Første franske kejserrige: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Amkaa (diskussion | bidrag)
Det første franske kejserdømme
Amkaa (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
|{{Infoboks tidligere land
|{{Infoboks tidligere land
|native_name = ''Empire français''
|native_name = ''Empire français''
|dansknavn = Franske imperium
|dansknavn = Første franske kejserdømme
|almindeligt_navn = Frankrig
|almindeligt_navn = Frankrig
|
|
Linje 60: Linje 60:
|våben = Imperial Coat of Arms of France (1804-1815).svg
|våben = Imperial Coat of Arms of France (1804-1815).svg
|kort = First French Empire (1804-1815).png
|kort = First French Empire (1804-1815).png
|korttekst = Kort over det franske imperium i 1812, med imperiet i mørkeblåt og sattelitstater i lyseblåt
|korttekst = Kort over det franske imperium i 1812, med imperiet i mørkeblåt og satelitstater i lyseblåt
|hovedstad = Paris
|hovedstad = Paris
|nationalt_motto =
|nationalt_motto =
Linje 87: Linje 87:
De franske tab i [[den iberiske krig]] på [[den Iberiske Halvø]] svækkede imperiet alvorligt; efter sejren over det østrigske kejserrige i krigen med [[den femte koalition]] (1809) beordrede Napoleon i 1812 over 600.000 mand til at angribe Rusland. Resultatet var en katastrofe. Efter krigen med [[den sjette koalition]] blev de franske tropper fordrevet fra Tyskland i 1813.
De franske tab i [[den iberiske krig]] på [[den Iberiske Halvø]] svækkede imperiet alvorligt; efter sejren over det østrigske kejserrige i krigen med [[den femte koalition]] (1809) beordrede Napoleon i 1812 over 600.000 mand til at angribe Rusland. Resultatet var en katastrofe. Efter krigen med [[den sjette koalition]] blev de franske tropper fordrevet fra Tyskland i 1813.


Napoleon [[Abdikation|abdicerede]] i 1814. Imperiet blev kortvarigt genoprettet i [[de hundrede dage]] i 1815 indtil Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo. Det blev efterfulgt af det [[Restaurationen i Frankrig|restaurerede monarki]] af
Napoleon [[Abdikation|abdicerede]] i 1814. Kejserdømmet blev kortvarigt genoprettet i [[de hundrede dage]] i 1815 indtil Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo. Det blev efterfulgt af det [[Restaurationen i Frankrig|restaurerede monarki]] af
[[Huset Bourbon|Bourbonmonarkiet]].
[[Huset Bourbon|Bourbonmonarkiet]].


{{DEFAULTSORT:Franske imperium, Første}}
{{DEFAULTSORT:Franske kejserdømme, Første}}


== Se også ==
== Se også ==
[[Frankrigs historie]] - herunder:
[[Frankrigs historie]] - herunder:
* [[Første franske republik]]
* [[Første franske republik]]
* Første franske imperium
* Første franske kejserige
* [[Anden franske republik]]
* [[Anden franske republik]]
* [[Andet franske kejserrige]]
* [[Andet franske kejserrige]]

Versionen fra 24. jun. 2011, 12:41

Første franske kejserdømme

Imperium
1804–1814
Frankrigs flag
Flag
NationalmelodiVeillons au Salut de l'Empire (uofficiel)
Frankrigs placering
Kort over det franske imperium i 1812, med imperiet i mørkeblåt og satelitstater i lyseblåt
Hovedstad Paris
Sprog Fransk
Kejser  
• 1804-1814/1815
Napoleon I
• 1814/1815
Napoleon II
Lovgivende forsamling Parliment
• Overhus
Senatet
Corps législatif
Historisk periode Napoleonstiden
• Napoleon's abdication
18. maj
• Ophørt
6. april
• De hundrede dage
13. marts-15 juli 1815
Valuta Franske Franc
Efterfulgte
Efterfulgt af
Første franske republik
Tysk-romerske rige
Kongeriget Holland
Kejserriget Østrig
Restaurationen i Frankrig
Forenede kongerige Holland
Neutrale Moresnet
Kongedømmet Sardinien
Kejserriget Østrig

Det første franske kejserdømme (1804-1814) og (marts-juli 1815) var en dominerende magt i det kontinentale Europa i begyndelsen af det 19. århundrede.

Da Napoleon blev de franskes kejser den 18. maj 1804, sluttede perioden med konsulatet. En række af militære slag fulgte mod Østrig, Preussen, Rusland, Portugal og deres allierede lande. Bl.a. Slaget ved Austerlitz (1805) og Slaget ved Friedland (1807). Freden i Tilsit i juli 1807 sluttede to års blodudgydelser på det europæiske kontinent.

De senere krige kendes under ét som Napoleonskrigene. De udvidede fransk indflydelse i store dele af Vesteuropa og i Polen. Det franske imperium havde på sit højeste i 1812 130 departementer, regerede over 44 millioner mennesker, vedligeholdt omfattende militære garnisoner i Tyskland, Italien, Spanien og hertugdømmet Warszawa, og kunne regne Preussen og Østrig som allierede. De mange franske sejre i begyndelsen af krigen betød eksport af mange ideer fra den franske revolution til hele Europa: Afskaffelsen af aristokratiske privilegier undtagen i Polen, indførelsen af Code Napoléon over store dele af kontinentet, øget juridisk ligestilling, nedsættelsen af juryer og legaliseringen af skilsmisse. Napoleon placerede sine slægtninge på flere europæiske troner og gav dem mange adelige titler.

De franske tab i den iberiske krigden Iberiske Halvø svækkede imperiet alvorligt; efter sejren over det østrigske kejserrige i krigen med den femte koalition (1809) beordrede Napoleon i 1812 over 600.000 mand til at angribe Rusland. Resultatet var en katastrofe. Efter krigen med den sjette koalition blev de franske tropper fordrevet fra Tyskland i 1813.

Napoleon abdicerede i 1814. Kejserdømmet blev kortvarigt genoprettet i de hundrede dage i 1815 indtil Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo. Det blev efterfulgt af det restaurerede monarki af Bourbonmonarkiet.


Se også

Frankrigs historie - herunder:


HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.