Forskel mellem versioner af "Kabelbane"

Spring til navigation Spring til søgning
496 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Lidt suppleringer
m (r2.7.1) (robot Tilføjer: ms:Kereta api bukit)
(Lidt suppleringer)
 
== Teknik og drift ==
Kabelbanernes størrelse og indretning varierer stærkt. Nogle er lange og kunne lige så godt have været en jernbane, hvis det ikke havde været for den høje stigningsgrad. Andre er ganske korte og bruges f.eks. i byer med store højdeforskelle. Stigningsgraden varierer mellem 25 og 87,8%, men ligger som oftest mellem 40 og 50 %. For den enkelte bane kan stigningsgraden være den samme hele vejen, eller den kan variere lidt undervejs alt afhængig af de lokale forhold.
 
Med sådanne stigningsgrader kan almindeligt jernbanemateriel ikke bruges, hvorfor specialindrettede vogne er nødvendige. Der findes to hovedtyper for sådanne. Den ene er lavet med en trekantet undervogn, der udligner stigningsgraden således, at en normal vognkasse kan placeres vandret ovenpå. Den anden er indrettet som en [[kupevogn]], men med hver enkelt kupe højere beliggende end den forgående. Perronerne på de tilhørende stationer er opbygget som trapper, i det der dog nogle steder er suppleret med elevatorer, så barnevogne og kørestole også kan medbringes i bestemte kupeer. For begge typer vogne gælder i øvrigt, at størrelsen varierer så stærkt som fra 20 til 450 passagerer.
 
Kabelbaner kan også benyttes til godstrafik, og de første blev da også anlagt som skibshæveværker ved kanalbyggerier i [[USA]] i begyndelsen af [[1800-tallet]]. I dag er godstrafik dog sjælden. En specialitet, der dog lige må nævnes, er tyske [[Oberweißbacher Bergbahn]]. Her har man en godsvogn, der kan transportere jernbanevogne mellem en ellers isoleret jernbane ved topstationen og tilslutningen til øvrige tyske jernbanenet ved dalstationen.
 
Fælles for de fleste kabelbaner er en behersket hastighed ofte på omkring 20 km/t, om end op til 50 km/t også ses undtagelsesvis. Driftsintervallet varierer efter behov og køretid, men ligger ofte på 15 eller 20 minutter. Stationer undervejs er mulige, men deres placering ligesom driften i øvrigt kræver en vis koordinering, for da vognene som nævnt hænger sammen i et kabel, må de nødvendigvis stoppe og starte samtidig. Nogle steder har det dog ikke været muligt eller aktuelt med matchende mellemstationer, så her må den ene vogn pænt holde og vente midt på strækningen, mens den anden vogn udveksler passagerer ved en mellemstation.
 
På kortere baner kan der anlægges dobbeltspor forstået således, at de to vogne har hver deres spor. Alternativt benyttes som i øvrigt normalt ved længere baner enkeltspor med en krydsningsstation på midten.
 
[[Kategori:Jernbaneanlæg]]
[[Kategori:Kabelbaner |Kabelbaner ]]
 
[[bat-smg:Funikulierios]]

Navigationsmenu