Mayasprog: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
lix
JAnDbot (diskussion | bidrag)
m r2.5.2) (robot Tilføjer: bg, bn, ca, fa, oc, pms Ændrer: hr, id
Linje 28: Linje 28:
{{Link FA|pt}}
{{Link FA|pt}}


[[bg:Маянски езици]]
[[bn:মায়া ভাষা]]
[[ca:Llengües maies]]
[[cs:Mayské jazyky]]
[[cs:Mayské jazyky]]
[[de:Maya-Sprachen]]
[[de:Maya-Sprachen]]
[[en:Mayan languages]]
[[en:Mayan languages]]
[[es:Lenguas mayenses]]
[[es:Lenguas mayenses]]
[[fa:زبان مایایی]]
[[fi:Mayakielet]]
[[fi:Mayakielet]]
[[fr:Langues mayas]]
[[fr:Langues mayas]]
[[gv:Çhengaghyn Mayagh]]
[[gv:Çhengaghyn Mayagh]]
[[hr:Majanski narodi i jezici]]
[[hr:Majanski (jezična porodica)]]
[[hu:Maja nyelvcsalád]]
[[hu:Maja nyelvcsalád]]
[[id:Bahasa Maya]]
[[id:Rumpun bahasa Maya]]
[[it:Lingue maya]]
[[it:Lingue maya]]
[[ja:マヤ語族]]
[[ja:マヤ語族]]
Linje 47: Linje 51:
[[nl:Mayatalen]]
[[nl:Mayatalen]]
[[no:Mayiske språk]]
[[no:Mayiske språk]]
[[oc:Lengas maias]]
[[pl:Języki majańskie]]
[[pl:Języki majańskie]]
[[pms:Lenghe maya]]
[[pt:Línguas maias]]
[[pt:Línguas maias]]
[[qu:Maya rimaykuna]]
[[qu:Maya rimaykuna]]

Versionen fra 29. jun. 2011, 10:07

Mayasprog er de sprog, som er medlemmer af sprogfamilien maya. De tales i det sydøstlige Mexico, hele Guatemala og i dele af Belize, El Salvador og Honduras i Mesoamerika.

Over seks millioner taler et af de ca. 40 forskellige mayasprog. Fire millioner bor i Guatemala og to i Mexico. Både Guatemala og Mexico anerkender Mayasprog som oficielle sprog på linje med spansk.

Mayasprogene er blandt de bedst dokumenterede og grundigst studerede sprogfamilier på de amerikanske kontinenter. Lingvister har inddelt familien i undergrupper og har rekonstrueret det fælles modersprog for mayafamilien, kaldet protomaya.

Mayasprogene tilhører alle det Mesoamerikanske sprogområde og har træk fælles med en række andre sprog i Mesoamerika efter årtusinders gensidig påvirkning.

Kort over hvor de forskellige Maya sprog tales I GUatemala, Belize og Mexico. Størrelsen på bogstaverne er relative til befolkningens størrelse.

I den præcolumbianske periode blev maya skrevet med en logo-syllabisk hieroglyfskrift. De første tekster der kendes på maya er skrevet i det første årtusinde før vor tidsregning. Efter den spanske erobring af Mayalandet begyndte mayaerne at skrive med latinske bogstaver og et stort antal tekster er overleveret fra den tidlige koloniale periode, heriblandt dokumenter som quichémayaernes skabelsesberetning Popol Vuh.

Det mayasprog, der i dag tales af flest, kaldes yukatekisk maya og tales af 900,000 mayaer på Yucatán halvøen. Det er efterkommer af det ene af de to mayadialekter der brugtes til at nedskrive hieroglyfiske tekster i Mesoamerikas klassiske periode (c. 250-900 e.v.t.).

Det andet mayasprog er dokumenteret i hieroglyf insdskrifter er chol, der i dag kun tales i mindre områder i Chiapas og Guatemala. Et nært beslægtet sprog chorti-maya tales ved grænserne mellem Honduras, Guatemala og El Salvador. Disse sprog er de mest konservative i ordforråd og fonologi og er nært beslægtede med sproget på inskriptionerne på den klassiske periodes bygninger i det centrale lavland.

I Guatemalas højland findes maya sprog af Quiché-gruppen: quiché selv og cakchiquel, kekchi, tzutuhil, pocomam og mam. Den berømte Popol Vuh er skrevet på quiché.

Sproget Huastecisk tilhører også maya-sprogfamilien, selv om det både lingvistisk og geografisk ligger fjernt fra resten af sprogfamilien.

Ekstern henvisning

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA