Wilhelm Dilthey: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
wikificering mangler
Linje 7: Linje 7:


Hans ''Einleitung in die Geisteswissenschaft'' I(1883) er begyndelsen til en menneskeåndens universalhistorie, der lige så lidt som bogen om
Hans ''Einleitung in die Geisteswissenschaft'' I(1883) er begyndelsen til en menneskeåndens universalhistorie, der lige så lidt som bogen om
Schleiermacher nogen sinde blev fuldført, men
Schleiermacher nogen sinde blev fuldført, men fandt en art fortsættelse i talrige mindre [[afhandling]]e, hvoraf navnlig en række om filosofien i [[15. århundrede|15.]]-[[17. århundrede]] er af stor betydning.

fandt en Art Fortsættelse i talrige mindre Afh.,
Det tilsyneladende [[fragment]]ariske i Diltheys arbejde var en nødvendig følge af, at hans historiske studier spændte så vidt, og gennem alle hans skrifter går visse linier, der viser de samme ledende synspunkter og bag brudstykkerne lader øjne en helhed; hans evne til som historiker at leve sig ind i svundne tiders tænkning grænser ikke sjældent til det geniale.
hvoraf navnlig en Række om Filosofien i 15.-17.

Aarh. er af stor Bet. Det tilsyneladende
I en række af systematiske afhandlinge, navnlig fra de senere år (betydeligst: ''Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften'' [[1910]]), udformede endelig Dilthey sin historiens filosofi. Grundlaget må efter hans opfattelse være en
fragmentariske i D.’s Arbejde var en nødvendig
Følge af, at hans hist. Studier spændte saa
vidt, og gennem alle hans Skr gaar visse Linier,
der viser de samme ledende Synspunkter og
bag Brudstykkerne lader øjne en Helhed; hans
Evne til som Historiker at leve sig ind i
svundne Tiders Tænkning grænser ikke
sjældent til det geniale: I en Række af systematiske
Afh., navnlig fra de senere Aar (betydeligst:
»Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den
Geisteswissenschaften« [1910]), udformede
endelig D. sin Historiens Filosofi. Grundlaget maa
efter hans Opfattelse være en
analytisk-deskriptiv Psykologi, der klarlægger de i
analytisk-deskriptiv Psykologi, der klarlægger de i
Historien virkende Menneskers individuelle
Historien virkende Menneskers individuelle

Versionen fra 27. mar. 2011, 10:49

Wilhelm Dilthey.

Wilhelm Dilthey (19. november 1833 - 1. oktober 1911) var en tysk filosof.

Dilthey virkede som professor i Basel, Kiel, Breslau og Berlin, og har særlig betydning som en af filosofiens mest fremragende historieskrivere i den nyere tid. Hans første større værk var Das Leben Schleiermachers I (1870), der viser dyb indtrængen i åndslivets historie, men som førte Dilthey til at gribe længere tilbage.

Hans Einleitung in die Geisteswissenschaft I(1883) er begyndelsen til en menneskeåndens universalhistorie, der lige så lidt som bogen om Schleiermacher nogen sinde blev fuldført, men fandt en art fortsættelse i talrige mindre afhandlinge, hvoraf navnlig en række om filosofien i 15.-17. århundrede er af stor betydning.

Det tilsyneladende fragmentariske i Diltheys arbejde var en nødvendig følge af, at hans historiske studier spændte så vidt, og gennem alle hans skrifter går visse linier, der viser de samme ledende synspunkter og bag brudstykkerne lader øjne en helhed; hans evne til som historiker at leve sig ind i svundne tiders tænkning grænser ikke sjældent til det geniale.

I en række af systematiske afhandlinge, navnlig fra de senere år (betydeligst: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften 1910), udformede endelig Dilthey sin historiens filosofi. Grundlaget må efter hans opfattelse være en analytisk-deskriptiv Psykologi, der klarlægger de i Historien virkende Menneskers individuelle Sjæleliv, og derefter gennem Sammenligning naar til Opstilling af visse Typer. Overalt vil der vise sig at være en teleologisk Sammenhæng, idet hver Tid, hver Slægt har sit bestemmende Maal. De forsk. Mennesketyper inden for Tænkningen staar som Udtryk for de forsk. Muligheder for en Opfattelse af Tilværelsen, Muligheder, som staar uformidlede og ligeberettigede ved Siden af hinanden. Filosofien bliver derfor skeptisk i den Forstand, at den ikke opstiller et System ell. en Lære, og ikke prætenderer at løse Livsgaaderne, men bliver Læren om, hvorledes Mennesket i Tidens Løb har kæmpet med og fundet Forsoning med dem. (En samlet Udg. af D.’s Værker er paabegyndt efter hans Død; udkommet er II: »Weltanschauung und Analyse des Menschen seit Renaissance und Reformation«).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.