Sweet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Sweetphoto43.jpg|thumb|Andy Scott fra Sweet]]
[[Fil:Sweetphoto43.jpg|thumb|Andy Scott fra Sweet]]


'''Sweet''' var en engelsk musikgruppe, der havde en række singlehits i første halvdel af halvfjerdserne.
'''Sweet''' var en engelsk musikgruppe, der havde en række singlehits i første halvdel af 1970'erne.


Historien om '''Sweet''' begynder omkring [[1965]] med gruppen [[Wainwright's Gentlemen]]. Den originale sanger i dette band var [[Ian Gillan]], der snart forlod gruppen for at overgå til [[Episode Six]] og senere [[Deep Purple]].
Historien om '''Sweet''' begynder omkring [[1965]] med gruppen [[Wainwright's Gentlemen]]. Den originale sanger i dette band var [[Ian Gillan]], der snart forlod gruppen for at overgå til [[Episode Six]] og senere [[Deep Purple]].
Linje 7: Linje 7:
De originale medlemmer af Sweet i denne gruppe var [[Mick Tucker]], ''trommer'' ([[1947]]-[[2002]]) og [[Brian Connolly]], ''sang'' ([[1945]]-[[1997]]), der erstattede Ian Gillan.
De originale medlemmer af Sweet i denne gruppe var [[Mick Tucker]], ''trommer'' ([[1947]]-[[2002]]) og [[Brian Connolly]], ''sang'' ([[1945]]-[[1997]]), der erstattede Ian Gillan.


Da Gillian forlod gruppen engagerede ovennævnte [[Frank Torpey]] og [[Steve Priest]], ''el-bas'', hvorpå gruppen ''The Sweet Shop'' dannedes i 1968. Senere samme år forkortede de navnet til ''The Sweet''. [[Frank Torpey]] blev erstattet af [[Mick Stewart]] i 1969, og han igen af [[Andy Scott]], ''el-guitar'', i 1970.
Da Gillian forlod gruppen engagerede de to ovennævnte [[Frank Torpey]] og [[Steve Priest]], ''el-bas'', hvorpå gruppen ''The Sweet Shop'' dannedes i 1968. Senere samme år forkortede de navnet til ''The Sweet''. [[Frank Torpey]] blev erstattet af [[Mick Stewart]] i 1969, og denne igen af [[Andy Scott]], ''el-guitar'', i 1970.


I 1968 fik The Sweet deres første pladekontrakt med [[Fontana Records]] og udgav singlen ''Slow Motion''. Da denne single floppede, måtte gruppen vente et års tid, inden ''Parlophone'' udgav singler som ''Lollipop Man'' og ''All you'll Ever get from me''.
I 1968 fik The Sweet deres første pladekontrakt med [[Fontana Records]] og udgav singlen ''Slow Motion''. Da denne single floppede, måtte gruppen vente et års tid, inden ''Parlophone'' udgav singler som ''Lollipop Man'' og ''All you'll Ever get from me''.


Successen udeblev, men producer ''Phil Wainman'' havde fået øje på bandet og skaffede dem en kontrakt med pladeselskabet [[RCA]], der satte dem sammen med sangskriverne ''Nicky Chinn'' og [[Mike Chapman]], som skrev deres første hits.
Successen udeblev, men producer ''Phil Wainman'' havde fået øje på bandet og skaffede dem en kontrakt med pladeselskabet [[RCA]], der satte dem sammen med sangskriver teamet ''Nicky Chinn'' og [[Mike Chapman]].


Snart gjorde The Sweet sig bemærket på den engelske hitliste begyndende med bubblegum hits'ene ''Funny Funny'' (der stilmæssigt minder meget om [[:en:The_Archies|The Archies']] ''Sugar Sugar'') og ''Co-Co'', der klarede sig pænt.
Snart herefter gjorde The Sweet sig bemærket på den engelske hitliste med "bubblegum" hits som ''Funny Funny'' (der stilmæssigt minder meget om [[:en:The_Archies|The Archies']] ''Sugar Sugar''), ''Co-Co'' og ''Poppa Joe''.


Efterhånden blev gruppens singleplader mere rockorienterede og sangen ''Block Buster'' blev nr. 1 i januar 1973 i Storbritannien. Flere store [[glamrock]]-hits skrevet af Chinn og Chapman fulgte i 1973 og 1974, fx ''Hellraiser'', ''Ballroom Blitz'' og ''Teenage Ranmpage'', hvoraf flere også hittede i USA.
Efterhånden blev gruppens singleplader dog mere rockorienterede, og sangen ''Block Buster'' blev nr. 1 i januar 1973 i Storbritannien. Flere store [[glamrock]]-hits skrevet af Chinn og Chapman fulgte i 1973 og 1974, fx ''Hellraiser'', ''Ballroom Blitz'' og ''Teenage Ranmpage'', hvoraf flere også hittede i USA.


I 1974 forkortede de navnet ''The Sweet'' til ''Sweet''.
I 1974 forkortede de navnet ''The Sweet'' til ''Sweet''.
Linje 31: Linje 31:
Brian Connolly havde også sin egen udgave af Sweet, som han trods et skrøbelige helbred turnerede i Europa med indtil han døde af en hjernebløding i 1997. (Tidligere, i 1984, havde han angiveligt på en enkelt dag overlevet 14 blodpropper)
Brian Connolly havde også sin egen udgave af Sweet, som han trods et skrøbelige helbred turnerede i Europa med indtil han døde af en hjernebløding i 1997. (Tidligere, i 1984, havde han angiveligt på en enkelt dag overlevet 14 blodpropper)


Mick Tucker døde i 2002 af komplikationer efter lang tids kamp mod [[leukæmi]]. Indtil 1991 spillede han med Andy Scott i deres version af Sweet.
Mick Tucker spillede fra 1985-1991 med Andy Scott i deres udgave af Sweet. Han døde i 2002 af komplikationer efter lang tids kamp mod [[leukæmi]].


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 13. apr. 2011, 23:00

Andy Scott fra Sweet

Sweet var en engelsk musikgruppe, der havde en række singlehits i første halvdel af 1970'erne.

Historien om Sweet begynder omkring 1965 med gruppen Wainwright's Gentlemen. Den originale sanger i dette band var Ian Gillan, der snart forlod gruppen for at overgå til Episode Six og senere Deep Purple.

De originale medlemmer af Sweet i denne gruppe var Mick Tucker, trommer (1947-2002) og Brian Connolly, sang (1945-1997), der erstattede Ian Gillan.

Da Gillian forlod gruppen engagerede de to ovennævnte Frank Torpey og Steve Priest, el-bas, hvorpå gruppen The Sweet Shop dannedes i 1968. Senere samme år forkortede de navnet til The Sweet. Frank Torpey blev erstattet af Mick Stewart i 1969, og denne igen af Andy Scott, el-guitar, i 1970.

I 1968 fik The Sweet deres første pladekontrakt med Fontana Records og udgav singlen Slow Motion. Da denne single floppede, måtte gruppen vente et års tid, inden Parlophone udgav singler som Lollipop Man og All you'll Ever get from me.

Successen udeblev, men producer Phil Wainman havde fået øje på bandet og skaffede dem en kontrakt med pladeselskabet RCA, der satte dem sammen med sangskriver teamet Nicky Chinn og Mike Chapman.

Snart herefter gjorde The Sweet sig bemærket på den engelske hitliste med "bubblegum" hits som Funny Funny (der stilmæssigt minder meget om The Archies' Sugar Sugar), Co-Co og Poppa Joe.

Efterhånden blev gruppens singleplader dog mere rockorienterede, og sangen Block Buster blev nr. 1 i januar 1973 i Storbritannien. Flere store glamrock-hits skrevet af Chinn og Chapman fulgte i 1973 og 1974, fx Hellraiser, Ballroom Blitz og Teenage Ranmpage, hvoraf flere også hittede i USA.

I 1974 forkortede de navnet The Sweet til Sweet.

Utilfredshed med et image som afhængige af Chinn og Chapman bevirkede at Sweet i 1975 begyndte at skrive og producere deres musik selv. Fox on the Run blev det første single-udspil, bandet selv stod helt for. Den blev et stort hit i hele Europa, samt i USA og Australien.

Imidlertid manglede de efterfølgende singler samme gennemslagskraft, og bandet gennemlevede en hastig deroute, med en enkelt genopdukning til overfladen i januar 1978 med deres sidste single-hit: Love is like Oxygen. Denne nåede top 10 i både Storbritanien, USA og Tyskland. Sangen (som blev nomineret til en Ivor Novello pris) var taget fra deres succesfulde og roste album Level Headed.

Forsanger Brian Connollys alkoholisme var imidlertid blevet værre, hvilket i september 1978 resulterede i at han forlod gruppen. Nogle få solo-udgivelser fra hans side blev forsøgt, men uden succes.

Sweet fortsatte som trio, men efter to kommercielt mislykkede albums opløstes gruppen i 1981. Et ufærdigt album (Identity Crisis) blev imod gruppens vilje udgivet af Polydor i 1982.

Sweet er siden 1984 blevet gendannet adskillige gange, men altid kun med ét eller to originale bandmedlemmer. Et forsøg på en egentlig genforening af Tucker, Priest, Scott og Connolly i 1988 mislykkedes. I dag har Andy Scott og Steve Priest hver sin version af Sweet. Andy Scotts Sweet turnerer mest i Europa, mens Steve Priests Sweet mest turnerer i USA.

Brian Connolly havde også sin egen udgave af Sweet, som han trods et skrøbelige helbred turnerede i Europa med indtil han døde af en hjernebløding i 1997. (Tidligere, i 1984, havde han angiveligt på en enkelt dag overlevet 14 blodpropper)

Mick Tucker spillede fra 1985-1991 med Andy Scott i deres udgave af Sweet. Han døde i 2002 af komplikationer efter lang tids kamp mod leukæmi.

Eksterne henvisninger