Mergel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ko:이회암
m r2.7.1) (robot Tilføjer: fa:مارن
Linje 29: Linje 29:
[[et:Mergel]]
[[et:Mergel]]
[[eu:Tupa]]
[[eu:Tupa]]
[[fa:مارن]]
[[fr:Marne (roche)]]
[[fr:Marne (roche)]]
[[he:חוואר]]
[[he:חוואר]]

Versionen fra 7. jul. 2011, 11:10

Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.

Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk[kilde mangler]. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.

Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.

Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.

Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:

Faderen mergler, og sønnen sulter

Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH-værdi.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: