Studenterhue (Danmark): Forskelle mellem versioner
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Fjerner version 5100941 af 93.165.23.140 (diskussion)exit Facebook |
DSS (diskussion | bidrag) →Tilknyttede traditioner: rettelse - ser ud til at være traditionen |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
* Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld. |
* Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld. |
||
* Klassekammerater og [[venskab|venner]] skriver hilsner i pulden. |
* Klassekammerater og [[venskab|venner]] skriver hilsner i pulden. |
||
* |
* Den pige, der har det største, og den dreng, der har det mindste [[hat]]temål, (og/eller studenten med det højeste gennemsnit) skal give [[øl]] til hele klassen. |
||
* Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest). |
* Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest). |
||
* Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter. |
* Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter. |
Versionen fra 19. jun. 2011, 17:51
En studenterhue er en særlig kasket, som bæres af studenter og andre, der har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er lavet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer.
Historie
Studenterhuen kom i brug i Danmark i 1856 efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig. Studenterne bar huen gennem sommeren som et tegn på, at de havde bestået deres eksamen og var klar til at læse videre på en videregående uddannelse.
Indtil 2006 bar studenter typisk huen frem til sankthansaften den 23. juni. Eftersom sommerferien nu indtræder senere (omkring 1. juli), bæres huen derfor også tilsvarende i længere tid end tidligere.
Da studenterhuen kom frem i 1800-tallet, var den knyttet til studentereksamen (stx), som da var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med høj status, da kun meget få blev studenter. Fra 1970'erne og frem opstod de tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Fra ca. 1990 er der også kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser). Der kommer stadig flere varianter med særligt farvebånd og emblem til, i takt med at flere faggrupper ønsker deres egen hue.
Den oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latin på højt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau. Desuden benyttes den oprindelige og almindelige sorte hue af studenter fra familier uden tidligere studerende fra gymnasiet. Derved indikeres det, at man er første student i familien.
Tilknyttede traditioner
Der knytter sig en række traditioner til studenterhuen, som ganske vist har varieret gennem tiden og stadig ikke er helt ens fra sted til sted:
- Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen.
- Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld.
- Klassekammerater og venner skriver hilsner i pulden.
- Den pige, der har det største, og den dreng, der har det mindste hattemål, (og/eller studenten med det højeste gennemsnit) skal give øl til hele klassen.
- Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest).
- Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter.
- Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen.
- En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen.
- En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer.
- Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af.
- Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af.
- En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage.
- Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt.
- Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet.
- Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser
Som et særligt privilegium fik seminarister på Jelling Statsseminarium lov til at bære studenterhue af amatørarkæologen Frederik den 7., fordi de var gået kongen til hånde under hans udgravninger af Jelling-højene[kilde mangler]. Denne tradition var bevaret helt op i 1960'erne.
Typer af studenterhuer
Gymnasiale studenterhuer
– tilknyttet de studieforberedende ungdomsuddannelser (de gymnasiale uddannelser og eksaminer):
Gymnasial eksamen | Varighed | Bånd | Emblem |
---|---|---|---|
Studentereksamen (stx), det almene gymnasium (evt. taget som studenterkursus) stx-student (alm. student) |
3 år (evt. 2 år som studenterkursus) |
bordeaux (evt. sort)¤ |
dannebrogskors (evt. G-nøgle)¤¤ |
Højere forberedelseseksamen (hf) hf-student |
2 år | garderblåt | dannebrogskors |
Højere handelseksamen (hhx/hh) hhx-student (handelsstudent) |
3 år | koboltblåt | merkurstav |
Højere teknisk eksamen (htx) htx-student (teknisk student) |
3 år | marineblåt | "HTX" |
Dansk-tysk studentereksamen (stx), det almene gymnasium, Petri-linjen stx-student (på Petri-linjen) |
3 år | bordeaux med påsat dansk-tysk flagbånd |
dannebrogskors |
International Baccalaureate (IB) IB-student (international student) |
2 år | bordeaux med påsat internationalt flagbånd |
dannebrogskors |
Højere handelseksamen, international linje (hhx) hhx-student (på international linje) |
3 år | koboltblåt med påsat internationalt flagbånd |
merkurstav |
Højere teknisk eksamen, international linje (htx) htx-student (på international linje) |
3 år | marineblåt med påsat internationalt flagbånd |
"HTX" |
Stx plus 1-årig hhx | 3 år + 1 år (evt. 2 år + 1 år) |
bordeaux (øverst) og koboltblåt (nederst) |
merkurstav |
Hf plus 1-årig hhx | 2 år + 1 år | garderblåt (øverst) og koboltblåt (nederst) |
merkurstav |
Htx plus 1-årig hhx | 3 år + 1 år | marineblåt (øverst) og koboltblåt (nederst) |
merkurstav |
Hf-Søfart | 3 år | garderblåt (øverst) og maritimt flagbånd |
Anker[kilde mangler] |
¤ Den klassiske, sorte studenterhue har sort bånd og hvid silkesnor
¤¤ G-nøglen er forbeholdt studenter med musik på højt niveau
De 1-årige hhx'er, som tidligere kunne fås i forlængelse med en anden afsluttet ungdomsuddannelse findes dog ikke længere grundet den nye gymnasiereform.
Ikke-gymnasiale huer
– tilknyttet folkeskolen samt de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser):
Afgangseksamen | Varighed | Bånd | Emblem |
---|---|---|---|
10. klasse-prøven (FS10) (tidl. Folkeskolens udvidede afgangsprøve, FUA) 10. klasses afgangselev |
1 år | grønt | dannebrogskors |
Handelsskolernes grundforløb (hg) hg-afgangselev (handelsskoleafgangselev) |
2 ud af 4 år | mørklilla | merkurstav |
Eksamen fra landbrugsskolerne faglært landmand |
3 ½ år | grønt | dannebrogskors |
Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) | 2 år og 3 ½ måned | orange | dannebrogskors |
Social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælper) | 1 år og 2 måneder | lyslilla | dannebrogskors |
Social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) | 2 år og 10 måneder | mørklilla | dannebrogskors |
Frisør udlært frisørsvend |
4 år | lyserødt | dannebrogskors |
Slagter udlært slagtersvend (findes også som bowler) |
4 år | gult | dannebrogskors |
Huerne som tilknyttes andre uddannelser end de originale(STX, HTX, HHX, IB & HF), opfattes af mange som værende et brud på en værdifuld tradition. At huerne har set dagens lys, giver allermest udtryk for en øget efterspørgsel og dermed udbud fra producenternes side, end det giver udtryk for en tradition.
Korset på studenterhuens kokarde er et dannebrogskors, som også forekommer i det store rigsvåben og Dannebrogsordenen. Som sådant er det ikke et kristent symbol, men studenterhuen kan leveres med alternative emblemer, som for eksempel:
- En davidstjerne til jøder
- En halvmåne, evt. med grøn kokarde, til muslimer
- Et ahornblad til ikke-troende og andre trosretninger
- En rød sol over hvid baggrund, som i det grønlandske flag, til grønlændere
- Et hammer og segl til kommunister eller socialister[kilde mangler]
- En olympisk fakkel med de olympiske ringe i baggrunden til Team Danmark elever[kilde mangler]
Til 25-årsjubilæer kan man som emblem bestille og indsætte et dannebrogskors, en merkurstav eller et htx-symbol i ægte sølv.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Oversigt med billeder af forskellige studenterhuer
- Urban: Studenterhuen falmer, 14. juni 2007.
- Søndagsavisen: Gammel hue i moderne tider, 16. juni 2007.
- De studerendes egne studenterhuetraditioner (Blog-indlæg med efterfølgende debat omkring studenterhuens traditioner.)