Helle Thorning-Schmidt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Kompositionsændring. Privatskolesagen flyttet til selvstændigt afsnit.
Linje 28: Linje 28:


Efter endt uddannelse blev hun ansat som leder af det socialdemokratiske sekretariat ved [[Europaparlamentet]] i [[Bruxelles]]. Fra 1997 til 1999 arbejdede hun som konsulent i [[LO]].
Efter endt uddannelse blev hun ansat som leder af det socialdemokratiske sekretariat ved [[Europaparlamentet]] i [[Bruxelles]]. Fra 1997 til 1999 arbejdede hun som konsulent i [[LO]].

Hun valgte efter sommerferien i 2010 at tage sin på det tidspunkt 13-årige datter ud af [[folkeskolen]] og i stedet lade hende fortsætte sin skolegang på Ingrid Jespersens skole på Østerbro, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister. Dette blev hun stærkt kritiseret for sammen med [[Mette Frederiksen]] og [[Henrik Sass Larsen]], der også har deres børn i privatskole, fordi de tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole.<ref>http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/05/09/183811.htm</ref>


== Politisk karriere ==
== Politisk karriere ==
Linje 105: Linje 103:


Dem [[14. august]] [[2010]] blev Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag kendt i udlandet, idet den britiske avis [[The Daily Telegraph]] trykte en artikel om sagerne, som senere blev fulgt op af en historie i [[BBC]]. Avisen rejser nye anklager mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, bl.a. hvad angår parrets lejlighed i [[London]]. Ifølge [[TV 2]]s udenrigspolitiske analytiker Mads Qvortrup påstår avisen også, at Helle Thorning-Schmidts mand har bedraget det britiske skattevæsen. Analytikeren vurderer dog overordnet artiklerne i de højreorienterede aviser som et forsøg på at begå karaktermord på den moderate venstrefløj.
Dem [[14. august]] [[2010]] blev Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag kendt i udlandet, idet den britiske avis [[The Daily Telegraph]] trykte en artikel om sagerne, som senere blev fulgt op af en historie i [[BBC]]. Avisen rejser nye anklager mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, bl.a. hvad angår parrets lejlighed i [[London]]. Ifølge [[TV 2]]s udenrigspolitiske analytiker Mads Qvortrup påstår avisen også, at Helle Thorning-Schmidts mand har bedraget det britiske skattevæsen. Analytikeren vurderer dog overordnet artiklerne i de højreorienterede aviser som et forsøg på at begå karaktermord på den moderate venstrefløj.

== Privatskolesagen ==

Helle Thorning-Schmidt valgte efter sommerferien i 2010 at tage sin på det tidspunkt 13-årige datter ud af [[folkeskolen]] og i stedet lade hende fortsætte sin skolegang på Ingrid Jespersens skole på Østerbro, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister.

Dette blev hun stærkt kritiseret for sammen med [[Mette Frederiksen]] og [[Henrik Sass Larsen]], der også har deres børn i privatskole, fordi de tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole.<ref>http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/05/09/183811.htm</ref>


== Udgivelser ==
== Udgivelser ==

Versionen fra 16. maj 2011, 13:29

Helle Thorning-Schmidt
Medlem af Folketinget
valgt i Københavns Storkreds
Folketingsmedlem 2005-
Parlamentarisk karriere MEP 1999-2004
MF siden 2005
Partiformand fra 2005
Personlige detaljer
Født 14. december 1966
Rødovre, Danmark
Politisk parti Socialdemokraterne
Ægtefælle Stephen Kinnock (fra 1996)
Far Holger Thorning-Schmidt
Uddannelse cand.scient.pol.
Uddannelses­sted Europakollegiet
Københavns Universitet
Ishøj Gymnasium
Underskrift
Links
www.thorning-schmidt.dk
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Helle Thorning-Schmidt (født 14. december 1966 i Rødovre) er en dansk cand.scient.pol. og politiker, der er tidligere medlem af Europaparlamentet samt siden 2005 medlem af Folketinget og formand for Socialdemokraterne. Hun er således leder af oppositionen og dennes statsministerkandidat.

Hun blev i 1999 medlem af Europaparlamentet, hvor hun sad til 2004. Hun blev opstillet til Folketinget i Østerbrokredsen i 2003, hvor hun siden er blevet valgt ved valgene i 2005 og 2007, senest med 49.926 personlige stemmer.

Efter daværende partiformand Mogens Lykketofts nederlag ved folketingsvalget 2005, stillede hun op som formandskandidat og blev valgt 12. april 2005, efter at have vundet en urafstemning blandt partiets medlemmer. Ved folketingsvalget 2007 tabte hun kampen om statsministerposten til Anders Fogh Rasmussen.

Privat er Helle Thorning-Schmidt siden 1996 gift med Stephen Kinnock, med hvem hun har to børn, Johanna og Camilla. Kinnock er søn af Neil Kinnock, der var leder af det britiske parti Labour i perioden 1983-1992.

Baggrund og opvækst

Hun er datter af pensioneret lektor og cand.oecon. Holger Thorning-Schmidt og pensioneret kontorchef Grete Thorning-Schmidt. Hun voksede op i den københavnske forstad Ishøj, og blev student fra Ishøj Gymnasium i 1985. I sin gymnasietid stiftede hun sammen med nogle gymnasiekammerater foreningen "Ishøj for fred" og i sine ungdomsår stemte hun på partier som Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samt en enkelt gang på Danmarks Kommunistiske Parti til et kommunevalg[1].

Hun blev kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet i 1994, og tog undervejs en MA i europæiske studier ved Europakollegiet i Brügge. Det var på statskundskab at Helle Thorning-Schmidt fattede interesse for Socialdemokratiet og blev medlem i 1993.

Efter endt uddannelse blev hun ansat som leder af det socialdemokratiske sekretariat ved Europaparlamentet i Bruxelles. Fra 1997 til 1999 arbejdede hun som konsulent i LO.

Politisk karriere

Europa-Parlamentet (1999-2004)

Helle Thorning-Schmidt blev valgt til Europaparlamentet i 1999. Hun var opstillet som nr. 6 på den socialdemokratiske liste, og fik 22.890 personlige stemmer. Det var 38 stemmer flere end MEP John Iversen og akkurat nok til, at hun kunne få det tredje og sidste socialdemokratiske mandat. I EU-parlamentet arbejdede Helle Thorning-Schmidt blandt andet med arbejdsmiljø, var medlem af konventet, der arbejdede med forfatningstraktaten, og medlem af CPR-gruppen (Campaign for Parliament Reform). Hun besluttede sig for ikke at genopstille i 2004.

I december 2002 anklagede Ekstra Bladet Helle Thorning-Schmidt for at bryde boligreguleringsloven og CPR-lovgivningen ved at have folkeregisteradresse og lejlighed i København selvom hun boede i Bruxelles. Københavns Kommune pålagde herefter Thorning at rette op på forholdet. Folkeregisteret bad hende om at meddele flytning til udlandet og dermed sælge eller udleje sin lejlighed. Det nægtede Thorning-Schmidt, og i september 2001 flyttede hun endda sin adresse til en anden lejlighed på Amager.

I stedet forsøgte familien at opnå en dispensation, der dog blev afvist.[2] Dispensationen og appel om denne blev bl.a. pure afvist af diverse partiformænd, daværende overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, og indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen. Det var imidlertid først, da turen i april 2003 kom til Københavns bygge- og teknikborgmester, Søren Pind, at Thorning-Schmidt fik en 14 måneder lang dispensation frem til juli 2004.[3]

Helle Thorning-Schmidt var i december 2002 involveret i en urafstemning på Amagerbro, hvor hun nægtede at orientere kredsbestyrelsen om konflikten med kommunen [kilde mangler].

Sagen endte med, at Folkeregistret februar 2003 tvangsregistrerede Helle Thorning-Schmidts familie som udrejst til Bruxelles, hvilket betød, at hun var nødsaget til enten at udleje eller sælge sin ejerlejlighed på Amagerport.[4] Dette forhold har ifølge Frode Holms firma Revitax været medvirkende til at Stephen Kinnock ikke skulle betale skat i Danmark.[5]

I tiden i Europa-Parlamentet fik hun øgenavnet "Gucci-Helle" i den kulørte presse på grund af hendes håndtaske af det eksklusive mærke Gucci.[6][7][8] Ifølge en artikel i Berlingske Tidende var det de socialdemokratiske politikere Ritt Bjerregaard og Freddy Blak, der fandt på øgenavnet.[6]. I de senere år er udtrykket dog primært blevet brugt af politiske modstandere.

Folketinget (2005-)

Thorning-Schmidt forsøgte første gang at blive opstillet til Folketinget i december 2002 i Amagerbrokredsen, men tabte urafstemningen til journalist Lars Weiss med 77 stemmer mod hans 109.

Ifølge Ekstra Bladet spillede det ind, at Helle ikke ville orientere kredsbestyrelsen om hendes daværende bopæls- og CPR-registreringsstrid med Københavns Kommune.[4] [kilde mangler]

Efter det mislykkede forsøg på at blive opstillet på Amager blev hun i marts 2003 opstillet som folketingskandidat af Østerbrokredsen.

Ved valget til Folketinget 8. februar 2005 blev hun valgt med 4.591 personlige stemmer[9] og sikrede sig et kredsmandat. Inklusiv listestemmer fik hun 12.441 stemmer.

Ved folketingsvalget i 2007 blev hun genvalgt med 49.926 personlige stemmer. [10]. Det er det højeste antal personlige stemmer afgivet ved et folketingsvalg på en kandidat opstillet i København. Inklusiv listestemmer fik hun 74.121.

Formand for Socialdemokraterne (2005-)

Helle Thorning-Schmidt har været formand for Socialdemokraterne siden 12. april 2005, hvor hun afløste Mogens Lykketoft, der allerede på valgaftenen besluttede at træde tilbage som partiformand.

Allerede to dage efter folketingsvalget, den 10. februar 2005, besluttede socialdemokraternes hovedbestyrelse at valget af formand skulle afgøres ved urafstemning blandt medlemmerne af Socialdemokraterne. Efter denne beslutning offentliggjorde Helle Thorning-Schmidts kandidatur sit kandidatur til formandsposten.

Det var knap en måneds valgkamp og utallige duelmøder rundt i landet med den anden kandidat, folketingsmedlem Frank Jensen.

I valgkampen om formandsposten fremstod Helle Thorning-Schmidt som den mere reformvenlige, midtsøgende kandidat, mens Frank Jensen kørte en mere traditionel, venstreorientereret linje.

Resultat af urafstemningen:
Helle Thorning-Schmidt 24.261 (53,2 %)
Frank Jensen 21.348 (46,8 %)

Helle Thorning-Schmidt blev den første socialdemokratiske partiformand, der blev valgt ved en urafstemning blandt alle partiets medlemmer, og hun var også den første kvinde på posten. Efter valget til formand for Socialdemokraterne er Helle Thorning-Schmidt Socialdemokraternes statsministerkandidat.

Helle Thorning-Schmidt blev medlem af Nationalbankens bestyrelse i maj 2005.

Formand for SAMAK

Helle Thorning-Schmidt blev i 2011 valgt som leder af den nordiske arbejderbevægelses samarbejdsorganisation SAMAK[11]. SAMAK's kommende arbejde vil bl.a. være en større undersøgelse af forudsætningerne for den nordiske velfærdsmodel og dennes bæredygtighed og udvikling. Undersøgelsen skal ses i lyset af globaliseringen, den aldrende befolkning, den teknologiske udvikling samt højere indtægter i de fem nordiske lande. Undersøgelsen skal føre til flere delrapporter samt en afsluttende rapport, som i 2014 fremlægges ved SAMAK's arbejderkongres.

B.T.'s skattesag

Helle Thorning-Schmidt.

23. juni 2010 udkom B.T. med forsiderubrikken "Scorer kassen i skattely".[12] Artiklen handlede om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke havde betalt skat i Danmark i 2009, men derimod i Schweiz, hvor han har boet i hverdagene grundet sit arbejde. Kinnock er engelsk statsborger. Helle Thorning-Schmidt og hendes mand valgte for at få sagen vurderet at indlevere en selvangivelse for 2009 og bede SKAT om at afgøre, om parret havde fulgt reglerne. I den forbindelse udtalte Helle Thorning-Schmidt at parret under alle omstændigheder ville tage skridtet fuldt ud og betale skat i både Danmark og Schweiz.[13]

Ifølge et uddrag på to linjer af SKATs afgørelse som Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde i september 2010, var Stephen Kinnock ikke skattepligtig i Danmark i hverken 2007, 2008 eller 2009. Efter medierne havde bragt sagen frem, udtalte Helle Thorning-Schmidt bl.a. i tv-interviews, at man ikke selv kan vælge, hvor man vil betale sin skat - hvilket dog ikke var rigtigt, da alle borgere, der gerne vil betale mere i skat indbetale, kan indbetale yderligere skat på en særlig konto oprettet den 20. maj 2010.[14] Uanset dette ombestemte parret sig dog efter SKATs afgørelse og Kinnock betaler derfor ikke skat i Danmark alligevel.

Et par dage efter B.T.s første artikel blev Helle Thorning-Schmidt kritiseret på forsiden af B.T. for at stå som eneejer af familiens hus i KartoffelrækkerneØsterbro i København. Det betyder, at hun får hele skattefradraget for huset.[15] Helle Thorning-Schmidt har i efteråret 2009 ansøgt Justitsministeriet om, at hendes mand kunne komme til at stå som medejer af deres hjem, men har endnu ikke benyttet sig af tilladelsen til dette.[16]. Denne ansøgning gav 29. juli 2010 anledning til B.T.-artiklen "Thorning lyver igen".[17] Her påpeges det, at Helle Thorning-Schmidt i en e-mail til Justitsministeriet skriver, at hendes mand "er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt".[18] Dette er i modstrid med, hvad Helle Thorning-Schmidt har oplyst SKAT, idet hun til SKAT har skrevet, at hendes mand var i Danmark 33 uger om året. [kilde mangler]

Det fleste medier har fortolket vendingen "hver weekend" som 52 uger [kilde mangler]. Visse undtagelser som Politiken (i deres leder "Mediestorm mod Thorning-Schmidt er substansløs") har fremstillet Thornings formulering i den betydning, at manden "for det meste" var hjemme. En formulering, som Thorning-Schmidt også selv holdt sig til.[19] Selv skriver Thorning, at sætningen var "et hurtigt formuleret forsøg på at anskueliggøre vores livsform".[20]

Hjemkomst og forklaring

For at håndtere sagens genopblusning på baggrund af B.T's artikler afbrød Helle Thorning-Schmidt 30. juli 2010 sin ferie i Frankrig og besvarede pressens spørgsmål i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Her beklagede hun sin fejlagtige e-mail til Justitsministeriet, men forklarede, at dette var sjusk og ikke en forsætlig handling. ligesom Helle Thorning-Schmidt understregede, at e-mailen til Justitsministeriet ikke ville stille parret økonomisk mere fordelagtigt, hvis Stephen Kinnock blev medejer af deres hus.[21] Advokat, skatteekspert og medlem af Venstre[22], Tommy V. Chistiansen, har udtalt "... at man ikke kan betegne fejlen som en sjuskefejl."[23]

Den 1. august skrev Thorning-Schmidt en e-mail, der også blev omtalt og gengivet i pressen, til alle socialdemokratiske medlemmer, med hendes version af de verserende sager.[20]

Meningsmålinger viste, at sagen havde skadet Helle Thorning-Schmidts troværdighed. Et flertal mente dog, at sagen ikke havde skadet hendes troværdighed i som statsministerkandidat.[24][25][26][27]

Frifindelse

Den 2. august 2010 skrev Ritzau artiklen "Telefonnotat frifinder Thorning i hussag". Notatet refererede til en telefonsamtale i oktober 2009 med justitsminister Lars Barfoed, hvor Thorning-Schmidt blev informeret om, at B.T. havde fået aktindsigt i hendes korrespondance med netop Justitsministeriet om at få tilladelse til at registrere sin mand, Stephen Kinnock, som medejer af sit hus i Kuhlausgade i København. Under telefonsamtalen med Barfoed bad hun om at blive ringet op af Michael Lunn, departementschef i Justitsministeriet. Notatet refererer, at Michael Lunn fortalte Helle Thorning-Schmidt, at det ikke ville have gjort en forskel for afgørelsen af hus-sagen, hvis Stephen Kinnock kun havde været i landet i 33 uger.[28]

Michael Lunn anses på Christiansborg for være en gammeldags socialdemokrat af Auken-skolen.[29] Ved at Thorning-Schmidt gik målrettet efter at tale med Lunn endte hun med at få et svar hun kunne fortælle de mange fremmødte journalister i Kastrup Lufthavn, at hun nok havde givet den forkerte oplysning i den første mail, men det betød ikke noget alligevel.

Den 2. august 2010 udtalte Helle Thorning-Schmidts skatterevisor, den administrerende direktør Frode Holm fra skatterådgivningsfirmaet Revitax, at Stephen Kinnock i 2009 er "... fuldt og helt skattepligtig i både Danmark og Schweiz."[30] Samtidig er det Frode Holms vurdering, at en tilladelse til kun at betale skat i Schweiz ville have været muligt vha. en erklæring fra Schweiz. Ifølge Holm ville en normal klient hos ham have indhentet en sådan tilladelse.[30]. Helle Thorning-Schmidt har i den sammenhæng fastholdt, at parret ikke har indhentet forhåndsgodkendelse, da de var overbeviste om, at de havde overholdt reglerne til punkt og prikke, hvilket SKATs afgørelse ifølge Thorning-Schmidt underbyggede.

Dem 14. august 2010 blev Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag kendt i udlandet, idet den britiske avis The Daily Telegraph trykte en artikel om sagerne, som senere blev fulgt op af en historie i BBC. Avisen rejser nye anklager mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, bl.a. hvad angår parrets lejlighed i London. Ifølge TV 2s udenrigspolitiske analytiker Mads Qvortrup påstår avisen også, at Helle Thorning-Schmidts mand har bedraget det britiske skattevæsen. Analytikeren vurderer dog overordnet artiklerne i de højreorienterede aviser som et forsøg på at begå karaktermord på den moderate venstrefløj.

Privatskolesagen

Helle Thorning-Schmidt valgte efter sommerferien i 2010 at tage sin på det tidspunkt 13-årige datter ud af folkeskolen og i stedet lade hende fortsætte sin skolegang på Ingrid Jespersens skole på Østerbro, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister.

Dette blev hun stærkt kritiseret for sammen med Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen, der også har deres børn i privatskole, fordi de tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole.[31]

Udgivelser

"En dollar om dagen - 17 essays om danskerne, globaliseringen og verdens fattige”. Redigeret af Bjarke Larsen og Flemming Ytzen. Pressto, 2001.

"Forsvar for fællesskabet". Fremad, 2002. 175 sider. ISBN 87-557-2427-2 (skrevet sammen med Tine Aurvig Brøndum, Morten Bødskov, Villy Dyhr og Lars Olsen)

"Epostler" – samling af breve og samtaler. Gyldendal, 2003.

Bidrag til debatbogen "Europas værdier og rolle i verden", redigeret af Charlotte Antonsen og Ole Buchardt Olesen. Peter la Cours Forlag, 2007.

”Auf der Höhe der Zeit – Soziale Demokratie und Fortschritt im 21. Jahrhundert”, af Matthias Platzeck, Peer Steinbrück og Frank-Walter Steinmeir, 2007.

Referencer

  1. ^ http://www.uriasposten.net/archives/14670 Uriasposten
  2. ^ Thorning indhentes hastigt af sit overklasseimage | information.dk
  3. ^ http://www.180grader.dk/Politik/er-helle-thorning-schmidt-vaerdig-til-at-blive-statsminister-naar-hun-naegtede-at-overholde-loven-3-12-aar-i-traek
  4. ^ a b Ekstra Bladet den 2. februar 2003 samt 4. august 2010
  5. ^ http://www.180grader.dk/Politik/derfor-slipper-kinnock-for-at-betale-skat
  6. ^ a b Berlingske Tidende, 31. oktober 2007
  7. ^ DR, P1 Sommer 2006
  8. ^ Cirkusrevyen 2005, "Hoochy-Gucci-Helle"
  9. ^ Folketingsvalget 2005
  10. ^ http://www.sum.dk/Tal-og-analyser/Valg/~/media/Filer-dokumenter-IN/Noegletal/Valg/Folketing/Tabel-personlige-stemmer.ashx
  11. ^ Thorning er formand for de nordiske sosser - Information
  12. ^ Scorer kassen i skattely - Danmark - BT.dk
  13. ^ http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1370970.ece
  14. ^ http://www.skm.dk/presse/andrenyheder/8191.html
  15. ^ Helle T. scorer dobbelt fradrag på Østerbro-hus - dr.dk/Regioner/København/Nyheder/København
  16. ^ Thorning-Schmidt ejer stadig huset alene - Politiken.dk
  17. ^ Thorning talte usandt igen - Politik - BT.dk
  18. ^ VU har politianmeldt Helle Thorning
  19. ^ Mediestorm mod Thorning-Schmidt er substansløs - Politiken d. 5. aug. 2010
  20. ^ a b Dokumentation: Thornings brev til medlemmerne - Politiken d.02. aug 2010
  21. ^ Hjemvendt Thorning: Jeg har ikke gjort noget for at snyde - Politiken.dk
  22. ^ Kronvidne mod Helle med i Venstre-bestyrelse 12. aug. 2010
  23. ^ http://gazeti.dk/skatteekspert-thorning-slipper-for-straf-4507
  24. ^ Måling: Skattesagen skader Thornings troværdighed - Politiken.dk
  25. ^ Skattesag skader Thornings troværdighed - Politik
  26. ^ Skattesag skader Thornings troværdighed - Indland - Nordjyske.dk - Forside
  27. ^ Helle Thorning-Schmidt ramt på sit ømmeste punkt | Kristeligt Dagblad
  28. ^ Telefonnotat frifinder Thorning i hussag - Politik
  29. ^ http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/ku-hilser-lene-espersen-velkommen/article.php/portr%C3%A6t-af-lene-espersens-netv%C3%A6rk/?id=15308445
  30. ^ a b Thornings revisor: Skattepligt i begge lande - dr.dk/Nyheder/Politik
  31. ^ http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/05/09/183811.htm

Eksterne kilder og henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: