Sophus Falck: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
udvidet
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Sophus Falck 01.jpg|thumb|Sophus Falck]]
[[Fil:Sophus Falck 01.jpg|thumb|Sophus Falck]]
'''Sophus August Falck''' ([[15. november]] [[1864]] – [[29. juli]] [[1926]]) var en dansk maskinfabrikant og stifter af [[Falck|Falcks Redningskorps]].
'''Sophus August Falck''' ([[15. november]] [[1864]] i [[København]] – [[29. juli]] [[1926]] sammesteds) var en dansk maskinfabrikant og stifter af [[Falck|Falcks Redningskorps]].


== Karriere ==
== Karriere ==
Falck var søn af tobaksfabrikant Wilhelm Falck og Julie Kriedt og blev uddannet som bøssemager og smed fra [[Ny Tøjhus|Den kgl. Geværfabrik]] i [[København]]. [[1883]] rejste Falck til [[USA]], hvor han bl.a. fik arbejde på [[Singer|Singers]] symaskinefabrik i [[Elisabethports]]. Ved siden af denne lå en redningsstation, hvorfra Falck [[1885]] så et Redningskorps rykke ud for at assistere ved en brand. Han fik derigennem den idé, som han senere førte ud i livet. [[1889]] kom han tilbage til København og nedsatte sig som smedemester i [[Krystalgade]]. Virksomheden voksede, og efter et par års forløb flyttedes den ud i større lokaler på [[Jagtvej (København)|Jagtvej]] og omdannedes til et [[aktieselskab]], Københavns Pavillonbyggeri. Blandt firmaets arbejder i denne periode kan nævnes [[Sønderbros Teater]] og en række telefontårne i Danmark over.
Falck var søn af tobaksfabrikant Wilhelm Falck og Julie Kriedt og blev uddannet fra [[Ny Tøjhus|Den kgl. Geværfabrik]] i [[København]] og Elisabethports i [[USA]]. Under [[den russisk-japanske krig]] opførte han hospitaler i [[Manchuriet]].


Under [[den russisk-japanske krig]] opførte han [[lazaret]]ter i [[Manchuriet]] under kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmars]] protektion. Ansporet af sine oplevelser i [[Rusland]] vendte han tilbage til sin tanke om en redningstjeneste. Han foretog studierejser til [[Hamborg]] og [[London]], og ved [[Christian 9.|Christian IX's]] bisættelse [[1906]] etablerede han en studenterambulance.
Han var stifter af og direktør for Københavns og Frederiksbergs Redningskorps. Han var desuden næstformand i Vinteridrætsforeningen.

Falck stiftede i [[Ny Kongensgade]] 15 Københavns og Frederiksbergs Redningskorps A/S den [[3. oktober]] 1906 kl. 17.30 — dato og klokkeslæt som ved [[Christiansborgs brand 1884]], som Falck angiveligt havde overværet som ung [dette kan næppe passe, da han var rejst til USA i 1883, red.]. Selskabet var et aktieselskab med et startkapital på 60.000 kr. i datidens mønt. Falck var idérig i forretningsførelsen, bl.a. fandt han på at tilbyde abonnementer på korpsets ydelser. Sophus Falck oplevede sit selskab ekspandere over hele landet med filialer.

Hans virksomheden voksede: 1910 flyttede den til større lokaler i Ny Kongensgade 9, og [[1916]] fik den sin egen bygning i [[Tietgensgade]] (hvor [[DGI-byen]] ligger nu). [[1919]] oprettedes en filial i [[Odense]], 1920 en i [[Aalborg]], [[1924]] en i [[Svendborg]], [[1926]] på Ørnegård ved [[Gentofte]], [[1927]] i [[Aarhus]], og senere fulgte en række Stationer i andre danske byer.

Falck modtog en medalje fra det Russiske Røde Kors og blev [[Ridder af Dannebrog]] 1923.

Han var desuden næstformand i Vinteridrætsforeningen.


== Tilknytning til Amager ==
== Tilknytning til Amager ==
Linje 13: Linje 21:
Han blev begravet under stor højtidelighed fra [[Holmens Kirke]] og ligger begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]] i København. Redningskorpsets funktionærer stod æresvagt i uniform ved kisten, mens alle danske redningsstadioner, brandvæsener, politiet og flere assuranceselskaber m.m. var repræsenteret.
Han blev begravet under stor højtidelighed fra [[Holmens Kirke]] og ligger begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]] i København. Redningskorpsets funktionærer stod æresvagt i uniform ved kisten, mens alle danske redningsstadioner, brandvæsener, politiet og flere assuranceselskaber m.m. var repræsenteret.


Han var gift med Thyra Petra Hansen.
Han var gift med Thyra Petra Hansen. Sønnen [[Rudolph Falck]] videreførte virksomheden.


Der findes en bronzemedaljon af [[Harald Qvistgaard]] på gravstenen. Posthum buste af [[Charles Arvesen]] 1923 (hos Falck).
== Hædersbevisninger ==

Han var blevet tildelt R.r.K. En medalje fra det Russiske Røde Kors.
== Kilder ==
* [[Povl Vinding]], "Sophus Falck", i: [[Povl Engelstoft]] & [[Svend Dahl]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'', København: [[J.H. Schultz Forlag]] 1932-44.
* ''Sophus Falck og redningskorpsene i Dragør'' af lokalhistoriker ''Dines Bogø''
* ''[[Kraks blå bog]] 1910''


== Eksterne kilder/henvisninger ==
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* {{Gravsted.dk navn|sophusfalck}}
* {{Gravsted.dk navn|sophusfalck}}
* ''Sophus Falck og redningskorpsene i Dragør'' af lokalhistoriker ''Dines Bogø''
* Kraks blå bog 1910


{{FD|1864|1926|Falck, Sophus}}
{{FD|1864|1926|Falck, Sophus}}

Versionen fra 20. apr. 2011, 10:13

Sophus Falck

Sophus August Falck (15. november 1864 i København29. juli 1926 sammesteds) var en dansk maskinfabrikant og stifter af Falcks Redningskorps.

Karriere

Falck var søn af tobaksfabrikant Wilhelm Falck og Julie Kriedt og blev uddannet som bøssemager og smed fra Den kgl. Geværfabrik i København. 1883 rejste Falck til USA, hvor han bl.a. fik arbejde på Singers symaskinefabrik i Elisabethports. Ved siden af denne lå en redningsstation, hvorfra Falck 1885 så et Redningskorps rykke ud for at assistere ved en brand. Han fik derigennem den idé, som han senere førte ud i livet. 1889 kom han tilbage til København og nedsatte sig som smedemester i Krystalgade. Virksomheden voksede, og efter et par års forløb flyttedes den ud i større lokaler på Jagtvej og omdannedes til et aktieselskab, Københavns Pavillonbyggeri. Blandt firmaets arbejder i denne periode kan nævnes Sønderbros Teater og en række telefontårne i Danmark over.

Under den russisk-japanske krig opførte han lazaretter i Manchuriet under kejserinde Dagmars protektion. Ansporet af sine oplevelser i Rusland vendte han tilbage til sin tanke om en redningstjeneste. Han foretog studierejser til Hamborg og London, og ved Christian IX's bisættelse 1906 etablerede han en studenterambulance.

Falck stiftede i Ny Kongensgade 15 Københavns og Frederiksbergs Redningskorps A/S den 3. oktober 1906 kl. 17.30 — dato og klokkeslæt som ved Christiansborgs brand 1884, som Falck angiveligt havde overværet som ung [dette kan næppe passe, da han var rejst til USA i 1883, red.]. Selskabet var et aktieselskab med et startkapital på 60.000 kr. i datidens mønt. Falck var idérig i forretningsførelsen, bl.a. fandt han på at tilbyde abonnementer på korpsets ydelser. Sophus Falck oplevede sit selskab ekspandere over hele landet med filialer.

Hans virksomheden voksede: 1910 flyttede den til større lokaler i Ny Kongensgade 9, og 1916 fik den sin egen bygning i Tietgensgade (hvor DGI-byen ligger nu). 1919 oprettedes en filial i Odense, 1920 en i Aalborg, 1924 en i Svendborg, 1926 på Ørnegård ved Gentofte, 1927 i Aarhus, og senere fulgte en række Stationer i andre danske byer.

Falck modtog en medalje fra det Russiske Røde Kors og blev Ridder af Dannebrog 1923.

Han var desuden næstformand i Vinteridrætsforeningen.

Tilknytning til Amager

Han havde nær tilknytning til Amager, specielt Store Magleby og Dragør. Han opførte i 1923 lidt uden for Dragør By et større sommerhus, som stadig eksisterer i dag. Den 29. marts 1926 blev grundejerforeningen Kirkevejens Villaby stiftet med det formål at værne om fælles interesser. I 1926 blev vejen til sommerhuset, på foranledning af Arthur Jensen, officielt navngivet som Sophus Falcks Allé af denne forsamling. Sophus Falck var ikke glad for ideen, men bøjede sig til sidst for ønsket. Ved en arrangement d. 29. juli 2006 opsatte Dragør Lokalhistoriske Forening en mindeplade på Sophus Falcks Allé nr. 11.

Begravelse

Han blev begravet under stor højtidelighed fra Holmens Kirke og ligger begravet på Vestre Kirkegård i København. Redningskorpsets funktionærer stod æresvagt i uniform ved kisten, mens alle danske redningsstadioner, brandvæsener, politiet og flere assuranceselskaber m.m. var repræsenteret.

Han var gift med Thyra Petra Hansen. Sønnen Rudolph Falck videreførte virksomheden.

Der findes en bronzemedaljon af Harald Qvistgaard på gravstenen. Posthum buste af Charles Arvesen 1923 (hos Falck).

Kilder

Eksterne kilder/henvisninger