Indre produkt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ca:Espai prehilbertià
Eraxx (diskussion | bidrag)
Ligninger lavet til LaTeX
Linje 1: Linje 1:
Et '''indre produkt''' er i [[matematik]]ken en funktion ''f'': ''V''×''V'' '''R''' hhv. ''f'': ''V''×''V'' '''C''', hvor ''V'' er et reelt hhv. komplekst [[vektorrum]], der opfylder tre betingelser. Værdien ''f''('''u''', '''v''') skrives dog normalt ⟨'''u''', '''v'''⟩.
Et '''indre produkt''' er i [[matematik]]ken en funktion <math> f\colon V \times V \rightarrow \mathbb{R} </math> eller <math> f\colon V \times V \rightarrow \mathbb{C} </math>, hvor ''V'' er et reelt hhv. komplekst [[vektorrum]], der opfylder tre betingelser. Værdien <math> f(\mathbf{u} , \mathbf{v} ) </math> skrives dog normalt <math> \langle \mathbf{u} , \mathbf{v} \rangle </math>.


Lad os først se på det reelle tilfælde, så lad i det følgende '''u''', '''v''', '''w''' være vilkårlige [[vektor (matematik)|vektorer]] i et reelt vektorrum ''V'', og ''r'', ''s'' være vilkårlige [[reelle tal]]. Nu skal et indre produkt opfylde:
Lad os først se på det reelle tilfælde, så lad i det følgende '''u''', '''v''', '''w''' være vilkårlige [[vektor (matematik)|vektorer]] i et reelt vektorrum ''V'', og ''r'', ''s'' være vilkårlige [[reelle tal]]. Nu skal et indre produkt opfylde:
# <math> \langle r \mathbf{u} + s \mathbf{v} , \mathbf{w} \rangle = r \langle \mathbf{u} , \mathbf{w} \rangle + s \langle \mathbf{v} , \mathbf{w} \rangle </math> og <math> \langle \mathbf{u} , r \mathbf{v} + s \mathbf{w} \rangle = r \langle \mathbf{u} , \mathbf{v} \rangle + s \langle \mathbf{u} , \mathbf{w} \rangle </math>.
# ''[[Bilineær]]'': ⟨''r'''''u''' + ''s'''''v''', '''w'''⟩ = ''r''⟨'''u''','''w'''⟩ + ''s''⟨'''v''', '''w'''⟩ og ⟨'''u''', ''r'''''v''' + ''s'''''w'''⟩ = ''r''⟨'''u''','''v'''⟩ + ''s''⟨'''u''', '''w'''⟩.
# <math> \langle \mathbf{u} , \mathbf{v} \rangle = \langle \mathbf{v} , \mathbf{u} \rangle </math>.
# ''Symmetrisk'': ⟨'''u''', '''v'''⟩ = ⟨'''v''', '''u'''⟩.
# <math> \langle \mathbf{v} , \mathbf{v} \rangle \geq 0 </math> og <math> \langle \mathbf{v} , \mathbf{v} \rangle = 0 \Leftrightarrow \mathbf{v} = \mathbf{0} </math>.
# ''Tro'': ⟨'''v''', '''v'''⟩ ≥ 0 og ⟨'''v''', '''v'''⟩ = 0 ⇔ '''v''' = 0.

Altså er et indre produkt på et reelt vektorrum en positiv definit ikke-degenereret symmetrisk [[bilinearform]].
Altså er et indre produkt på et reelt vektorrum en positiv definit ikke-degenereret symmetrisk [[bilinearform]].


Et eksempel på et indre produkt, er [[prikprodukt]]et på '''R'''<sup>''n''</sup>, defineret ved
Et eksempel på et indre produkt, er [[prikprodukt]]et på <math> \mathbb{R}^n </math>, defineret ved
: <math> \mathbf{u} \cdot \mathbf{v} = \sum_{i=1}^{n} u_i v_i </math>,
: '''u''' • '''v''' = ∑ ''u''<sub>''i''</sub>''v''<sub>''i''</sub>,
hvor <math> \mathbf{u} = ( u_1 , u_2 , \dots , u_n )^T </math> og <math> \mathbf{v} = ( v_1 , v_2 , \dots , v_n )^T </math>.
hvor '''u''' = (''u''<sub>1</sub>, ''u''<sub>2</sub>, ..., ''u''<sub>''n''</sub>) og '''v''' = (''v''<sub>1</sub>, ''v''<sub>2</sub>, ..., ''v''<sub>''n''</sub>).




Linje 15: Linje 16:
# <math>\langle z\mathbf{u} + w\mathbf{v}, \mathbf{w}\rangle = z\langle\mathbf{u}, \mathbf{w}\rangle + w\langle\mathbf{v}, \mathbf{w}\rangle</math> og <math>\langle\mathbf{u}, z\mathbf{v} + w\mathbf{w}\rangle = \overline{z}\langle\mathbf{u}, \mathbf{v}\rangle + \overline{w}\langle\mathbf{u}, \mathbf{v}\rangle</math>.
# <math>\langle z\mathbf{u} + w\mathbf{v}, \mathbf{w}\rangle = z\langle\mathbf{u}, \mathbf{w}\rangle + w\langle\mathbf{v}, \mathbf{w}\rangle</math> og <math>\langle\mathbf{u}, z\mathbf{v} + w\mathbf{w}\rangle = \overline{z}\langle\mathbf{u}, \mathbf{v}\rangle + \overline{w}\langle\mathbf{u}, \mathbf{v}\rangle</math>.
# <math>\langle\mathbf{u}, \mathbf{v}\rangle = \overline{\langle\mathbf{v}, \mathbf{u}\rangle}</math>.
# <math>\langle\mathbf{u}, \mathbf{v}\rangle = \overline{\langle\mathbf{v}, \mathbf{u}\rangle}</math>.
# <math>\langle\mathbf{v}, \mathbf{v}\rangle\in [0,\infty)</math> og <math>\langle\mathbf{v}, \mathbf{v}\rangle = 0 \Leftrightarrow \mathbf{v} = 0</math>.
# <math>\langle\mathbf{v}, \mathbf{v}\rangle \geq 0 </math> og <math>\langle\mathbf{v}, \mathbf{v}\rangle = 0 \Leftrightarrow \mathbf{v} = \mathbf{0}</math>.
Anden del af 1. er ofte udeladt af definitionen, da det følger af 2.
Anden del af 1. er ofte udeladt af definitionen, da det følger af 2.



Versionen fra 4. jun. 2011, 13:55

Et indre produkt er i matematikken en funktion eller , hvor V er et reelt hhv. komplekst vektorrum, der opfylder tre betingelser. Værdien skrives dog normalt .

Lad os først se på det reelle tilfælde, så lad i det følgende u, v, w være vilkårlige vektorer i et reelt vektorrum V, og r, s være vilkårlige reelle tal. Nu skal et indre produkt opfylde:

  1. og .
  2. .
  3. og .

Altså er et indre produkt på et reelt vektorrum en positiv definit ikke-degenereret symmetrisk bilinearform.

Et eksempel på et indre produkt, er prikproduktet, defineret ved

,

hvor og .


I det komplekse tilfælde er reglerne lidt anderledes. Lad nu u, v, w være vilkårlige vektorer i et komplekst vektorrum V, og z, w være vilkårlige komplekse tal. Nu skal et indre produkt opfylde:

  1. og .
  2. .
  3. og .

Anden del af 1. er ofte udeladt af definitionen, da det følger af 2.

Et vektorrum med et indre produkt, kaldes et indre produkt-rum.

MatematikSpire
Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.