Rumfærge-programmet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Eksterne henvisninger og kilder: Tycho Brahe Planetarium
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m robot Fjerner: ru:Спэйс Шаттл (deleted), ug:ئالەم ئايرۇپىلانى (strongly connected to da:Rumfart)
Linje 312: Linje 312:
[[pl:Program lotów wahadłowców]]
[[pl:Program lotów wahadłowców]]
[[pt:Ônibus Espacial]]
[[pt:Ônibus Espacial]]
[[ru:Спэйс Шаттл]]
[[sv:Rymdfärjeprogrammet]]
[[sv:Rymdfärjeprogrammet]]
[[th:กระสวยอวกาศ]]
[[th:กระสวยอวกาศ]]
[[ug:ئالەم ئايرۇپىلانى]]
[[vi:Tàu con thoi]]
[[vi:Tàu con thoi]]
[[zh:航天飞机]]
[[zh:航天飞机]]

Versionen fra 15. jul. 2011, 02:41

Denne artikel handler om rumfærge-programmet. For informationer om selve fartøjet se Rumfærge.
Space Shuttle Insignia
Space Shuttle Insignia

Rumfærge-programmet blev planlagt under Nixons præsident periode i 1969 og første flyvning med NASAs rumfærge var i 1981.

NASAs rumfærge var USAs fartøj til opsendelse af bemandede rummissioner fra 1981 til 2011.

Rumfærgen blev opsendt lodret og kunne medbringe en last på 22.700 kg, ud over sin besætning med cirka syv astronauter, til lavt jordkredsløb. Under landingen fungerede rumfærgen som et svævefly, der gled ned gennem atmosfæren uden motorkraft og landede på en landingsbane.

Rumfærgen har været det eneste bemandede rumfartøj med vinger, der har opnået kredsløb og landing. Det har også været det eneste bemandede rumfartøj der kan genbruges og har været i kredsløb om jorden flere gange.

De primære missioner for rumfærgen har været at transportere store laster til kredsløb (herunder adskillige elementer af Den Internationale Rumstation (ISS), Rumteleskopet Hubble og jupitersonden Galileo), virke som et laboratorium i kredsløb om jorden og stå for servicemissioner til Hubble og besætningsrotation på ISS.

Rumfærgen kunne også indsamle satellitter eller andet fra kredsløb og bringe det tilbage til jorden, men disse muligheder blev sjældent benyttet da opsendelser med rumfærgen er så dyre at det for det meste bedre kunne betale sig at opsende en helt ny satellit.

Hvert fartøj blev designet til at skulle holde til 100 opsendelser og dette skulle svare til 10 års brug. Men pga. af omkostninger der var meget højere end forventet har der ikke været nær så mange rumfærgeopsendelser som oprindeligt planlagt.

Programmet har haft i alt fem fartøjer: Columbia (1981-2003), Challenger (1983-1986), Discovery (1984-2011), Atlantis (1985-2011) og Endeavour (1992-2011) [1] plus testfartøjet Enterprise (1977). Den hyppigst opsendte rumfærge er Discovery med 37 gange, den blev opsendt for første gang 30. august 1984.

Den tidligste planlægning af rumfærge-programmet startede i de sene 1960'ere og programmet har domineret NASAs bemandede aktiviteter siden midten af 1970'erne. Ifølge The vision for space exploration skull rumfærgen bruges til at færdiggøre ISS inden 2010 hvorefter den ville blive pensioneret og skulle afløses af Orion fartøjet, men disse planer blev ændret pga. præsident skift.

I 2009 var det til overvejelse hos den nyvalgte præsident Barack Obama om rumfærge-flyvningerne skal forlænges yderligere.[2] Der er afsat penge på budgettet til at fuldføre de resterende planlagte flyvninger og i tilfælde af forsinkelser eller andre problemer har rumfærge-programmet fået et års længere levetid frem til 2011. [3]

Nødsituationer

Rumfærgen fra opsendelse til landing (normal flyvning)

Under opsendelsen kan en eller flere af rumfærgens tre hovedmotorer svigte:

  • T-0: Færgens hovedmotorer tænder 6,6 sekunder før faststofraketterne - hvis computerne finder uregelmæssigheder ved hovedmotorerne, slukker de dem og annullerer faststofraketternes tænding (T=0). Dette er sket fem gange (STS-41-D, STS-51-F, STS-51, STS-55 og STS-68). Hvis først faststofraketterne er blevet tændt må man flyve og vente til de er brændt ud. Det er for risikabelt at bortkaste dem mens de stadig brænder.
  • RTLS (Return To Launch Site): Når faststofraketterne brænder ud efter 123 sekunder vender rumfærgen næsen mod Kennedy Rumfartscenteret. Dette vil ske i 35 km højde uden større luftmodstand. De resterende hovedmotorer bruges til at decelerere færgens opnåede hastighed, hvorefter brændstoftanken kastes og færgen svæveflyver. De 37 km til Kennedy Rumfartscenteret tilbagelægges på 25 min.
  • TAL (Transoceanic Abort Landing): Ved T+2:30 minutter vil et motorsvigt give færgen en parabelbane der ender i Europa eller Afrika. 45 minutter efter starten vil færgen svævelande i Istres (Frankrig), Rota (Spanien) eller Dakar (Senegal).
  • AOA (Abort Once Around ): TAL og ATO overlapper hinanden og i overlappet kan et motorsvigt begrænse færgens muligheder til en enkelt tur rundt om Jorden med landing 90 minutter efter starten. Dette bruges også ved kabinetrykfald, strømsvigt o.lign.
  • ATO (Abort To Orbit): Fra T+5:30 minutter kan færgen opnå en minimumshøjde for et stabilt kredsløb. Indtil T+8:30 (Main Engines Cut-Off) vil kredsløbets højde vokse til det når den planlagte højde.

Rumfærgemissioner

Det var oprindelig planlagt at der skulle være rumfærge-afgang en gang om ugen. Rumfærgerne skulle bringe astronauter til en rumstation hvorfra de kunne flyve videre til Månen eller Mars. Rumfærge-missionerne skulle også sætte kommercielle satellitter ud og udføre forskning i rummet. Det var meningen at de store investeringer skulle tjene sig selv ind.

1980'erne

De første fem rumfærgeflyvninger var bemandede testflyvninger med Columbia. På de første missioner var besætningen kun på to astronauter der sad i katapultsæder i tilfælde af en nødsituation i lav højde. Varigheden og antallet af passagerer steg efterhånden som missionerne gik fra testfase til drift.

Opsendelserne sker altid fra Kennedy Space Center (Florida) mens Edwards Air Force Base (Californien) er det sikreste landingssted pga. af de langstrakte udtørrede saltsøer. Rumfærgerne landede derfor i starten på Edwards og blev transporteret tilbage til Kennedy-centeret, hvilket var en stor omkostning. På de senere missioner er det derfor altid Kennedy-centeret der benyttes som landingsbane, medmindre vejret eller andre kritiske forhold ikke tillader det. White Sands Missile Range i New Mexico er den tertiære landingsplads der kun er blevet brugt af STS-3 i 1982. Det er også et enormt område af udtørrede saltsøer, men ved landingen ødelagde gipsstøv nogle af kaklernes overflade.

1981
Columbia klar til første flyvning.
STS-1 logo STS-1 (Varighed: 2 døgn, besætning: 2) Første flyvning med Columbia.
STS-2 logo STS-2 (Varighed: 2 døgn, besætning: 2) Første gang, et bemandet genbrugeligt rumfartøj fløj ud i rummet for anden gang.
2 missioner
1982
STS-3 logo STS-3 (Varighed: 8 døgn, besætning: 2) Den eksterne tank var ikke længere hvid, for at opnå en vægt formindskning på 375 kg undlod man at male rumfærgen.
STS-4 logo STS-4 (Varighed: 7 døgn, besætning: 2) Missionen medbragte det første kommercielle eksperiment og klassificeret militær last for Department of Defense (DoD).
STS-5 logo STS-5 (Varighed: 5 døgn, besætning: 4) Besætningen udvides fra to til fire. Den første planlagte rumvandring i rumfærge-programmet blev aflyst pga. fejl på rumdragten.
3 missioner. Total 5
1983
Rumfærgen Challenger.
STS-6 logo STS-6 (Varighed: 6 døgn, besætning: 4) Første flyvning med Challenger. Første rumvandring i rumfærgeprogrammet udføres. Satte TDRS-1 i kredsløb.
STS-7 logo STS-7 (Varighed: 6 døgn, besætning: 5) Den første amerikanske rumfærge-mission med en kvindelig astronaut.
STS-8 logo STS-8 (Varighed: 6 døgn, besætning: 5) Den første opsendelse hvor en rumfærge skulle opsendes om natten.
STS-9 logo STS-9 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6) En tysk astronaut blev den første i rummet fra Den Europæiske Rumorganisation med den første Spacelab.
4 missioner. Total 9
1984
Discovery i rummet.
STS-41-B logo STS-41-B (Varighed: 8 døgn, besætning: 5) Første landing på Kennedy Space Center. Ændring af missionskoder.
STS-41-C logo STS-41-C (Varighed: 7 døgn, besætning: 5) Medbragte Long Duration Exposure Facility.
STS-41-D logo STS-41-D (Varighed: 6 døgn, besætning: 6) Første flyvning med Discovery.
STS-41-G logo STS-41-G (Varighed: 8 døgn, besætning: 7).
STS-51-A logo STS-51-A (Varighed: 9 døgn, besætning: 5) Satte to satellitter ud og bragte to retur til jorden.
5 missioner. Total 14
1985
Atlantis lander.
STS-51-C logo STS-51-C (Varighed: 3 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD, o-ringsproblem.
STS-51-D logo STS-51-D (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Medbragte den første rumturist (gratist), den republikanske senator Jake Garn.
STS-51-B logo STS-51-B (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Spacelab-3, syv personer om bord.
STS-51-G logo STS-51-G (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Medbragte Sultan Salman Al Saud (Saudi-Arabien).
STS-51-F logo STS-51-F (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) Spacelab-2.
STS-51-I logo STS-51-I (Varighed: 7 døgn, besætning: 5) Satte tre satellitter ud.
STS-51-J logoSTS-51-J (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Første flyvning med Atlantis.
STS-61-A logo STS-61-A (Varighed: 7 døgn, besætning: 8) Spacelab D1, otte personer om bord.
STS-61-B logo STS-61-B (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Satte tre satellitter ud.
9 missioner. Total 23
1986
Challenger-ulykken.
STS-61-C logo STS-61-C (Varighed: 6 døgn, besætning: 7) Medbragte den republikanske senator Bill Nelson.
STS-51-L logo STS-51-L (Varighed: 73 sekunder, besætning: 7) Challenger-ulykken. Medbragte skolelæreren Christa McAuliffe, alle syv personer om bord omkom.
2 missioner. Total 25
1988
STS-26 logo STS-26 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) "Return to flight", genoptagelse af rumfærgeflyvningen efter to års pause. Satte TDRS-3 i kredsløb.
STS-27 logo STS-27 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Millitær mission for DoD. Stor skade på varmeskjold.
2 missioner. Total 27
1989
STS-29 logo STS-29 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Satte TDRS-4 i kredsløb.
STS-30 logo STS-30 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Venus-sonden Magellan.
STS-28 logo STS-28 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Usædvanlig varme på varmeskjold.
STS-34 logo STS-34 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Galileo-sonden opsendt.
STS-33 logo STS-33 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD.
5 missioner. Total 32

1990'erne

Mange ændringer i programmet efter Challenger-ulykken, nødudgang på rampe, tilbagevenden til de gamle missionskoder. Man vendte i en periode tilbage til at benytte Edwards som landingsbane.

1990
Hubble-teleskopet.
STS-32 logo STS-32 (Varighed: 10 døgn, besætning: 5) Long Duration Exposure Facility retur til jorden.
STS-36 logo STS-36 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Noget skade på varmeskjold.
STS-31 logo STS-31 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Hubble-rumteleskopet opsendt.
STS-41 logo STS-41 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Ulysses sonden.
STS-38 logo STS-38 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Lander igen på Kennedy Space Center for første gang efter Challenger-ulykken.
STS-35 logo STS-35 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7) ASTRO-1.
6 missioner. Total 38
1991
STS-37 logo STS-37 (Varighed: 6 døgn, besætning: 5) Compton Gamma Ray Observatory (GRO).
STS-39 logo STS-39 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) Militær mission for DoD.
STS-40 logo STS-40 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7) Spacelab (SLS-1).
STS-43 logo STS-43 (Varighed: 9 døgn, besætning: 5) TDRS-5.
STS-48 logo STS-48 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Upper Atmosphere Research Satellite (UARS).
STS-44 logo STS-44 (Varighed: 7 døgn, besætning: 6) Militær mission for DoD.
6 missioner. Total 44
1992
Endeavour opsendelse.
STS-42 logo STS-42 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) International Microgravity Laboratory-1 (Spacelab).
STS-45 logo STS-45 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7) ATLAS-1 (Spacelab).
STS-49 logo STS-49 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7) INTELSAT VI (F-3) satellit. Første flyvning med Endeavour.
STS-50 logo STS-50 (Varighed: 14 døgn, besætning: 7) United States Microgravity Laboratory-I (Spacelab).
STS-46 logo STS-46 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) ESA og fælles NASA/Italiensk satellitter i kredsløb.
STS-47 logo STS-47 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7)Fælles NASA/NASDA projekt Spacelab-J.
STS-52 logo STS-52 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6) Medbragte italiensk, fransk, europæisk og amerikansk udstyr.
STS-53 logo STS-53 (Varighed: 7 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD.
8 missioner. Total 52
1993
STS-54 logo STS-54 (Varighed: 6 døgn, besætning: 7) TDRS-6.
STS-56 logo STS-56 (Varighed: 9 døgn, besætning: 5) ATLAS-2.
STS-55 logo STS-55 (Varighed: 10 døgn, besætning: 7) Spacelab.
STS-57 logo STS-57 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6) Spacehab.
STS-51 logo STS-51 (Varighed: 10 døgn, besætning: 5) Satellit.
STS-58 logo STS-58 (Varighed: 14 døgn, besætning: 7) Spacelab.
STS-61 logo STS-61 (Varighed: 11 døgn, besætning: 7) Hubble-mission (SM 1).
7 missioner. Total 59
1994
STS-60 logo STS-60 (Varighed: 8 døgn, besætning: 6) Første mission i Rumfærge-Mir-programmet. Om bord var den sovjetisk/russisk kosmonaut Sergej Krikaljov.
STS-62 logo STS-62 (Varighed: 14 døgn, besætning: 5) Discovery Channel, observation af astronauter på langtidsophold i rummet.
STS-59 logo STS-59 (Varighed: 11 døgn, besætning: 6) Discovery Channel.
STS-65 logo STS-65 (Varighed: 15 døgn, besætning: 8) Spacelab (SL).
STS-64 logo STS-64 (Varighed: 11 døgn, besætning: 6) LIDAR In-Space Technology Experiment (LITE).
STS-68 logo STS-68 (Varighed: 11 døgn, besætning: 6) Space Radar Laboratory (SRL).
STS-66 logo STS-66 (Varighed: 11 døgn, besætning: 6) ATLAS 3 (Spacelab).
7 missioner. Total 66
1995
STS-63 logo STS-63 (Varighed: 8 døgn, besætning: 6) Første flyvning til Mir (Rumfærge-Mir-programmet).
STS-67 logo STS-67 (Varighed: 17 døgn, besætning: 7) Astro-2 (Spacelab).
STS-71 logo STS-71 (Varighed: 10 døgn, besætning: 7/8) Det var den første mission hvor en rumfærge lagde til Mir. (Rumfærge-Mir-programmet), Mir besætningsskift.
STS-70 logo STS-70 (Varighed: 9 døgn, besætning: 5) TDRS-7.
STS-69 logo STS-69 (Varighed: 11 døgn, besætning: 5) Wake Shield Facility (WSF) satellit.
STS-73 logo STS-73 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7) Spacelab (USML-2).
STS-74 logo STS-74 (Varighed: 8 døgn, besætning: 5) Fjerde mission i Rumfærge-Mir-programmet og anden mission hvor en rumfærge lagde til Mir.
7 missioner. Total 73
1996
STS-72 logo STS-72 (Varighed: 9 døgn, besætning: 6) Space Flyer Unit (SFU)..
STS-75 logo STS-75 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7) Tethered Satellite System Reflight (TSS-1R).
STS-76 logo STS-76 (Varighed: 9 døgn, besætning: 6/5) Mission i Rumfærge-Mir-programmet, og Mir besætningsskift.
STS-77 logo STS-77 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6) Spacehab 4.
STS-78 logo STS-78 (Varighed: 17 døgn, besætning: 7) Klargøring af ISS.
STS-79 logo STS-79 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6/7) Fjerde mission i Rumfærge-Mir-programmet, Mir besætningsskift.
STS-80 logo STS-80 (Varighed: 18 døgn, besætning: 5) en hel del satellitter og eksperimenter.
7 missioner. Total 80
1997
STS-81 logo STS-81 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6) Mission i Rumfærge-Mir-programmet.
STS-82 logo STS-82 (Varighed: 10 døgn, besætning: 7) Hubble-mission (SM 2).
STS-83 logo STS-83 (Varighed: 4 døgn, besætning: 7) Microgravity Science Laboratory (MSL) mission (Spacelab), missionen var planlagt til 15 døgns varighed, men blev afkortet pga. at tekniske problemer.
STS-84 logo STS-84 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7/7) Mission i Rumfærge-Mir-programmet, Mir besætningsskift.
STS-94 logo STS-94 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7) Microgravity Science Laboratory (MSL) mission (Spacelab).
STS-85 logo STS-85 (Varighed: 12 døgn, besætning: 6) en hel del satellitter og eksperimenter.
STS-86 logo STS-86 (Varighed: 11 døgn, besætning: 7/8) Mission i Rumfærge-Mir-programmet, Mir besætningsskift.
STS-87 logo STS-87 (Varighed: 16 døgn, besætning: 6) United States Microgravity Payload (USMP-4) (Spacelab).
8 missioner. Total 88
1998
Astronauten - John Glenn 77 år - i rummet.
STS-89 logo STS-89 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7/8) Mission i Rumfærge-Mir-programmet, Mir besætningsskift.
STS-90 logo STS-90 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7) Neurolab (Spacelab).
STS-91 logo STS-91 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6/7) Sidste mission i Rumfærge-Mir-programmet, Mir besætningsskift.
STS-95 logo STS-95 (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Den pensionerede astronaut John Glenn var, i en alder af 77 år, med på missionen.
STS-88 logo STS-88 (Varighed: 12 døgn, besætning: 6) Første flyvning til ISS med Node 1 Unity.
5 missioner. Total 93
1999
STS-96 logo STS-96 (Varighed: 10 døgn, besætning: 7) Spacehab til ISS.
STS-93 logo STS-93 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Chandra X-ray Observatorium (rumteleskop), Eileen Collins var den første kvinde som kaptajn.
STS-103 logo STS-103 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) Hubble-mission (SM 3).
3 missioner. Total 96

2000'erne

Missionerne besøger primært Den Internationale Rumstation (ISS) og medbringer forsyninger og hardware til nye udbygninger og installationer. Der kom igen en pause på to år efter Columbia-ulykken i 2003.

2000
Zarja med med Unity Modulet, starten på ISS.
STS-99 logo STS-99 (Varighed: 11 døgn, besætning: 6) Shuttle Radar Topography Mission (SRTM) projekt.
STS-101 logo STS-101 (Varighed: 10 døgn, besætning: 7) Tredje mission i opbygningen af ISS, rumfærgen flyver for første gang med et nyt moderne cockpit.
STS- logo STS-106 (Varighed: 12 døgn, besætning: 7) Opbygning af ISS medbragte Spacehab-container.
STS-92 logo STS-92 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7) Opbygning af ISS.
STS-97 logo STS-97 (Varighed: 11 døgn, besætning: 5) Første besøg med rumfærgen hvor rumstationen er beboet. Opbygning af ISS med Unity-modulet.
5 missioner. Total 101
2001
STS-98 logo STS-98 (Varighed: 13 døgn, besætning: 5) Destiny-laboratoriemodulet til ISS.
STS-102 logo STS-102 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7/9) Forsyninger i Leonardo-containeren til ISS og ISS besætningsskift.
STS-100 logo STS-100 (Varighed: 12 døgn, besætning: 7) Medbragte robotarmen Canadarm-2 til ISS.
STS-104 logo STS-104 (Varighed: 13 døgn, besætning: 5) Medbragte og opsatte en ny luftsluse på ISS.
STS-105 logo STS-105 (Varighed: 12 døgn, besætning: 7/7) ISS besætningsskift.
STS-108 logo STS-108 (Varighed: 12 døgn, besætning: 7/7) Forsyninger i Raffaello-containeren til ISS og ISS besætningsskift.
6 missioner. Total 107
2002
STS-109 logo STS-109 (Varighed: 11 døgn, besætning: 7) Hubble-mission (SM-4).
STS-109 logo STS-110 (Varighed: 11 døgn, besætning: 7) Udbygning af ISS.
STS-111 logo STS-111 (Varighed: 14 døgn, besætning: 7/7) Forsyninger i Leonardo-containeren til ISS og ISS besætningsskift.
STS-112 logo STS-112 (Varighed: 11 døgn, besætning: 6) Udbygning af ISS.
STS-113 logo STS-113 (Varighed: 14 døgn, besætning: 7/7) Til ISS satte to satellitter i kredsløb og ISS besætningsskift.
5 missioner. Total 112
2003
Columbia-ulykken, spredningen af vragrester ses på radarbilledet.
STS-107 logo STS-107 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7) Columbia-ulykken, alle syv om bord omkom.
1 missioner. Total 113
2005
STS-114 logo STS-114 (Varighed: 14 døgn, besætning: 7) "Return to flight", genoptagelse af rumfærgeflyvningen efter to års pause.
1 missioner. Total 114
2006
STS-121 logo STS-121 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7) Forsyninger i Leonardo-containeren til ISS.
STS-115 logo STS-115 (Varighed: 12 døgn, besætning: 6) Solcellepaneler til ISS.
STS-116 logo STS-116 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7/7) Medbragte Arne Christer Fuglesang den første skandinav i rummet og ISS besætningsskift.
3 missioner. Total 117
2007
Rumfærgerne transporterer store moduler, forsyninger og fragter besætningerne til og fra Den Internationale Rumstation.
STS-117 logo STS-117 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7/7) Solcellepaneler til ISS og ISS besætningsskift.
STS-118 logo STS-118 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7) Medbragte den tidligere skolelærer Barbara Morgan til ISS.
STS-120 logo STS-120 (Varighed: 15 døgn, besætning: 7/7) Medbragte Harmony til ISS og ISS besætningsskift.
3 missioner. Total 120
2008
STS-122 logo STS-122 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7/7) Columbusmodulet til ISS og ISS besætningsskift.
STS-123 logo STS-123 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7/7) Kibōs logistikmodul (ELM) til ISS og ISS besætningsskift.
STS-124 logo STS-124 (Varighed: 14 døgn, besætning: 7/7) Kibōs bemandede modul (PM) til ISS og ISS besætningsskift.
STS-126 logo STS-126 (Varighed: 16 døgn, besætning: 7/7) Forsyninger i Leonardo-containeren til ISS og ISS besætningsskift. Rumstationen udvides til at have plads til en besætning på seks personer.
4 missioner. Total 124
2009
STS-119 logo STS-119 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7/7) Solcellepaneler til ISS.
STS-125 logo STS-125 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7) Hubble-mission (SM 5).
STS-127 logo STS-127 (Varighed: 15 døgn, besætning: 7/7) Kibōs instrumentplatform (EF) til ISS
STS-128 logo STS-128 (Varighed: 13 døgn, besætning: 7/7) Forsyninger i Leonardo-containeren til ISS
STS-129 logo STS-129 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6/7) ExPRESS Logistics Carrier 1 og 2
5 missioner. Total 129

2010'erne

2010
STS-130 logo STS-130 (Varighed: 14 døgn, besætning: 6) Tranquility (3. forbindelsesmodul) og Cupola
STS-131 logo STS-131 (Varighed: 15 døgn, besætning: 7) Forsyninger i MPLM-container til ISS
STS-132 logo STS-132 (Varighed: 12 døgn, besætning: 6) Integrated Cargo Carrier (ICC) og Rassvet (Mini Research Module -MRM1) til ISS
3 missioner. Total 132
2011
STS-133 logo STS-133 (Varighed: 13 døgn, besætning: 6) ExPRESS Logistics Carrier 3 og 4 til ISS
STS-134 logo STS-134 (Varighed: 16 døgn, besætning: 6) Alpha Magnetic Spectrometer til ISS
STS-135 logo STS-135 (Varighed: 0 døgn, besætning: 4) Oprindelig Standby for STS-134 missionen, sidste rumfærge-mision.
3 missioner. Total 135

Eksterne henvisninger og kilder

Foregående:
Apollo-programmet
Rumfærge-programmet
19812011
Efterfølgende:
Constellation-programmet

Skabelon:Link FA