfor har SFU befundet sig i en lidt vaklende position hvad angår internationale samarbejdspartnere. Landsledelsen besluttede i november 2010 at melde SFU ud af European Network of Democratic Young Left (ENDYL) på grund af politiske uenigheder såvel som organisatorisk besværligheder.[kilde mangler]

Afdelinger

SFU-Aalborg er SFU's ældste afdeling. Den blev dannet i 1967 som SUF-Aalborg, og afdelingen blev hos SF, da SUF brød med partiet i 1968.

SFU-Odense er Danmarks største SFU-afdeling med lidt over 200 medlemmer.

Røde Skoleelever

Røde Skoleelever blev dannet i oktober 2007 og fungerer som en afdeling i SFU. Den består af elever i grundskolen. Der er lokale grupper i København, Odense og Århus, og en Aalborg-afdeling er under opbygning.

Folkevalgte SFU'ere

Ved folketingsvalget i 2007 blev en aktiv SFU'er for første gang valgt i Folketinget, nemlig tidligere SFU-formand Nanna Westerby og desuden de tidligere SFU-formænd Astrid Krag Kristensen, Jesper Petersen og Pia Olsen Dyhr. Øvrige tidligere SFU-formænd i Folketinget er Pelle Voigt, Holger K. Nielsen, Jørn Jespersen, Thorstein Theilgård og Morten Homann.

Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 blev den tidligere landsformand Emilie Turunen valgt til Europaparlamentet.

Ved Kommunalvalget 2009 fik SF Ungdom hele 21 kandidater valgt ind i kommuner og regioner landet over. Efterfølgende dannede organisationen "Netværk for folkevalgte" bestående af unge folketingsmedlemmer, Europaparlamentsmedlemmet samt de mange by- og regionsrødder.

Kilder og eksterne henvisninger