Cornelis de Graeff: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Kunstsamlere (med hotcat)
-/- , friherre af Zuid-Polsbroek, herre af Sloten, Amstelveen, Nieuwer-Amstel og Osdorp: Zuid-Polsbroek didn't have "friherre"s; nl:regent isn't da:regent
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Pieter Oosterhuis 004.jpg|thumb|Cornelis de Graeff af [[Artus Quellinus]] (1660)]]
[[Fil:Pieter Oosterhuis 004.jpg|thumb|Cornelis de Graeff af [[Artus Quellinus]] (1660)]]
'''Cornelis de Graeff''', friherre af Zuid-[[Polsbroek]], herre af [[Sloten]], [[Amstelveen]], [[Nieuwer-Amstel]] og [[Osdorp]] ([[15. oktober]] [[1599]] – [[4. maj]] [[1664]]) var en [[Holland (provins)|hollandsk]] [[aristokrat]] og [[politiker]] fra [[hollandske Guldalder]].
'''Cornelis de Graeff''' ([[15. oktober]] [[1599]] – [[4. maj]] [[1664]]) var en [[Holland (provins)|hollandsk]] [[aristokrat]] og [[politiker]] fra [[hollandske Guldalder]].


Cornelis de Graeff blev født i [[Amsterdam]], og han var søn af [[Jacob Dircksz de Graeff]], borgmester og regent i byen, og Aeltje Boelens Loen. En af hans brødre var [[Andries de Graeff]], hans søster Agneta de Graeff van Polsbroek (1603–1656) blev gift med [[Jan Bicker]], borgmester af Amsterdam. Deres datter [[Wendela Bicker]] blev gift med [[Johan de Witt]], [[rådspensionær]] for [[Holland (provins)|provinsen Holland]]. Cornelis de Graeff blev gift med Catharina Hooft (1618-1691); han efterfulgtes af sin sønner [[Pieter de Graeff]] og Jacob de Graeff (1642-1690). Cornelis de Graeff var [[regent]] og [[borgmester]] i [[Amsterdam]] fra 1643 til han døde af kopper i 1664. Han har også været [[delegeret]] af i [[Forenede Nederlande|de nederlanske generalstater]] fra 1645 til 1647. Han tilhørte det [[Republikanisme|republikanske]] parti på [[Andries Bicker]] og Johan de Witt, der stod i opposition af huset [[Oranien]].
Cornelis de Graeff blev født i [[Amsterdam]], og han var søn af [[Jacob Dircksz de Graeff]], borgmester i byen, og Aeltje Boelens Loen. En af hans brødre var [[Andries de Graeff]], hans søster Agneta de Graeff (1603–1656) blev gift med [[Jan Bicker]], borgmester af Amsterdam. Deres datter [[Wendela Bicker]] blev gift med [[Johan de Witt]], [[rådspensionær]] for [[Holland (provins)|provinsen Holland]]. Cornelis de Graeff blev gift med Catharina Hooft (1618-1691); han efterfulgtes af sin sønner [[Pieter de Graeff]] og Jacob de Graeff (1642-1690). Cornelis de Graeff var [[borgmester]] i [[Amsterdam]] fra 1643 til han døde af kopper i 1664. Han har også været [[delegeret]] af i [[Forenede Nederlande|de nederlanske generalstater]] fra 1645 til 1647. Han tilhørte det [[Republikanisme|republikanske]] parti på [[Andries Bicker]] og Johan de Witt, der stod i opposition af huset [[Oranien]].


Da Holland og Cornelis de Graeff således var den rådende stat i unionen, blev Johan de Witt, idet han 1653 blev rådspensionær for provinsen, dermed Nederlandenes styrer. I [[Første engelsk-hollandske krig|søkrigen mod England]] 1652—54 bukkede Holland under. Det skyldtes De Witts og De Graeffs dygtighed, at freden dog blev tålelig. Du fik staterne til at finde sig i [[Oliver Cromwell]]s fordring om, at [[Stuart (slægt)|Stuarternes]] slægtninge, [[Oranien|Oranierne]], aldrig måtte beklæde nogen civil eller militær post i provinsen Holland (Eksklusionsakten). Også det af [[Karl 10. Gustav af Sverige]] truede [[Østersøen|Østersø]]herredømme forstod De Witt og De Graeff at bevare. 1658 sendte han [[Polen]] hjælp med flåden, og 1659 lod han [[Jacob van Wassenaer Obdam]] bringe [[Danmark]] undsætning under [[Københavns belejring]]. Alt imens havde Cornelis de Graeff indadtil fremmet de republikanske bypatricieres magt og holdt det oranske parti nede. Hans politik i så henseende stod i nøje samklang med hans faders stilling over for huset Oranien. De Graeff vogtede da nøje på sit partis magt, om end han lod [[Vilhelm 3. af England|Vilhelm III]] kyndig og godt oplære.
Da Holland og Cornelis de Graeff således var den rådende stat i unionen, blev Johan de Witt, idet han 1653 blev rådspensionær for provinsen, dermed Nederlandenes styrer. I [[Første engelsk-hollandske krig|søkrigen mod England]] 1652—54 bukkede Holland under. Det skyldtes De Witts og De Graeffs dygtighed, at freden dog blev tålelig. Du fik staterne til at finde sig i [[Oliver Cromwell]]s fordring om, at [[Stuart (slægt)|Stuarternes]] slægtninge, [[Oranien|Oranierne]], aldrig måtte beklæde nogen civil eller militær post i provinsen Holland (Eksklusionsakten). Også det af [[Karl 10. Gustav af Sverige]] truede [[Østersøen|Østersø]]herredømme forstod De Witt og De Graeff at bevare. 1658 sendte han [[Polen]] hjælp med flåden, og 1659 lod han [[Jacob van Wassenaer Obdam]] bringe [[Danmark]] undsætning under [[Københavns belejring]]. Alt imens havde Cornelis de Graeff indadtil fremmet de republikanske bypatricieres magt og holdt det oranske parti nede. Hans politik i så henseende stod i nøje samklang med hans faders stilling over for huset Oranien. De Graeff vogtede da nøje på sit partis magt, om end han lod [[Vilhelm 3. af England|Vilhelm III]] kyndig og godt oplære.

Versionen fra 12. mar. 2011, 15:58

Cornelis de Graeff af Artus Quellinus (1660)

Cornelis de Graeff (15. oktober 15994. maj 1664) var en hollandsk aristokrat og politiker fra hollandske Guldalder.

Cornelis de Graeff blev født i Amsterdam, og han var søn af Jacob Dircksz de Graeff, borgmester i byen, og Aeltje Boelens Loen. En af hans brødre var Andries de Graeff, hans søster Agneta de Graeff (1603–1656) blev gift med Jan Bicker, borgmester af Amsterdam. Deres datter Wendela Bicker blev gift med Johan de Witt, rådspensionær for provinsen Holland. Cornelis de Graeff blev gift med Catharina Hooft (1618-1691); han efterfulgtes af sin sønner Pieter de Graeff og Jacob de Graeff (1642-1690). Cornelis de Graeff var borgmester i Amsterdam fra 1643 til han døde af kopper i 1664. Han har også været delegeret af i de nederlanske generalstater fra 1645 til 1647. Han tilhørte det republikanske parti på Andries Bicker og Johan de Witt, der stod i opposition af huset Oranien.

Da Holland og Cornelis de Graeff således var den rådende stat i unionen, blev Johan de Witt, idet han 1653 blev rådspensionær for provinsen, dermed Nederlandenes styrer. I søkrigen mod England 1652—54 bukkede Holland under. Det skyldtes De Witts og De Graeffs dygtighed, at freden dog blev tålelig. Du fik staterne til at finde sig i Oliver Cromwells fordring om, at Stuarternes slægtninge, Oranierne, aldrig måtte beklæde nogen civil eller militær post i provinsen Holland (Eksklusionsakten). Også det af Karl 10. Gustav af Sverige truede Østersøherredømme forstod De Witt og De Graeff at bevare. 1658 sendte han Polen hjælp med flåden, og 1659 lod han Jacob van Wassenaer Obdam bringe Danmark undsætning under Københavns belejring. Alt imens havde Cornelis de Graeff indadtil fremmet de republikanske bypatricieres magt og holdt det oranske parti nede. Hans politik i så henseende stod i nøje samklang med hans faders stilling over for huset Oranien. De Graeff vogtede da nøje på sit partis magt, om end han lod Vilhelm III kyndig og godt oplære.

Eksterne henvisninger