Mosser: Forskelle mellem versioner
Honymand (diskussion | bidrag) m Taxoboks |
|||
Linje 6: | Linje 6: | ||
| billedtekst = Almindelig Jomfruhår (''Polytrichum commune'') |
| billedtekst = Almindelig Jomfruhår (''Polytrichum commune'') |
||
| billedbredde = 310px |
| billedbredde = 310px |
||
| domæne = Eucaryota ([[Eukaryot]]er) |
|||
| urangeret_rige = [[Archaeplastida]] |
|||
| rige = Plantae ([[Plante]]r) |
| rige = Plantae ([[Plante]]r) |
||
| underrige = Embryophyta ([[Stængelplanter]]) |
| underrige = Embryophyta ([[Stængelplanter]]) |
Versionen fra 20. maj 2011, 14:38
- For alternative betydninger, se Mos (flertydig).
Mosser | |
---|---|
Almindelig Jomfruhår (Polytrichum commune) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eucaryota (Eukaryoter) |
(urangeret) | Archaeplastida |
Rige | Plantae (Planter) |
Underrige | Embryophyta (Stængelplanter) |
Division | Bryophyta |
Klasser | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Mosserne han en række fællestræk der gør dem nemme at genkende - alligevel er de meget forskellige.
Udbredelse i Danmark
Mosser er uhyre almindelige i Danmark, kendt af de fleste og lette at skelne fra andre plantegrupper - undtagelserne er måske levermosser, visse laver og de sjældnere Mos-Dværgulvefod og Liden Ulvefod. Der findes godt over 600 forskellige mosser i Danmark (ud af mere end 12.000 arter i alt) og de forekommer i praktisk taget alle habitater, også i byerne - på tage og fliser - og i det tørre miljø på heden. Den mosrigeste habitat er dog skoven hvor mosser vokser både på jorden, på dødt træ og på levende træer.
Selvom mosser er almindelige, er en lang række mosser dog knyttet snævert til habitater der er i stærk tilbagegang og disse mosser er truede. Kendtest af disse er måske tørvemosserne hvor flere arter kun forekommer i såkaldte højmoser der nu er meget sjældne i Danmark.
-
Mos med sporehuse
-
Mos på træstub
-
Mos på træstamme
Form og levevis
Mosser er generelt små bløde planter, typisk 1-10 cm, omend nogle arter er større. De gror oftest tæt sammen i klumper eller måtter i fugtige, skyggefulde omgivelser. De har ingen blomster i botanisk forstand men danner sporer, ofte i kapsler på tynde stængler og disse betgnes populært som "blomster". De har primitive blade på simple stængler.
Mosser er den højeste form af de primitive landplanter der ikke er Karplanter.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Hos mosser, levermosser og hornblade er gamtofytten den almindeligt kendte fase af planten, dvs. selve den grønne mospude. Her sidder sporehusene i spinkle strukturer, ofte kaldet kapsler, som rejser sig på en tynd stilk over mospuden. Denne sporofytiske vækst udgår fra selve gametofytten efter at de hanlige og hunlige gameter er sammensmeltet, dvs. befrugtningen har fundet sted. Sporofytten er i begyndelsen grøn af klorofyl, men bliver senere brun og dermed afhængig af gameten (mospuden) for nærings-forsyning.
Mossernes nytteværdi
Mosserne har stor betydning for økologien. Specielt i vore nordiske broderlande hvor de er vigtige pionerplanter på klipper og sten samt i barskoven. I Danmark har mosserne ligeledes stor betydningen for mikroklima og en lang række insekter samt dyreliv. En skov med meget mos er ofte langt mere artsrig end en skov, hvor mosserne ikke trives.
Mos blev tidligere benyttet som tætningsmateriale. Tørvemosserne har haft afgørende betydning som brændsel indtil starten af 1900-tallet og blev udvundet i stor stil til dette formål. Tørvemos udvindes fortsat i dag til havebrug (sphagnum, tørvestrøelse). Se Højmose#Menneskers brug af højmosen.
I den europæiske have behandles mossen ofte som skadelige og bekæmpes på linje med f.eks. alger. Mos i græsplænen skyldes normalt ikke at mosset udkonkurrerer græsset, men at græsset har får nok sollys.
I forbindelse med anlæggelse af japanske haver har mosser essientiel betydning for de fleste af de japanske havetyper. I disse havetyper skaber gartneren gode betingelser for vækst af mossen.
Endvidere har nogle mosser medicinsk eller biokemisk interesse. Endelig anvendes mos i forbindelse med juledekorationer.
Litteratur
- M. Skytte-Christiansen: Bregner, mosser, laver", 1981, ISBN 87-12-23362-5
- George Schenk: Moss Gardening, 1997, ISBN 0-88192-370-2
Eksterne henvisninger
- Berkeley University: Introduction to the Bryophyta: The Mosses
- Old Dominion University: Peat mosses
- Systema Naturae 2000: Bryophyta
|