Svensk retskrivningsreform 1906: Forskelle mellem versioner
Steenth (diskussion | bidrag) m Fjernet Kategori:Sverige ved hjælp af HotCat |
m typo |
||
Linje 50: | Linje 50: | ||
|align="centre"|hvarannan |
|align="centre"|hvarannan |
||
|align="centre"|varannan |
|align="centre"|varannan |
||
|align="centre"| |
|align="centre"|hver anden |
||
|align="centre"| |
|align="centre"| |
||
|- |
|- |
Versionen fra 14. maj 2011, 18:15
I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform i den svenske regering. Brugen af qv for kv, f og fv for v ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på dansk og norsk. Desuden ændrede man e til ä for kort æ-lyd i en lang række ord. Disse to ændringer betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, dt til tt og hv til v, betød øget afstand mellem dansk og svensk.
Lyden k stavedes inden 1906-reformen med qv i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).
Lyden t stavedes inden reformen dt i bøjningsformer af ord med d i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).
Kort æ-lyd blev med reformen ændret fra e til ä i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender e og æ konsekvent om korte æ-lyd betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.
Lyden v, der inden reformen stavedes næsten konsekvent med f, blev efter reformen gengivet med v, fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet fv inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til v overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger f for v-lyden i ordet af.
Stumt h i forbindelsen hv forsvandt helt med reformen. H-lyden havde tidligere været hørbar, ligesom den stadig er i nordvestjyske dialekter af dansk og som k-lyd på norsk (”kvit” = hvid). Med denne ændring kappedes forbindelsen til de fællesnordiske rødder. Ikke mindst de spørgende stedord ændrede udseende med reformen (se tabellen).
svensk før 1906 | svensk efter 1906 | dansk | note |
---|---|---|---|
hvad | vad | hvad | jf. engelsk ”what” |
hvadan | vadan | (parallel til hvordan) | synonym til ”varför” |
hval | val | hval | jf. engelsk ”whale”; uændret stavning af svensk ”val” = valg |
hvalf | valv | hvælving, hvalv | |
hvar | var | hvor | jf. engelsk ”where”; uændret stavning af svensk datid ”var” af verbet ”vara” = være |
(pigg-, slät-) hvar | (pigg-, slät-) var | (pig-, slet-) hvar | |
hvarannan | varannan | hver anden | |
hvarandra | varandra | hverandre = hinanden | |
hvarför | varför | hvorfor | jvf gammeldags engelsk ”wherefore” |
hvarje | varje | hver, hvert | |
hvarken | varken | hverken | |
hvart | vart | hvorhen | jf. engelsk ”where to”; uændret stavning af svensk datid ”vardt” av verbet ”varda” = vorde (gammeldags) |
hvarf | varv | omgang (som i solhverv) | |
hvass | vass | hvass | uændret stavning af svensk ”vass” = tagrør |
hvem | vem | hvem | jf. engelsk ”who” |
hvems | vems | hvis | jf. engelsk ”whose” |
hven | ven | hvene | |
hvete | vete | hvede | jf. engelsk ”wheat” |
hvi | vi | parallel til hvi | gammeldags synonym til ”varför”; jf. engelsk ”why” |
hvil | vil | hvil | beslægtet med engelsk ”while” |
hvila | vila | hvile | |
hvilken, hvilket, hvilka | vilken, vilket, vilka | hvilken, hvilket, hvilke | jf. engelsk ”which” |
hvina | vina | hvine | beslægtet med engelsk ”whine”; uændret stavning af svensk ”vin” = vin |
hvirfvel | virvel | hvirvel | jf. engelsk ”whirl”, beslægtet med ”whorl” (spiral) og ”hurl” (slynge) |
hvissla | vissla | parallel til hvisle, men betyder at fløjte | jf. engelsk ”whistle” |
hviska | viska | hviske | jf. engelsk ”whisper”; uændret stavning af svensk ”viska” (børste) = viske |
hvit | vit | hvid | jf. engelsk ”white” |
hvitling | vitling | hvilling | jf. engelsk ”whiting” |
hväsa | väsa | hvæse | |
hvässa | vässa | hvæsse | jf. engelsk ”whet” |
Læg mærke till at nogle få ord der begynder med hv på dansk stavedes uden h på svensk længe inden reformen, fx ”valp” (= hvalp) og ”värf” (nu ”värv” = hverv).
Stumt h bibeholdtes dog foran j i ord som ”hjort”, ”hjul” (jf. engelsk ”wheel”), ”hjälp” (= hjælp), ”hjälte” (= helt), ”hjärna” (= hjerne) og ”hjärta” (= hjerte).
De gamle stavemåder er bibeholdt som dekorativ stavning i mange egennavne. Disse udtales efter pre-1906-reglerne, altså som de havde moderne stavemåde, fx ”Per Löfqvist”, der udtales på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmnavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen Ivö.