Sjlisselburgs (Nöteborgs) historie

Fæstningen i Nöteborg.

Nöteborg (russisk Шлиссельбург efter tysk Schlüsselburg, finsk Pähkinälinna eller Lyyssinä) er en russisk stad ved floden Nevas udløb fra Ladoga i Rusland. Indbyggertallet var 12.923 i begyndelsen af 2010.

Staden har byttet navn flere gange. Den hed indtil 1702 Nöteborg eller på finsk Pähkinälinna. Det russiske navn var Орешек, Oresjek til 1612 og der efter 1612-1702 Нотебург, Noteburg. Fra 1702 var navnet Schlüsselburg ("nøgleborgen", russisk Шлиссельбург). Perioden 1944-1992 hed staden Петрокрепость, Petrokrepost. Siden 1992 hedder staden atter Schlüsselburg, fæstningen går dog fortsat under benævnelsen Oresjek.

Idag findes der blandt andet et skibsværft i staden. Dele af den gamle stad samt fæstningen er bevaret og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Fæstningen skadedes alvorligt under krigen 1941-1943 men dele, der iblandt en del af muren og tre tårne, er blevet restaurerede efter 1966.

Tidlige historie

Den første befæstning på stedet anses at have været anlagt af svenskerne under Torgils Knutsson 1299, men allerede 1301 gået tabt til novgoroderne. I russisk historieskrivning siges den at være anlagt af knjaz (prins) Juri Danilovitj af Novgorod. Navnet Nöteborg er afledt fra russisk Opex [arech], hvilket betyder nød eller kerne, og kan være inspireret af, at hasselbuske var udbredte på øen.

Den 12. august 1323 undertegnedes den såkaldte Nöteborgstraktat i Nöteborg, en traktat som fastlagde den første kendte grænse mellem Sverige og stadsrepublikken Novgorod. Nöteborg, som tilhørte Novgorod, blev sæde for Narimont, en novgorodisk lydfyrste af litauisk æt, som 1333 havde fået Kexholms, Nöteborgs og Ladoga-området samt halvdelen af Koporie län i Ingermanland som arvelig forlening. Narimont og hans søn Alexander undertrykte indbyggerne, så at disse allerede 1337 gjorde oprør med støtte fra Viborg. Året efter indtog den svenske konge Magnus Eriksson Nöteborg ad søvejen, men mistede den inden for et år. 1352 byggedes de første stenmure omkring fæstningen. I slutningen af 1400-tallet havde den ti tårne, et citadel og en indbygget kanalhavn. Narimont og hans arvingar herskede over området frem til 1478, då landet efter den novgorodske republiks fald forenedes med storfyrstendømmet Moskva.

År 1555 belejrede Gustav Vasa fortet i to uger, med en flåde under Jakob Bagges ledelse sammen med landtropper. Forsøget på at erobre fæstningen lykkedes dog ikke, lige så lidt som kong Johan 3.:s erobringsforsøg 1581 og 1582.

Svensk stormagtstid

I maj 1612, under den ingermanlandske krig, indtoges fæstningen i Nöteborg af den svenske hær under Klas Slang efter en ni måneder lang belejring. Ved fredsslutningen fik Sverige mulighed for at beholde Nöteborg, og staden blev snart hovedsted i et eget len. Dette len omfattede Nyens stad og skanse samt sognene Kuivas, Jeroselskj, Loppis, Kieltis, Korboselskj, Ingris (Ingerskoj) og Spaskoj.

Svenskerne forstærkede det erobrede Nöteborgs befæstninger. Russerne belejrede fæstningen fra juni til 17. november 1656, men havde ikke held til at erobre den. Ved de reparationer, som var nødvendige efter striden, gjordes tillige tilbygninger, der iblandt den så kaldte "svarta rundeln" på søsiden. Arbejdet med befæstning af fastlandet måtte afbrydes under det Store nordiske krig, da russiske styrker angreb befæstningen under ledelse af Boris Sjeremetiev (med den kommende zaren Peter den store som artillerikaptajn). Den svenske overbefalhaver oberstløjtnant G.V. Schlippenbach forsvarede fæstningen med cirka 250 mand under ti dages beskydning fra russernes side, som mistede 6.000 mand. Den 13. oktober 1702 blev svenskerne tvungne til at kapitulere, da antallet af forsvarere kom ned på 40 mand, og fæstningen havde lidt for megen skade, hvorfor 116 svenskere drog bort fra fæstningen med fire kanoner.

Staden atter under Rusland

Peter den store omdøbte Nöteborg til Schlüsselburg ("nøgleborgen") efter tysk schlüssel = nøgle, som en "nøgle i forsvaret mod vest". Snart anlagdes også staden med samme navn på floden Nevas østre strand.

Da Rusland flyttede sin grænse vestover, mistede fæstningen sin betydning som grænseforsvar. Den anvendtes så som fængsel for politiske fanger, der iblandt medlemmer af zarfamilien. Dette fængsel nedbrændtes under Oktoberrevolutionen 1917.

I 1928 indrettedes Det Proletære Revolutionsmuseum i den gamle fæstning. Under 2. verdenskrig blev staden den 8. september 1941 efter hårde stridigheder indtaget af tyskerne. Fæstningen indtoges dog aldrig. Staden generobredes af den røde hær den 18. januar 1943. Året efter byttedes det gamle tyske navn ud mod Petrokrepost ("Petersfort") efter Peter den store.

Eksterne henvisninger

• Крепость Орешек, russisk turistsite med billede af fæstningen
• Alex Goss: Presentation med næsten 100 fotos af borgen og staden