Mester: Forskelle mellem versioner
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Mtygstrup, fjerner ændringer fra 212.10.83.146 (diskussion | bidrag) |
lærer, magister, magistergrad |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''mester''' er oprindeligt en titel på en [[håndværker]], der var så veluddannet at han |
En '''mester''' (æda. mæster, oldn. meistari; fra mnt. meister, mester (hty. meister), af lat. magister)<ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=mester</ref> er oprindeligt en titel på en lærer som har elever. Deraf også universitetsgraden [[magistergrad]]. Også om en [[håndværker]], der var så veluddannet at han kan være læremester for [[lærling]]e i sit fag. I perioder skulle en svend der ønskede at blive mester aflægge en mesterprøve - for at blive optaget i et håndværkerlaug. |
||
Som ansatte kan mesteren have [[svend]]e, [[lærling]]e og [[arbejdsdreng]]e. |
Som ansatte kan mesteren have [[svend]]e, [[lærling]]e og [[arbejdsdreng]]e. |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Kategori:Titler]] |
[[Kategori:Titler]] |
||
[[Kategori:Håndværk| ]] |
[[Kategori:Håndværk| ]] |
||
== References == |
|||
{{reflist}} |
|||
Versionen fra 10. mar. 2011, 00:50
En mester (æda. mæster, oldn. meistari; fra mnt. meister, mester (hty. meister), af lat. magister)[1] er oprindeligt en titel på en lærer som har elever. Deraf også universitetsgraden magistergrad. Også om en håndværker, der var så veluddannet at han kan være læremester for lærlinge i sit fag. I perioder skulle en svend der ønskede at blive mester aflægge en mesterprøve - for at blive optaget i et håndværkerlaug. Som ansatte kan mesteren have svende, lærlinge og arbejdsdrenge.
Mester kan også bruges til at udtrykke at en person er usædvanlig dygtig til sit fag.
Herudover bruges det i sammensatte ord som fyrmester, maskinmester og lokomotivmester til at udtrykke at personen er i en overordnet stilling.
Tiltlen mester bruges nu især til i sportsverdenen, hvor man kan blive dansk mester, europamester eller verdensmester i sin disciplin.