Bakkehusmuseet

Bakkehusmuseet ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg.

Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, som stammer fra 1620'erne. Det var en firlænget gård, som igennem tiden fik mange funktioner: landevejskro, åndssvageanstalt (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård), børneasyl og funktionærbolig.

Museet kaldes også de Rahbekske Mindestuer efter Knud Lyne Rahbek, der boede som fast gæst på kroen i perioden 1787 indtil 1802, hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i 1830. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, salon i den danske guldalder. Siden har bl.a. Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, Troels Lund og N.F.S. Grundtvig boet derude om sommeren.

I det 19. århundrede blev den vestlige af husets oprindelige tre fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger, der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon, står endnu.

Museet blev åbnet i 1925 og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset.

Bakkehusets gæstebolig

I Bakkehuset indgår også en gæstebolig på 1. sal, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent med interesse for Guldalderen i dansk litteratur. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig.

Beboere

1925	-	1951	Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf.
1952			ingen
1953	-	1957	Bjørn Kornerup, historiker
1958	-	1986	Hans Hartvig Seedorff
1986	-	1989	ingen
1990	-	1992	Leif Ludwig Albertsen, professor
1992	-	1994	Søren Ulrik Thomsen
1994	-	1997	Solvej Balle
1997	-	2002	Peter Poulsen
2006	-	2007	Charlotte Weitze

2007 - 2012 Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle

Billedgalleri

• 
  Gamle Bakkehus (hjørnet af søndre og vestre fløj) 1845. Efter akvarel af pastor J.C. Chivitz.
• 
  En del af gamle Bakkehus' søndre fløj. De fire små vinduer for oven nærmest skorstenen til højre angiver Knud Lyne Rahbeks lejlighed som nygift. I samme værelser boede senere Poul Martin Møller, Thiele og Möhl. Efter en tegning fra omkring 1850.
• 
  Resten af den gamle landevej forbi Bakkehuset, af hvilken Kamma Rahbek dannede sin have. Efter et senere maleri af H. Buntzen.
• 
  Kamma Rahbeks første have på Bakkehuset. Efter senere tegning af Christian Hetsch.
• 
  Rahbeks skydebanetavle, forestillende Gamle Bakkehus' hovedfløj, den østre der vendte mod København.
• 
  Bakkehuset set fra gårdsiden, omkring 1900.
• 
  Kamma Rahbeks arbejdsværelse, spisestuen på Bakkehuset. Efter tegning af Chr. Hetsch
• 
  Et af Oehlenschlägers første besøg på Bakkehuset, hvor han traf Christiane Heger. Efter tegning af Carl Thomsen.

Litteratur

• Hans Kyrre, Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakkehuset, H. Hagerups Forlag, 1929.

Ekstern henvisning

• Bakkehusmuseet - Velkommen til Bakkehusmuseet

Bakkehuset

55°40′6″N 12°31′54.5″Ø