Kejserkrigen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
at forhindre svenske konge ikke kommer til at -> at forhindre at den svenske konge kom til at ; edit
Linje 1: Linje 1:
Danmark-Norges deltagelse i '''Trediveårskrigen''' kaldes også '''Kejserkrigen'''. Den danske konge, [[Christian 4.]], var egentlig mest interesseret i at forhindre svenske konge ikke kommer til at stå i spidsen for alliancen mod den tyske kejser.
Danmark-Norges deltagelse i '''Trediveårskrigen''' kaldes også '''Kejserkrigen'''. Den danske konge, [[Christian 4.]], var egentlig mest interesseret i at forhindre at den svenske konge kom til at stå i spidsen for alliancen mod den tyske kejser.


På trods af modstand fra [[Rigsråd]]et bringer han Danmark ind i den tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker, på protestanternes side. I [[1626]] lider han et forsmædeligt nederlag ved [[Lutter am Barenberg]]. Efter det første store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en hær på 20.000 mand. Året efter bliver [[Jylland]] besat og udplyndret af den tyske kejsers tropper under general [[Wallenstein]] og landet er på randen af ruin. Ved [[Freden i Lübeck]] [[1629]] slipper kongen med skrækken; men må love ikke fremover at blande sig i de tyske forhold.
Trods [[Rigsråd]]ets modstand bringer han Danmark ind i den tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker, på protestanternes side. I [[1626]] lider han et forsmædeligt nederlag ved [[Lutter am Barenberg]]. Efter det første store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en hær på 20.000 mand. Året efter bliver [[Jylland]] besat og udplyndret af den tyske kejsers tropper under general [[Wallenstein]], og landet er på randen af ruin. Ved [[Freden i Lübeck]] [[1629]] slipper kongen med skrækken; men må love ikke fremover at blande sig i de tyske forhold.

Versionen fra 10. jan. 2004, 10:12

Danmark-Norges deltagelse i Trediveårskrigen kaldes også Kejserkrigen. Den danske konge, Christian 4., var egentlig mest interesseret i at forhindre at den svenske konge kom til at stå i spidsen for alliancen mod den tyske kejser.

Trods Rigsrådets modstand bringer han Danmark ind i den tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker, på protestanternes side. I 1626 lider han et forsmædeligt nederlag ved Lutter am Barenberg. Efter det første store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en hær på 20.000 mand. Året efter bliver Jylland besat og udplyndret af den tyske kejsers tropper under general Wallenstein, og landet er på randen af ruin. Ved Freden i Lübeck 1629 slipper kongen med skrækken; men må love ikke fremover at blande sig i de tyske forhold.