Wilhelm Dilthey: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: bg, bs, ca, cs, de, el, en, es, et, fi, fr, gl, he, hy, id, it, ja, ko, la, lt, nl, no, pl, pt, ro, ru, sk, sl, sr, tr, zh
Linje 46: Linje 46:


{{FD|1833|1911|Dilthey, Wilhelm}}
{{FD|1833|1911|Dilthey, Wilhelm}}

[[sv:Wilhelm Dilthey]]


[[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]]
[[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]]

[[bg:Вилхелм Дилтай]]
[[bs:Wilhelm Dilthey]]
[[ca:Wilhelm Dilthey]]
[[cs:Wilhelm Dilthey]]
[[de:Wilhelm Dilthey]]
[[el:Βίλχελμ Ντίλταϋ]]
[[en:Wilhelm Dilthey]]
[[es:Wilhelm Dilthey]]
[[et:Wilhelm Dilthey]]
[[fi:Wilhelm Dilthey]]
[[fr:Wilhelm Dilthey]]
[[gl:Wilhelm Dilthey]]
[[he:וילהלם דילתיי]]
[[hy:Վիլհելմ Դիլթայ]]
[[id:Wilhelm Dilthey]]
[[it:Wilhelm Dilthey]]
[[ja:ヴィルヘルム・ディルタイ]]
[[ko:빌헬름 딜타이]]
[[la:Gulielmus Dilthey]]
[[lt:Wilhelm Dilthey]]
[[nl:Wilhelm Dilthey]]
[[no:Wilhelm Dilthey]]
[[pl:Wilhelm Dilthey]]
[[pt:Wilhelm Dilthey]]
[[ro:Wilhelm Dilthey]]
[[ru:Дильтей, Вильгельм]]
[[sk:Wilhelm Christian Ludwig Dilthey]]
[[sl:Wilhelm Dilthey]]
[[sr:Vilhelm Diltaj]]
[[sv:Wilhelm Dilthey]]
[[tr:Wilhelm Dilthey]]
[[zh:威廉·狄尔泰]]

Versionen fra 27. mar. 2011, 09:52

Wilhelm Dilthey.

Wilhelm Dilthey (19. november 1833 - 1. oktober 1911) var en tysk filosof.

Dilthey virkede som professor i Basel, Kiel, Breslau og Berlin, og har særlig betydning som en af filosofiens mest fremragende historieskrivere i den nyere tid. Hans første større værk var Das Leben Schleiermachers I (1870), der viser dyb indtrængen i åndslivets historie, men som førte Dilthey til at gribe længere tilbage.

Hans Einleitung in die Geisteswissenschaft I(1883) er begyndelsen til en menneskeåndens universalhistorie, der lige så lidt som bogen om Schleiermacher nogen sinde blev fuldført, men fandt en Art Fortsættelse i talrige mindre Afh., hvoraf navnlig en Række om Filosofien i 15.-17. Aarh. er af stor Bet. Det tilsyneladende fragmentariske i D.’s Arbejde var en nødvendig Følge af, at hans hist. Studier spændte saa vidt, og gennem alle hans Skr gaar visse Linier, der viser de samme ledende Synspunkter og bag Brudstykkerne lader øjne en Helhed; hans Evne til som Historiker at leve sig ind i svundne Tiders Tænkning grænser ikke sjældent til det geniale: I en Række af systematiske Afh., navnlig fra de senere Aar (betydeligst: »Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften« [1910]), udformede endelig D. sin Historiens Filosofi. Grundlaget maa efter hans Opfattelse være en analytisk-deskriptiv Psykologi, der klarlægger de i Historien virkende Menneskers individuelle Sjæleliv, og derefter gennem Sammenligning naar til Opstilling af visse Typer. Overalt vil der vise sig at være en teleologisk Sammenhæng, idet hver Tid, hver Slægt har sit bestemmende Maal. De forsk. Mennesketyper inden for Tænkningen staar som Udtryk for de forsk. Muligheder for en Opfattelse af Tilværelsen, Muligheder, som staar uformidlede og ligeberettigede ved Siden af hinanden. Filosofien bliver derfor skeptisk i den Forstand, at den ikke opstiller et System ell. en Lære, og ikke prætenderer at løse Livsgaaderne, men bliver Læren om, hvorledes Mennesket i Tidens Løb har kæmpet med og fundet Forsoning med dem. (En samlet Udg. af D.’s Værker er paabegyndt efter hans Død; udkommet er II: »Weltanschauung und Analyse des Menschen seit Renaissance und Reformation«).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.