Toldboden (Aarhus): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m retter et mellemrum
"aa"
Linje 1: Linje 1:
{{coor title dms|56|9|19.86|N|10|12|47.24|E|type:landmark_region:DK}}
{{coor title dms|56|9|19.86|N|10|12|47.24|E|type:landmark_region:DK}}
[[Fil:Havne udsigt fra dokken-CN.jpg|thumb|400px|Toldboden, [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] set fra "Dokken"]]
[[Fil:Havne udsigt fra dokken-CN.jpg|thumb|300px|Toldboden, [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] set fra "Dokken"]]
'''[[Aarhus]] Toldkammer''' eller '''Toldboden''' ligger på adressen Nordhavnsgade 1, 8000 Aarhus C. og blev opført for staten fra [[1895]] til [[1897]] og var tegnet af [[kongelig bygningsinspektør]] [[Hack Kampmann]], der i løbet af en kort årrække i starten af det 20. århundrede var med til at forvandle Aarhus. Bygningen er præget af [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]]. Toldboden er nummer fire toldbygning i Aarhus, den første lå ved Aagade på stolper ud i [[Århus Å]], den blev i 1809(Peter Holm) eller 1838(Ole Degn) afløst af en ny bygning placeret syd for åens munding og øst for Dynkarken og i 1868 kom den tredje toldbygning, der blev placeret på nordbredden af åen, lidt syd for Kampmanns bygning, således at der kunne holdes opsyn med åmundingen og den nye havn – i 1897 kom så Toldboden eller Aahus Toldkammer.<ref>[[Peter Holm (museumsdirektør)|Peter Holm]], ''Aarhus.'', 1916, side 12 – 13</ref><ref name=autogeneret1>Ole Degn, "Århus Toldkammer", ''Zise'', 2009, årgang 32, nr. 1, side 5-18</ref> I 1995 flytter de sammenlagte skatte- og toldmyndigheder til Margrethepladsen i nye kontorbygninger.
'''Aarhus Toldkammer''' eller '''Toldboden''' ligger i [[Aarhus]] på adressen Nordhavnsgade 1, 8000 Aarhus C. og blev opført for staten fra [[1895]] til [[1897]]. Den var tegnet af [[kongelig bygningsinspektør]] [[Hack Kampmann]], der i løbet af en kort årrække i starten af det 20. århundrede var med til at forvandle Aarhus.
Bygningen er præget af [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]]. Toldboden er nummer fire toldbygning i Aarhus, den første lå ved Aagade på stolper ud i [[Århus Å]], den blev i 1809 (Peter Holm) eller 1838 (Ole Degn) afløst af en ny bygning placeret syd for åens munding og øst for Dynkarken og i 1868 kom den tredje toldbygning, der blev placeret på nordbredden af åen, lidt syd for Kampmanns bygning, således at der kunne holdes opsyn med åmundingen og den nye havn – i 1897 kom så Toldboden eller Aarhus Toldkammer. <ref>[[Peter Holm (museumsdirektør)|Peter Holm]], ''Aarhus.'', 1916, side 12 – 13</ref><ref name=autogeneret1>Ole Degn, "Århus Toldkammer", ''Zise'', 2009, årgang 32, nr. 1, side 5-18</ref> I 1995 flytter de sammenlagte skatte- og toldmyndigheder til Margrethepladsen i nye kontorbygninger.


== Byggeplaner ==
== Byggeplaner ==
Linje 8: Linje 10:


== Kampmann tager over ==
== Kampmann tager over ==
[[Fil:Århus våben 1423.png|thumb|Aarhus byvåben med de tre tårne var model for Toldbodens indgangsparti.]]
[[Fil:Århus våben 1423.png|thumb|Aarhus´ byvåben med de tre tårne var model for Toldbodens indgangsparti.]]
Kampmanns opgave var ikke let: målene på den trekantede grund var 125, 180 og 230 alen og han skulle holde sig ca. 40 alen fra det ene hjørne, jernbanesporet gjorde at porten måtte placeres mod nord. Som konduktør ved byggeriet var [[Carl Harild]] ansat fra august 1894 til slutningen af 1897, og blev afløst af P.M. Petersen og virkede til byggeriet afslutning. Toldbygningen er opført i røde teglsten på en tilhugget granitsokkel, til udsmykning er anvendt granit, savonnièrsten fra [[Lorraine]], kridt- og formsten. Tagene er med grøn, skiferpakhusfløjen og halvtaget overskuret i gården er med asfalt. Tagenes tagrender og skotrender, samt nedløb og rygninger er af kobber. Midterbygningens tårn er med flagstang på toppen, urskive af savonnièrsten på facaden over hovedindgangsdøren. Mod bolværket var en bevægelig kran monteret på muren ved pakhusets port.<ref name=autogeneret1 />
Kampmanns opgave var ikke let: målene på den trekantede grund var 125, 180 og 230 alen og han skulle holde sig ca. 40 alen fra det ene hjørne, jernbanesporet gjorde at porten måtte placeres mod nord. Som konduktør ved byggeriet var [[Carl Harild]] ansat fra august 1894 til slutningen af 1897, og blev afløst af P.M. Petersen og virkede til byggeriet afslutning. Toldbygningen er opført i røde teglsten på en tilhugget granitsokkel, til udsmykning er anvendt granit, savonnièrsten fra [[Lorraine]], kridt- og formsten. Tagene er med grøn, skiferpakhusfløjen og halvtaget overskuret i gården er med asfalt. Tagenes tagrender og skotrender, samt nedløb og rygninger er af kobber. Midterbygningens tårn er med flagstang på toppen, urskive af savonnièrsten på facaden over hovedindgangsdøren. Mod bolværket var en bevægelig kran monteret på muren ved pakhusets port.<ref name=autogeneret1 />
Toldbodens indgangsparti er modelleret efter [[byvåben]]et i Aarhus, der netop også har tre røde tårne. Bygningen vender den imponerende facade mod vandet og skulle signalere til dem der ankom med skib, at de nu nærmede sig en betydelig handelsby.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 38</ref>
Toldbodens indgangsparti er modelleret efter [[byvåben]]et i Aarhus, der netop også har tre røde tårne. Bygningen vender den imponerende facade mod vandet og skulle signalere til dem der ankom med skib, at de nu nærmede sig en betydelig handelsby. <ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 38</ref>


Toldkammeret blev [[Bygningsfredning|fredet]] i [[1985]].<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1096541 Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen]</ref>
Toldkammeret blev [[Bygningsfredning|fredet]] i [[1985]].<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1096541 Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen]</ref>
Linje 23: Linje 25:


== Litteratur ==
== Litteratur ==
* ''Toldboden Århus Havn'', udgivet af Århus Havn nytåret 2004-2005
* ''Toldboden Århus Havn'', udgivet af Aarhus Havn nytåret 2004-2005


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 2. jul. 2011, 20:01

56°9′19.86″N 10°12′47.24″Ø / 56.1555167°N 10.2131222°Ø / 56.1555167; 10.2131222

Toldboden, Domkirken og Katedralskolen set fra "Dokken"

Aarhus Toldkammer eller Toldboden ligger i Aarhus på adressen Nordhavnsgade 1, 8000 Aarhus C. og blev opført for staten fra 1895 til 1897. Den var tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, der i løbet af en kort årrække i starten af det 20. århundrede var med til at forvandle Aarhus.

Bygningen er præget af nationalromantikken. Toldboden er nummer fire toldbygning i Aarhus, den første lå ved Aagade på stolper ud i Århus Å, den blev i 1809 (Peter Holm) eller 1838 (Ole Degn) afløst af en ny bygning placeret syd for åens munding og øst for Dynkarken og i 1868 kom den tredje toldbygning, der blev placeret på nordbredden af åen, lidt syd for Kampmanns bygning, således at der kunne holdes opsyn med åmundingen og den nye havn – i 1897 kom så Toldboden eller Aarhus Toldkammer. [1][2] I 1995 flytter de sammenlagte skatte- og toldmyndigheder til Margrethepladsen i nye kontorbygninger.

Byggeplaner

Kongelig bygningsinspektør V.Th. Walther i 1889 et forslag til toldbygning med frilager, et frilager var et ønske fra handlende i byen og var med til at Århus byråd overvejede at stille en grund til rådighed uden betaling. Walther forslag var en rektangulær bygning omkring en gård ved havnen. Byrådet havde stillet to grunde til rådighed, hvoraf man foretrak den ene en trekantet grund, der vor nuværende bygning ligger. I 1890 udarbejdede Walther et forslag til denne trekantede grund, der var problemer med det nærliggende jernbanespor der forbandt havnen med Århus Hovedbanegård, dette skulle udvides, disse spor ville føre til problemer med vareførelsen til toldbygningen. Walthers forslag blev der intet ud af. Walther trådte tilbage som bygningsinspektør som 72årig, og opgaven gik til den nye kongelige bygningsinspektør Hack Kampmann.[2]

Kampmann tager over

Aarhus´ byvåben med de tre tårne var model for Toldbodens indgangsparti.

Kampmanns opgave var ikke let: målene på den trekantede grund var 125, 180 og 230 alen og han skulle holde sig ca. 40 alen fra det ene hjørne, jernbanesporet gjorde at porten måtte placeres mod nord. Som konduktør ved byggeriet var Carl Harild ansat fra august 1894 til slutningen af 1897, og blev afløst af P.M. Petersen og virkede til byggeriet afslutning. Toldbygningen er opført i røde teglsten på en tilhugget granitsokkel, til udsmykning er anvendt granit, savonnièrsten fra Lorraine, kridt- og formsten. Tagene er med grøn, skiferpakhusfløjen og halvtaget overskuret i gården er med asfalt. Tagenes tagrender og skotrender, samt nedløb og rygninger er af kobber. Midterbygningens tårn er med flagstang på toppen, urskive af savonnièrsten på facaden over hovedindgangsdøren. Mod bolværket var en bevægelig kran monteret på muren ved pakhusets port.[2] Toldbodens indgangsparti er modelleret efter byvåbenet i Aarhus, der netop også har tre røde tårne. Bygningen vender den imponerende facade mod vandet og skulle signalere til dem der ankom med skib, at de nu nærmede sig en betydelig handelsby. [3]

Toldkammeret blev fredet i 1985.[4]

Galleri

Litteratur

  • Toldboden Århus Havn, udgivet af Aarhus Havn nytåret 2004-2005

Referencer

  1. ^ Peter Holm, Aarhus., 1916, side 12 – 13
  2. ^ a b c Ole Degn, "Århus Toldkammer", Zise, 2009, årgang 32, nr. 1, side 5-18
  3. ^ Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 38
  4. ^ Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen
Bygning eller seværdighedSpire
Denne artikel om en bygning, et bygningsværk eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.