Jernbanestation: Forskelle mellem versioner
Escarbot (diskussion | bidrag) m r2.5) (robot Tilføjer: be-x-old:Чыгуначны вакзал Fjerner: io:Staciono Ændrer: pl:Stacja kolejowa |
EPO (diskussion | bidrag) Oprydning - ud med dansk synsvinkel |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{dansk synsvinkel}} |
|||
En '''station''' (eller '''jernbanestation''') er et sted, hvor [[passager]]er kan stige på eller af [[tog]]. Stationer har som regel en eller flere [[stationsbygning]]er og et antal [[perron]]er. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som f.eks. [[Valby Rangerstation]] (nedlagt) eller [[Skelbæk Station]] (på S-banen ved [[Dybbølsbro Station]]) (begge i [[Danmark]]). |
En '''station''' (eller '''jernbanestation''') er et sted, hvor [[passager]]er kan stige på eller af [[tog]]. Stationer har som regel en eller flere [[stationsbygning]]er og et antal [[perron]]er. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som f.eks. [[Valby Rangerstation]] (nedlagt) eller [[Skelbæk Station]] (på S-banen ved [[Dybbølsbro Station]]) (begge i [[Danmark]]). |
||
| Linje 19: | Linje 18: | ||
For at afvikle en flydende trafik, er det også vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer, på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som eksempelvis [[Øster Toreby]], eller for den sags skyld i Københavns Metro, så kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan sådanne problemer løses, bl.a. i metroen, ved hjælp af [[sammenfletningskammer|sammenfletningskamre]] og [[sporskifte]]r. |
For at afvikle en flydende trafik, er det også vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer, på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som eksempelvis [[Øster Toreby]], eller for den sags skyld i Københavns Metro, så kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan sådanne problemer løses, bl.a. i metroen, ved hjælp af [[sammenfletningskammer|sammenfletningskamre]] og [[sporskifte]]r. |
||
== Udvalgte stationer == |
|||
=== [[Københavns Hovedbanegård|København H]] === |
|||
{{Tomt afsnit}} |
|||
=== [[Nørreport Station]] === |
|||
Nørreport Station er en af Danmarks mest trafikerede stationer, idet stationen udgør et trafikalt knudepunkt og fungerer som omstigning for både |
|||
* regionaltog |
|||
* S-tog |
|||
* metro |
|||
* og busser |
|||
[[DSB]] arbejder i øjeblikket på et "nyt Nørreport," der skal forbedre belysning og luftkvaliteten i forhold til i dag. Hvis forslaget bliver gennemført, forventes konstruktionsarbejdet at tage ca. fem år, og omkostninger vil være mellem en halv og hel milliard kroner. |
|||
=== [[Århus Hovedbanegård]] === |
|||
Århus Hovedbanegård er en af landets største stationer med både fjerntog og flere nærbaner og tog til Hamburg-Berlin-Prag, årlig passagertal 6.3 mio, når 1. etape af den århusianske letbane står færdig senest i 2015 vil dette tal stige kraftigt da letbanen skal igennem hovedbanegården. |
|||
=== [[Østerport Station]] === |
|||
[[Fil:Østerport Station 2005-01.jpg|thumb|right|300px|Et dobbeltdækkertog på Østerport Station.]] |
|||
Østerport Station servicerer S-tog og regionaltog, og fra [[2017]] vil stationen også servicere metroen, med indførelsen af [[Cityringen]]. |
|||
=== [[Flintholm Station]] === |
|||
{{Tomt afsnit}} |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
* [[Danske jernbaner]] |
|||
* [[Holdested (jernbane)|Holdested]] |
* [[Holdested (jernbane)|Holdested]] |
||
* [[Hovedbanegård]] |
* [[Hovedbanegård]] |
||
* [[Jernbane]] |
* [[Jernbane]] |
||
* [[Trinbræt]] |
* [[Trinbræt]] |
||
* [[Undergrundsbane|Metro]] |
|||
* [[S-tog]] |
|||
{{Togtrafik}} |
{{Togtrafik}} |
||
Versionen fra 19. jun. 2011, 20:46
En station (eller jernbanestation) er et sted, hvor passagerer kan stige på eller af tog. Stationer har som regel en eller flere stationsbygninger og et antal perroner. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som f.eks. Valby Rangerstation (nedlagt) eller Skelbæk Station (på S-banen ved Dybbølsbro Station) (begge i Danmark).
Specifikationer
Størrelsen af stationer varierer meget. Nogle stationer har kun et enkelt spor, som eksempelvis i Øster Toreby, mens andre kan have langt over 10-20 spor.
De fleste stationer i Danmark er udstyret med billetautomater, der kan benyttes både inden og uden for stationernes lukketider. Men i åbningstiden kan passagerne serviceres i et eventuelt billetkontor. Flere af disse har også kiosker.
På stationerne med op til flere spor, stiger passagerne af og på via perroner. Disse kan nås enten ved overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller der går under skinnerne.
Sikkerhedsmæssigt er der typisk en markering for, hvor langt ud man må bevæge sig, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er et mere sikkert alternativ, og det benyttes bl.a. i Københavns Metros undergrundsstationer.
Jernbaneteknisk definition
Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et togekspeditionssted der i hele døgnet, eller dele af døgnet, deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. Når stationen deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen, er den togfølgestation. Mange ekspeditionssteder - som f.eks. Nørreport og Øster Toreby - der passagermæssigt omtales som stationer, er ikke egentlige stationer, men er i kategorien holdesteder skal retteligt betegnes trinbræt.
Trafik
Mange stationer i verden bruges ikke kun til en enkelt transportform, men som decideret omstigning. Nørreport station, eksempelvis, servicerer både regionaltog, S-tog, metro og busser. Af den grund er lige netop Nørreport også en af de mest trafikerede stationer i hele Danmark.
For at afvikle en flydende trafik, er det også vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer, på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som eksempelvis Øster Toreby, eller for den sags skyld i Københavns Metro, så kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan sådanne problemer løses, bl.a. i metroen, ved hjælp af sammenfletningskamre og sporskifter.
Se også
 | Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |