Strålesyge

Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (=Sievert).

Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - med medicinsk pleje (rød) - og uden (sort) - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (=Sievert).

Brystcelle overlevelse som funktion af massiv bestråling af neutronstråling eller røntgenstråling. Det vides ikke hvad forskellen på den røde og sorte kurve er.

Fil:Radiation Burn Hand of Daghlian.png

Harry K. Daghlians hånd 9 dage efter han blev udsat for en dødelig helkrop dosis i en kritisk kædereaktionsulykke.

Det var almindeligt for de første radiologer at blive udsat for exceptionelle høje radioaktive strålingsdoser. Nogle gange var resultatet tab af fingre som vist i fotografiet. Sådanne virkninger skyldes massiv celledød (nekrose). I det tilfælde ødelægges hudceller, blodårer hvilket stopper blodtilførslen. Arvæv har lukket de ødelagte blodårer og hermed stoppet blodstrømmen. Stoppet af blodstrømmen har så ledt til vævsdød i fingrene og dermed tabet af disse.

Strålesyge (eller strålingssyge) er en sygdom, der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder ioniserende stråling (højere end 1000 milliSv) fra f.eks. kernekraftulykker, radioaktivt affald efter kernevåben og lignende.

Symptomerne skyldes en massiv ødelæggelse af celler og de organer, som har mange celler under deling rammes hårdest.

Det første symptom er kvalme, som opstår inden for få timer. Senere opstår diarre som følge af, at tarmslimhinden er skadet. Den virkelig farlige del af strålingssygen tager flere uger at udvikle, som er at cellerne i knoglemarven, som er oprindelsen til de røde og hvide blodlegemer, er blevet ødelagt. Ubehandlet kan strålingssyge medføre døden.

Kilder/referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Akut strålingssyge