Vindenergi: Forskelle mellem versioner
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra Mkla00 (diskussion | bidrag) |
m udvidet artikel |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: |
[[Fil:Windkraftanlagen Dänemark gross.jpg|200px|thumb|Moderne vindmøller i Danmark]] |
||
| ⚫ | |||
[[Fil:Windkraftanlagen Dänemark gross.jpg|thumb|Moderne vindmøller i Danmark]] |
|||
| ⚫ | Vindenergi kan omdannes til elektricitet via en [[vindmølle]]. En moderne vindmølle er en maskine, som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde og via en [[vindturbine]] eller dynamo til elektricitet. Der transduceres en spænding i vindmøllens turbine, når vinden blæser nok, til at vindmøllevingerne kan bevæge sig rundt. Danmarks største vindmølle producent er [[Vestas]]. Moderne [[vindmøller]] opstilles i grupper i [[vindmøllepark]]er. |
||
| ⚫ | |||
== Dannelsen af vindenergi == |
|||
[[File:Wind speed climatology.jpg|thumb|200px||Fordeling af vindhastighederne]] |
|||
Solenergiens uregelmæssige indstråling på jordoverfladen bevirker en forskellig [[Varme|opvarming]] af [[Jordens atmosfære]], vand- og landmasserne. Så er en side af [[Jorden]], [[nat]]siden, bortvendt fra [[solen]], tilmed er den solare indstråling i nærheden af [[ækvator]] større end ved [[Pol (geografisk)|polen]]. Allerede gennem den herved opståede [[temperatur]]- og dermed også lufttrykforskellen, kommer luftmasserne mellem zonene om ækvator og polen da også mellem Jordens dag og natside, i bevægelse. Jordens [[rotation]] bidrager ligeledes til at sætte luftmasserne i bevægelse, og rotationsaksens skævstilling til jordfladen, der danner [[jordbane]]n gennem omkredsning af Solen, ([[ekliptika]]le flader) fører til [[årstid]]ernes luftstrømninger. |
|||
Der udvikler sig [[højtryk og lavtryk]]sområder. Da Jorden drejer sig, er de flydende luftmasser udsat for under indflydelse af den fra rotationen resulterende [[Corioliseffekten|corioliskraft]]; den strømmer derfor ikke i en lige linie til målet. Derimod danner der sig på nord- og sydhalvkuglen hvivler med forskellig drejeretning. På nordhalvkuglen strømmer luftmasserne (set fra rummet) mod urretningen ind i et højtryksområde og i urets retning ud af højtrykområdet. På sydhalvkuglen er orienteringen omvendt. |
|||
| ⚫ | Vindenergi kan omdannes til elektricitet via en [[vindmølle]]. En moderne vindmølle er en maskine, som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde og via en [[vindturbine]] eller dynamo til elektricitet. Der transduceres en spænding i vindmøllens turbine, når vinden blæser nok, til at vindmøllevingerne kan bevæge sig rundt. Danmarks største vindmølle producent er [[Vestas]]. |
||
Moderne [[vindmøller]] opstilles i grupper i [[vindmøllepark]]er. |
|||
Til disse globale forstyrrelser kommer der også de lokale indflydelser til, så vinden opstår. På grund af de forskellige specifikke [[Varmefylde|varmekapasiteter]] opvarmet af [[vand]] opvarmer [[landjord]]en sig om dagen hurtigere end vandet, og der blæser om dagen gennem de opståede trykforskelle en vandholdig vind på land. Om natten afkøles landmasserne sig hurtigere end vandet, og det giver den modsatte effekt. Til og lige med kan vinden over vandet udvikle sig uhindret, således at der særlig i kystområderne opstår en regelmæssig og stærk vind. Også gennem bjergformationer og andre lokale udprægninger (f.eks byer), kan der opstå vindstrømninger, der ofte gennem indskrænkede forhindringer (dyse-effekten) bliver forstærket. |
|||
Vindens styrke afhænger i de lavere luftlag af hvilke landskabselementer der er i området. Vand, marker, skov eller bebyggelser danner forskellig modstandsgrader, der beskriver luften ved jordoverfladens [[friktion]]. Denne effekt fører til en forringelse af vindhastigheden, afhængig af højden over jordfladen. |
|||
{{Commonscat|Wind farms}} |
{{Commonscat|Wind farms}} |
||
{{natvidstub}} |
|||
[[Kategori:Vindenergi| ]] |
[[Kategori:Vindenergi| ]] |
||
Versionen fra 1. mar. 2011, 21:18
Vindenergi er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder. Den er en indirekte form der solenergi og kan derfor betegnes som vedvarende energi der skåner miljøet.
Vindenergi kan omdannes til elektricitet via en vindmølle. En moderne vindmølle er en maskine, som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde og via en vindturbine eller dynamo til elektricitet. Der transduceres en spænding i vindmøllens turbine, når vinden blæser nok, til at vindmøllevingerne kan bevæge sig rundt. Danmarks største vindmølle producent er Vestas. Moderne vindmøller opstilles i grupper i vindmølleparker.
Dannelsen af vindenergi
Solenergiens uregelmæssige indstråling på jordoverfladen bevirker en forskellig opvarming af Jordens atmosfære, vand- og landmasserne. Så er en side af Jorden, natsiden, bortvendt fra solen, tilmed er den solare indstråling i nærheden af ækvator større end ved polen. Allerede gennem den herved opståede temperatur- og dermed også lufttrykforskellen, kommer luftmasserne mellem zonene om ækvator og polen da også mellem Jordens dag og natside, i bevægelse. Jordens rotation bidrager ligeledes til at sætte luftmasserne i bevægelse, og rotationsaksens skævstilling til jordfladen, der danner jordbanen gennem omkredsning af Solen, (ekliptikale flader) fører til årstidernes luftstrømninger.
Der udvikler sig højtryk og lavtryksområder. Da Jorden drejer sig, er de flydende luftmasser udsat for under indflydelse af den fra rotationen resulterende corioliskraft; den strømmer derfor ikke i en lige linie til målet. Derimod danner der sig på nord- og sydhalvkuglen hvivler med forskellig drejeretning. På nordhalvkuglen strømmer luftmasserne (set fra rummet) mod urretningen ind i et højtryksområde og i urets retning ud af højtrykområdet. På sydhalvkuglen er orienteringen omvendt.
Til disse globale forstyrrelser kommer der også de lokale indflydelser til, så vinden opstår. På grund af de forskellige specifikke varmekapasiteter opvarmet af vand opvarmer landjorden sig om dagen hurtigere end vandet, og der blæser om dagen gennem de opståede trykforskelle en vandholdig vind på land. Om natten afkøles landmasserne sig hurtigere end vandet, og det giver den modsatte effekt. Til og lige med kan vinden over vandet udvikle sig uhindret, således at der særlig i kystområderne opstår en regelmæssig og stærk vind. Også gennem bjergformationer og andre lokale udprægninger (f.eks byer), kan der opstå vindstrømninger, der ofte gennem indskrænkede forhindringer (dyse-effekten) bliver forstærket.
Vindens styrke afhænger i de lavere luftlag af hvilke landskabselementer der er i området. Vand, marker, skov eller bebyggelser danner forskellig modstandsgrader, der beskriver luften ved jordoverfladens friktion. Denne effekt fører til en forringelse af vindhastigheden, afhængig af højden over jordfladen.
