Lektor: Forskelle mellem versioner
Krogh98 (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I gymnasieskolen er det den højeste [[lærer]]titel, som automatisk erhverves efter en række års ansættelse som [[adjunkt]], hvorfor man ofte taler om ''anciennitetslektorer''. |
I gymnasieskolen er det den højeste [[lærer]]titel, som automatisk erhverves efter en række års ansættelse som [[adjunkt]], hvorfor man ofte taler om ''anciennitetslektorer''. |
||
På [[universitet]]er har personen som hovedopgave at [[Forskning|forske]] og [[Undervisning|undervise]]. Betingelsen for at kunne blive ansat som lektor her er, at man efter [[ph.d.]]-graden har erhververet sig yderligere kvalifikationer - typisk opnået gennem ansættelse som adjunkt. |
På [[universitet]]er har personen som hovedopgave at [[Forskning|forske]] og [[Undervisning|undervise]]. Betingelsen for at kunne blive ansat som lektor her er, at man efter [[ph.d.]]-graden har erhververet sig yderligere kvalifikationer - typisk opnået gennem ansættelse som adjunkt. En fastansat lektor ved et universitet kaldes også en "universitetslektor".<ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=universitetslektor&query=uploading&first_id=90265&last_id=90304</ref> |
||
Ligeledes har man på universiteterne eksterne lektorer, der er ansat på deltid for at undervise. Af eksterne lektorer kræves ikke samme videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer som af fastansatte lektorer, endskønt de enkelte steder besidder dem - dette varierer dog meget inden for forskellige fagområder. En ekstern lektor udfylder i praksis den funktion, som en [[amanuensis]] havde før i tiden. |
Ligeledes har man på universiteterne eksterne lektorer, der er ansat på deltid for at undervise. Af eksterne lektorer kræves ikke samme videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer som af fastansatte lektorer, endskønt de enkelte steder besidder dem - dette varierer dog meget inden for forskellige fagområder. En ekstern lektor udfylder i praksis den funktion, som en [[amanuensis]] havde før i tiden. |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
*[[Docent]] |
*[[Docent]] |
||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger og referencer == |
||
* [http://perst.dk/~/media/Circular/2004/064-04-pdf.ashx Personalestyrelsens cirkulære om "Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter"] (PDF-format) |
* [http://perst.dk/~/media/Circular/2004/064-04-pdf.ashx Personalestyrelsens cirkulære om "Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter"] (PDF-format) |
||
* [http://www.dansklektor.dk/hvadervi.php Side for/om danske lektorer i udlandet] |
* [http://www.dansklektor.dk/hvadervi.php Side for/om danske lektorer i udlandet] |
||
{{Reflist}} |
|||
[[Kategori:Stillingsbetegnelser inden for uddannelse]] |
[[Kategori:Stillingsbetegnelser inden for uddannelse]] |
||
Versionen fra 26. jun. 2011, 23:40
En lektor er en lærer ved et gymnasium eller ved en højere læreanstalt.
I gymnasieskolen er det den højeste lærertitel, som automatisk erhverves efter en række års ansættelse som adjunkt, hvorfor man ofte taler om anciennitetslektorer.
På universiteter har personen som hovedopgave at forske og undervise. Betingelsen for at kunne blive ansat som lektor her er, at man efter ph.d.-graden har erhververet sig yderligere kvalifikationer - typisk opnået gennem ansættelse som adjunkt. En fastansat lektor ved et universitet kaldes også en "universitetslektor".[1]
Ligeledes har man på universiteterne eksterne lektorer, der er ansat på deltid for at undervise. Af eksterne lektorer kræves ikke samme videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer som af fastansatte lektorer, endskønt de enkelte steder besidder dem - dette varierer dog meget inden for forskellige fagområder. En ekstern lektor udfylder i praksis den funktion, som en amanuensis havde før i tiden.
Slutteligt opererer man med begrebet "dansk lektor i udlandet", der er en lektor, som underviser i det danske sprog på et universitet i udlandet.