Major: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ca:Major (rang militar)
Linje 27: Linje 27:


[[Kategori:Militære titler]]
[[Kategori:Militære titler]]
[[Kategori:Titler i Rangfølgens klasse 4]]


[[ar:رائد (رتبة عسكرية)]]
[[ar:رائد (رتبة عسكرية)]]

Versionen fra 8. apr. 2011, 15:02

Major (mellemste bøjning af (latin): magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant. Majorgraden svarer til orlogskaptajn i Søværnet og til en Squadron Leader i RAF (også selvom vedkommende ikke leder en eskadrille).

Majoren bestrider typisk en stilling som næstkommanderende i en bataljon/artilleriafdeling.

Major i forsvaret

For at bestride stillingen som major skal man først gennemgå Videreuddannelsestrin II (VUT-II) ved Forsvarsakademiet. I Hæren bærer majoren én B-stjerne på hver skulder.

I Flyvevåbnet er en major chef for en flyvende eskadrille og tidligere en jord til luft-missileskadrille.

I Forsvarets Sundhedstjeneste vil overlæger, overtandlæger og overdyrlæger bære majordistinktioner.

I Hærhjemmeværnet og i Flyverhjemmeværnet kan en major være næstkommanderende ved et hjemmeværnsdistrikt. Majorer i Hjemmeværnet er ikke frivillige medlemmer, men aflønnede officerer og tjenestemænd.

Tidligere fandtes der i den danske hær en sjældent brugt underopdeling i tertsmajor, sekondmajor og premiermajor.

Andre majorer

  • Lederen af et brandkorps er nogle steder brandmajor, i dag kaldet Holdleder (HL), som er en betegnelse mellem menig brandmand og Indsatslederen (ISL).
  • Fummelfingrede mennesker kaldes ofte for klodsmajorer.
  • Lederen af et marcherende orkester er tamburmajor.