Poul Henningsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved KLN, fjerner ændringer fra 87.59.178.117 (diskussion | bidrag)
Linje 16: Linje 16:
PH havde egen tegnestue fra 1919, hvor bl.a. arkitekterne [[Hans Hansen (arkitekt)]] og [[Mogens Voltelen]] arbejdede med rentegning af [[PH-lampe]]rne. PH syntes, elektriske pærer kastede et umuligt [[lys]] - enten var det altfor skarpt, eller også slugte skærme det meste af lyset. Han ønskede en lampeskærm, der sendte lyset ud i rummet med sin fulde styrke uden at blænde. PH-lampens tre skærme sikrer det. Han eksperimenterede sig i sit [[rækkehus]] frem til lampen oppe på loftet hvor væggene var malet sorte. En barnevogn kunne køres frem og tilbage på skinner. På vognen stod et [[stearin]]lys på en papplade og lyste hen på et stykke [[papir]] med en [[fedt]]plet, som lyset skinnede gennem. PH kaldte det et ''fotometer'' og benyttede det til tusindvis af målinger af lysets styrke og kurver. <ref>Dirckinck-Holmfeld: ''På sporet af København'' (s.143), forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3</ref> Hans største succes hed ''PH5'' den, vi kender som ''PH-lampen''. <ref>http://thevintagestyle.com/collection/henningsen/index.html</ref> Han designede også ''Koglen'' og ''Kuglen'', der hænger på Kunstindustrimuset.
PH havde egen tegnestue fra 1919, hvor bl.a. arkitekterne [[Hans Hansen (arkitekt)]] og [[Mogens Voltelen]] arbejdede med rentegning af [[PH-lampe]]rne. PH syntes, elektriske pærer kastede et umuligt [[lys]] - enten var det altfor skarpt, eller også slugte skærme det meste af lyset. Han ønskede en lampeskærm, der sendte lyset ud i rummet med sin fulde styrke uden at blænde. PH-lampens tre skærme sikrer det. Han eksperimenterede sig i sit [[rækkehus]] frem til lampen oppe på loftet hvor væggene var malet sorte. En barnevogn kunne køres frem og tilbage på skinner. På vognen stod et [[stearin]]lys på en papplade og lyste hen på et stykke [[papir]] med en [[fedt]]plet, som lyset skinnede gennem. PH kaldte det et ''fotometer'' og benyttede det til tusindvis af målinger af lysets styrke og kurver. <ref>Dirckinck-Holmfeld: ''På sporet af København'' (s.143), forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3</ref> Hans største succes hed ''PH5'' den, vi kender som ''PH-lampen''. <ref>http://thevintagestyle.com/collection/henningsen/index.html</ref> Han designede også ''Koglen'' og ''Kuglen'', der hænger på Kunstindustrimuset.


[[Forum]] blev indviet i 1926 med en [[bil]]udstilling. Om PHs lamper som jo var numser, der oplyste lokalet, skrev [[BT]]: "''- de hvide [[fugl]]e, der fløj gennem kæmpehallen''". Succesen var sikret, og PHs drøm opfyldt: han havde skabt et produkt, der kunne masseproduceres, og han blev en velstående mand.
[[Forum]] blev indviet i 1926 med en [[bil]]udstilling. Om PHs lamper, der oplyste lokalet, skrev [[BT]]: "''- de hvide [[fugl]]e, der fløj gennem kæmpehallen''". Succesen var sikret, og PHs drøm opfyldt: han havde skabt et produkt, der kunne masseproduceres, og han blev en velstående mand.


Han levede af indtægten fra sine berømte PH-lamper og brugte den frihed, det gav ham, til at skrive revyviser som ''[[Ølhunden]]'', der blev sunget af [[Osvald Helmuth]], og ''Gribe efter blanke ting'' (''Man binder os på mund og hånd...''), der handlede om den [[Tyskland|tyske]] [[censur]], der blev sunget af [[Liva Weel]].
Han levede af indtægten fra sine berømte PH-lamper og brugte den frihed, det gav ham, til at skrive revyviser som ''[[Ølhunden]]'', der blev sunget af [[Osvald Helmuth]], og ''Gribe efter blanke ting'' (''Man binder os på mund og hånd...''), der handlede om den [[Tyskland|tyske]] [[censur]], der blev sunget af [[Liva Weel]].

Versionen fra 23. mar. 2011, 20:27

Poul Henningsen (ca. 1937 )

Poul Henningsen (9. september 1894 i Ordrup - 31. januar 1967 i Hillerød[1]) var en dansk lysmager, arkitekt, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser kendt under initialerne PH. Han var søn af forfatteren Agnes Henningsen og stedsøn til cand.mag., vicekonsul Mads Henningsen. Hans biologiske far var forfatteren Carl Ewald.[2]

Biografi

Barndom og ungdom

PH blev født i 1894 officielt som søn af Mads og Agnes Henningsen, men i virkeligheden var han resultatet af moderens affære med forfatteren Carl Ewald. I 1895 blev moderen skilt fra Mads Henningsen, efter at denne - som var rektor på latinskolen i Ordrup - havde kysset en mindreårig elev. For en tid boede PH og moderen hos hans biologiske fader, der var gift og selv havde børn. Senere giftede moderen sig med cand.jur. Simon Koch.

PH tog realeksamen 1910 og stod i murerlære. I årene 1911-17 gik han på Københavns Tekniske Skole og gik tre semestre på Polyteknisk Læreanstalt i 1914. Samtidig bedrev han malerstudier. PH var således - ligesom mange af samtidens oprørske og toneangivende arkitekter - ikke uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men havde en håndværksbaggrund.

I 1919 blev PH gift med Else Strøyberg, og ægteskabet varede til 1942. I 1943 blev han gift med Inger Henningsen, der i havde været hans sekretær og siden blev hans meddebattør og modsiger. I sit første ægteskab fik PH sønnen Simon P. Henningsen, der med tiden overtog faderens hverv som arkitekt for forlystelseshaven Tivoli. Uden for ægteskab fik han Sten Hegeler, psykologen.

PH var en hovedskikkelse inden for kulturradikalismen i 1930'erne. Allerede i 1920'erne havde han markeret sit samfundskritiske syn som redaktør og udgiver af tidsskriftet "Kritisk Revy".

PH havde egen tegnestue fra 1919, hvor bl.a. arkitekterne Hans Hansen (arkitekt) og Mogens Voltelen arbejdede med rentegning af PH-lamperne. PH syntes, elektriske pærer kastede et umuligt lys - enten var det altfor skarpt, eller også slugte skærme det meste af lyset. Han ønskede en lampeskærm, der sendte lyset ud i rummet med sin fulde styrke uden at blænde. PH-lampens tre skærme sikrer det. Han eksperimenterede sig i sit rækkehus frem til lampen oppe på loftet hvor væggene var malet sorte. En barnevogn kunne køres frem og tilbage på skinner. På vognen stod et stearinlys på en papplade og lyste hen på et stykke papir med en fedtplet, som lyset skinnede gennem. PH kaldte det et fotometer og benyttede det til tusindvis af målinger af lysets styrke og kurver. [3] Hans største succes hed PH5 den, vi kender som PH-lampen. [4] Han designede også Koglen og Kuglen, der hænger på Kunstindustrimuset.

Forum blev indviet i 1926 med en biludstilling. Om PHs lamper, der oplyste lokalet, skrev BT: "- de hvide fugle, der fløj gennem kæmpehallen". Succesen var sikret, og PHs drøm opfyldt: han havde skabt et produkt, der kunne masseproduceres, og han blev en velstående mand.

Han levede af indtægten fra sine berømte PH-lamper og brugte den frihed, det gav ham, til at skrive revyviser som Ølhunden, der blev sunget af Osvald Helmuth, og Gribe efter blanke ting (Man binder os på mund og hånd...), der handlede om den tyske censur, der blev sunget af Liva Weel.

Poul Henningsen var funktionalist: ateist, kirkehader , fortaler for seksuel frihed og modstander af unødvendige ornamenter på bygninger. Alt skulle afspejle deres funktion. Det afspejles i en række bygninger i Danmark, som Poul Henningsen var arkitekt for som hans egen villa ved Gentofte Sø. Fra 1941 var han arkitekt for forlystelseshaven Tivoli i København.

Danmarksfilmen|Balladen om Danmarksfilmen

Han lavede i 1935 en danmarksfilm, den meget omtalte danske dokumentarfilm med det oplagte navn Danmarksfilmen. Den er et hverdagsbillede af Danmark i 1930'erne og var bestilt af Udenrigsministeriet for at åbne udlandets øjne for Danmark som turist- og industriland. Producenten var Poul Eibye, som havde været filmfotograf hos Peter Elfelt og været tilknyttet Nordisk Film. 29. april 1935 havde Danmark forpremière for pressen og særlige indbudte i Palads Teatret i København. Bortset fra positive anmeldelser fra Social-Demokraten og Arbejderbladet vakte filmen forargelse - ikke mindst sammenklipningen af billeder: en overvældende række gæster til Amalienborg ser ud til at stige ud af den samme bil. Straks efter ses en overvældende række Tuborg-flasker på et samlebånd.

4. juni 1935 blev der afholdt et møde om filmen på Christiansborg ledet af udenrigsminister Peter Munch. Hverken PH eller Eibye var inviteret. Efter en del diskussion lovede Udenrigsministeriet at bidrage med 6.000 kr, hvis atten af filmens 120 scener blev fjernet, blandt andet et klip med en pløjende landmand i korte bukser. Bernhard Christensens "negermusik" skulle udskiftet med den danske "sangskat", som Holger Drachmanns Midsommervise. Der blev efter krav fra Industrirådet indlagt klip fra en kunstindustriudstilling. Den reviderede udgave fik première i Odenses "Fønix-teater" 18.november. Den blev senere forkortet.

Ingen af de to versioner fandtes i 1962. Filminstruktør Børge Høst præsenterede en rekonstruktion, der står originalen meget fjernt. Dels var censurerede klip forsvundet, dels brugte han klip, der ikke hørte til i originalen, men som Høst bevarede, fordi lydsporet ellers ville være for langt. Senere dukkede både en originalkopi af Danmark op i filmarkivet hos Landbrugets Rådgivningscenter og en nitratfilm i Det Danske Filminstituts arkiv. [5]

Kampen mod nazismen

I 1930'erne advarede PH mod nazismen - og stalinismen. Han udgav bogen "Hva' mæ kulturen?" (1933), som var en skarp kritik af det kulturelle miljø i Danmark. Han langede især ud efter socialdemokraterne, hvis kulturpolitikere han anså for dovne og uambitiøse. Han sluttede bogen med et lille rids af den tyske kulturpolitik og advarede mod den latente fascisme, han sporede i den hjemlige kulturpolitik. Under krigen nedtonede han sin direkte kritik af nazismen, men var alligevel under overvågning, og alle hans tekster var underlagt censur. I 1943 flygtede han i en robåd til Sverige, hvor han fortsatte sin skribentvirksomhed. Inden han flygtede, hørte han, at Forum sprængtes i luften og fandt som en skæbnens ironi en stump afsvedet PH-lampe blandt ødelæggelserne på gaden. [6] Sabotører havde smuglet trotyl ind i hallen, der blev helt raseret.

De sidste år

Efter krigen var han fortaler for en menneskelig behandling af de tyske flygtninge.

PH blev ramt af Parkinsons sygdom og donerede sit legeme til lægevidenskaben. Hans præserverede torso indgår i præparatsamlingen på Panum Instituttet, hvor medicinstuderende undervises i anatomi. Gennemført funktionalisme.

Fra 1963 var PH medlem af Det Danske Akademi.

I 1964 henvendte det svenske typehusfirma Myresjöhus sig til PH med ønsket om, at han måtte tegne et sommerhus på maksimalt 50 m2, der kunne masseproduceres. Han tog opgaven på sig på den betingelse, at han selv måtte få et hus gratis, hvilket også skete. Det blev opført på Gammel Skagen samme år og senere overtaget af hans svigerdatter, Bente Henningsen.

"Arbejdet tog 24 døgn, fra Pouls tegninger var færdige, til sengene var redt. Prisen med helårsisolering, elvarme og alt udstyr var beskedne 28.700 kr. Det morede Poul at prøve, 'hvor afvekslende en melodi, der kan spilles på så få tangenter'. Med sin teltform, sit grå eternit og træværket bejdset med solignum i drivtømmer-toner kunne lillehuset minde om gamle sømærker på toppen af Sandklitterne. Skagenelskere med stråtag og gulkalk i hjerterne døbte det straks 'Forargelsens Hus', og lokummet var rigtig nok fritstående, fordi kommunen ikke tillod træk og slip."[7]

Uvist hvorfor blev det seriefremstillede og billige sommerhus ikke en succes; på trods af positiv omtale i Bo Bedre. Der blev kun opført tre huse - PHs eget i Skagen, et i Vejby Strand og et i Jylland.

Kort efter hans død stiftedes PH-fonden med Inger Henningsen som formand. Den indstiftede PH-prisen til minde om Poul Henningsen.

Tidslinie

Efterkrigstiden blev desuden brugt på en betydelig bogproduktion:

Arkitekturværker

Sange

Møbler og lamper

  • PH-lampen (1925)
  • Flygel for Andreas Christensens fabrik (1931)
  • Opretstående klaver for Andreas Christensens fabrik
  • PH 5 (1958)
  • PH Koglen (1958, opr. designet til Langeliniepavillonen)
  • Charlottenborg-pendlen
  • Slangestolen
  • Pavestolen
  • Slængstolen
  • Øksebordet

Ud over lampe-designs har PH også designet en række møbler, som i dag produceres af firmaet Poul Henningsen.

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ^ Poul Henningsen på gravsted.dk
  2. ^ [ http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7131&wsektion=genealogi PHs genealogi på Kunst Indeks Danmark]
  3. ^ Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København (s.143), forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3
  4. ^ http://thevintagestyle.com/collection/henningsen/index.html
  5. ^ Censuren var hård ved klassisk danmarksfilm - Politiken.dk
  6. ^ Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København (s.143-45)
  7. ^ Poul Hammerich, Lysmageren, Gyldendal 1986.

Litteratur

  • Paul Hammerich, Lysmageren : en krønike om Poul Henningsen, Gyldendal, 1993. 485 sider. ISBN 87-00-16212-4 - På bibliografi.dk , oplyses at: Lysmageren:en krønike, udkom i 1986.≤Ravnsholte 9. nov 2009, 21:23 (CET)
  • Udgivet af Hans Hertel, Mit livs eventyr : Poul Henningsens erindringer, 1995. 110 sider. ISBN 87-11-11078-3
  • Bent Friis Alsinger (red.), Inger Henningsen - PH's Valdemar : et portræt i ord og billeder, Friis - musisk forlag, 1997. Ca. 70 sider. ISBN 87-90209-18-4
Artiklen om Poul Henningsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Poul_Henningsen&oldid=4903027"