Syderende: Forskelle mellem versioner
om kirken |
Vesterland-Før |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
|Bürgermeister = Christian Roeloffs |
|Bürgermeister = Christian Roeloffs |
||
}} |
}} |
||
'''Syderende''' (dansk), '''Süderende''' (tysk) eller '''Söleraanj''' (nordfrisisk) er en landsby og kommune i [[Nordfrisland|Nordfrisland kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Som del af |
'''Syderende''' (dansk), '''Süderende''' (tysk) eller '''Söleraanj''' (nordfrisisk) er en landsby og kommune i [[Nordfrisland|Nordfrisland kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Som del af [[Vesterland-Før]] hørte byen før 1864 som [[Kongerigske enklaver|kongerigske enklave]] direkte til [[Kongeriget Danmark]]. Mange beboerne taler endnu den før-frisiske dialekt [[Fering]]. |
||
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og [[Amrum]] i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). |
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og [[Amrum]] i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). |
Versionen fra 13. jun. 2011, 01:15
Syderende | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Nordfrisland |
Amt | Før-Amrum |
Borgmester | Christian Roeloffs |
Statistiske data | |
Areal | 2,59 km² |
Højde | 5 m |
Indbyggere | 185 (31/12/2006) |
- Tæthed | 71 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NF |
Postnr. | 25938 |
Tlf.-forvalg | 04683 |
Hjemmeside | www.suederende-foehr.de |
Beliggenhed af kommune Syderende i Landkreis Nordfrisland | |
Syderende (dansk), Süderende (tysk) eller Söleraanj (nordfrisisk) er en landsby og kommune i Nordfrisland kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Som del af Vesterland-Før hørte byen før 1864 som kongerigske enklave direkte til Kongeriget Danmark. Mange beboerne taler endnu den før-frisiske dialekt Fering.
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum).
Syderendes bykirke, der er viet til den romerske diakon Sankt Laurentius, blev opført i 1100-tallet i romansk stil. Af kirkens inventar kan nævnes blandt andet en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet, en barok marmordøbefont fra 1752, et fløjalter (et retabel) fra renaissancetiden, en prædikestol fra senrenæssance, tre baroke lysekroner samt en hvid lakeret confitentskuffe (på tysk Confitentenlade) fra 1700-tallet. Ordet Confitent stammer fra latin og betyder syndsbekender. Confitentskuffen er forsynet med syv indkastsprækker for de syv byer i sognet og blev benyttet for at tilmelde sig nadveren. På kirkegården findes mange af de såkaldte talende gravsten fra søfarernes tid, hvorpå den dødes levnedsløb er indgraveret i både tekst og billede.
Galleri
-
Sankt Laurentius kirken
-
En talende gravsten fra 1900-tallet
-
En talende gravsten for ægteparret Flor fra 1800-tallet