Punjabi: Forskelle mellem versioner
Amjaabc (diskussion | bidrag) m sprogret |
m r2.7.1) (robot Tilføjer: sco:Panjabi Leid |
||
Linje 339: | Linje 339: | ||
[[ru:Панджаби]] |
[[ru:Панджаби]] |
||
[[sa:पञ्जाबी]] |
[[sa:पञ्जाबी]] |
||
[[sco:Panjabi Leid]] |
|||
[[sh:Punjabi jezik]] |
[[sh:Punjabi jezik]] |
||
[[simple:Punjabi language]] |
[[simple:Punjabi language]] |
Versionen fra 15. jul. 2011, 06:24
Punjabi (ਪੰਜਾਬੀ / پنجابی) | ||
---|---|---|
Talt i: | Delstaten Punjab i Indien og Provinsen Punjab i Pakistan | |
Talere i alt: | +88.000.000 | |
Rang: | Ca. 11. | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk; indoiransk; indoarisk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | Delstaten Punjab (Indien) . Sproget har ingen officiel status i Pakistan. | |
Reguleret af: | Ingen | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | pa | |
ISO 639-2: | pan | |
ISO 639-3 : | PNJ/PNB/PMU | |
ISO 639-3: | – |
Punjabi (Gurmukhi = ਪੰਜਾਬੀ , Shahmukhi = پنجابی ), udtales mere korrekt panjabi, er navnet på sproget fra Punjab-regionen, som er delt mellem Pakistan ( 205.345 km2) og Indien (50.362 km2). Det er et indoiransk sprog og dermed også indoeuropæisk. Det ligger omkring nr. 11 blandt verdens mest talte sprog, med sine mindst 88.000.000 brugere.
Punjabi er kendetegnet ved at være sprogligt diverst, farverigt og ikke mindst at tilhøre folk med forskellig geografis- og religiøst tilhørsforhold.
Punjabi tales først og fremmest i Punjab-regionen og nogle af de tilstødende regioner. Punjabi folket er kendt for at være et hårdtarbejdende folk, og et stort million antal er immigreret til det meste af verden, dog særligt til de engelsktalende lande - i England og Canada er punjabi hhv. det 2. og 4. mest talte sprog.
Immigranternes efterkommere kan sproget i meget varierende grader, alt fra intet til flydende. Flertallet af danskere og nordmænd samt fra engelsktalende lande med enten pakistansk eller indisk baggrund har deres rødder i Punjab.
Historisk baggrund
Betegnelsen har sin rod i de persiske ord panj 'fem' og ab 'flod', femflodslalandet, med andre ord "De fem floders land" (punjabi: "panj dariyawa di dharti"). Floderne benævnes fra vest mod øst hhv. Jhelum, Chenab, Ravi, Sutlej og Beas. Floderne dannes i Himalayabjergene mod nord, og munder ud som bifloder til Indus-floden.
Folket i Punjab-regionen og er via oldtiden ophav til det indiske folk. Harappa-kulturen ved Indus-floden kan dateres helt tilbage til år 3300 f.Kr, hvilket gør det til et af verdens ældste kendte civilisationer.
Punjabi opstod formenligt som sit eget sprog omkring 1100-tallet. Sprogets udvikling gennem cirka 1000 år kan i en vis grad tilskrives datidens intellektuelle, hvoraf de vigtigste har været Fariduddin Ganjshaker (1173 - 1266), Shah Hussain (1538–1599), Sultan Bahu (1629–1691), Shah Sharaf (1640–1724), Bulleh Shah (1680–1757) samt Waris Shah (1722–1798).
Geografien
Punjabi har siden 1966 været officielt sprog i den indiske delstat Punjab, men tales også i vid udstrækning i delstaterne Haryana, Himachal Pradesh samt i Indiens hovedstad, New Delhi.
Punjabierne udgør Pakistans største folkefærd, men punjabi sproget har endnu ingen officiel status. Det punjabiske folk bruger - i offentlige og formelle sammenhænge - urdu og i stigende grad engelsk, hvilket har medført at fraktionen af punjabitalende i storbyerne er hastigt dalende.
Punjabi tales også som mindretalssprog i adskillige immigrantlande, særligt i Storbritannien, Canada og USA.
Det er også sproget som bruges i den moderne Bhangra-musik, som særligt indiske sikher har haft stor succes med udbrede, både i og uden for Sydasien.
Det punjabiske land blev opdelt mellem Indien og Pakistan i 1947 og senere ved en yderligere opdeling af den indiske del. Den fælles punjabiske kulturskat synes dog at være en forenende faktor på trods af forskellige nationale, politiske og religiøse tilhørsforhold.
Dialekter
Post-1947
I det indiske subkontinents historie, der har Punjab altid indtaget en central plads både pga. områdets frugtbarhed takket været flodsystemerne, og ikke mindst pga. beliggenheden som indfaldsvejen fra Centralasien, Persien og Arabien m.v - hvorfra forskellige folkeslag gennem tiderne søgte frem til Punjabs flodsletter. På baggrund af dette, så kan det være vanskeligt at betragte den historiske udvikling i Punjab som en del af resten af Indien, selvom dette ofte er tilfældet. Punjab-regionen har enten fungeret som en naturlig ydre grænse for talrige riger mod vest og nord, mens det i andre tilfælde har fungeret som en base, hvorfra datidens Hindustan kunne indtages.
Disse talrige interaktioner med forskellige folkefærd har gjort at sproget i høj grad låner sine ord. Det helt centrale lånesprog er urdu sproget. Urdu kan nemmest forstås som værende en udvidet form af hindi-sproget, idet det låner et hav af ord fra persisk og dernæst arabisk.
I Indien lånes der i færre ord fra urdut. I stedet erstattes disse enten ord med ophav fra hindi eller ord der ikke er lånt, også kaldet "teth punjabi".
Ovenstående forhold giver derfor til tider et forskelligartet valg af ord, hvorfor man i dag godt kan argumentere for en pakistansk og indisk variant af sproget.
Regionale dialekter
Majhi-dialekten betragtes som standard punjabi. Dialekten tales i blandt andet Lahore (Pakistan) og Amritsar (Indien). Der findes en række andre dialekter, som vil kunne underinddeles i et hav af små lokale variationer. Nogle af dialektforskellene er væsentlige. mens at der ved andre dialekter kun er nogle endelser til forskel. Punjabi er både kulturelt og sprogligt særligt tilknyttet til landdistriktet, hvor brugerne ligeledes oftere vil kunne tale sproget med en "renere" klang.
Dialekt | "Hvor burde jeg gå hen?" |
---|---|
Majhi | Mainu kithe jana chahida ae? |
Pothohari | Mai kudhar jaa? |
Dogri | Migi kuthe jaavnaah? |
Saraiki | Mainu kithe vanjna chaida ae? |
Skrifttyper
Der bruges flere forskellige skriftsystemer til punjabi afhængigt af område, dialekt, såvel som religion. Sikher og andre i den indiske delstat Punjab, bruger normalt gurumukhi-alfabetet. Hinduer og personer i andre delstater bruger nogle gange devanagari. Endelig bruger muslimerne shahmukhi, som er et tilpassset system af det arabiske alfabet.
Et stigende antal mennesker bruger i disse tider det latinske alfabet, da dette nedbryder nogle af de skriftmæssige barrierer. Der mangler dog fortsat et fælles fastlagt latinsk alfabetisk system.
Tekst på hhv. Gurmukhi, Devanagari, Shahmuki og det latinske alfabet
Gurmukhi: ਲਹੌਰ ਪਾਕਿਸਤਾਨ ਪੰਜਾਬ ਦਾ ਦਾਰੁਲ ਹਕੂਮਤ ਐ। ਲੋਕ ਗਿਣਤੀ ਦੇ ਨਾਲ ਕਰਾਚੀ ਤੋਂ ਬਾਅਦ ਲਹੌਰ ਦੂਜਾ ਸਬ ਤੋਂ ਵੱਡਾ ਸ਼ਹਿਰ ਐ। ਲਹੌਰ ਪਾਕਿਸਤਾਨ ਦਾ ਸਿਆਸੀ, ਰਹਤਲੀ ਤੇ ਪੜ੍ਹਾਈ ਦਾ ਗੜ੍ਹ ਐ ਤੇ ਇਸੇ ਲਈ ਇਹਨੂੰ ਪਾਕਿਸਤਾਨ ਦਾ ਦਿਲ ਵੀ ਕਿਹਾ ਜਾਂਦਾ ਏ। ਲਹੌਰ ਦਰਿਆਏ ਰਾਵੀ ਦੇ ਕੰਡੇ ਤੇ ਵਸਦਾ ਏ ਉਹਦੀ ਲੋਕ ਗਿਣਤੀ ਇੱਕ ਕਰੋੜ ਦੇ ਨੇੜੇ ਐ ।
Devanagari: लहौर पाकिसतान पजाब दा दारुल हकूमत ऐ। लोक गिणती दे नाल कराची तों बाअद लहौर दूजा सब तों वडा स़हिर ए। लहौर पाकिसतान दा सिआसी, रहतली ते पड़्हाई दा गड़्ह ए ते इसे लई इनू पाकिसतान दा दिल वी किआ जांदा ए। लहौर दरीआए रावी दे कडे ते वसदा ए उसदी लोक गिणती इक करोड़ दे नेड़े ए ।
Shahmukhi: لہور پاکستان پنجاب دا دارالحکومت اے۔ لوک گنتی دے نال کراچی توں بعد لہور دوجا سب توں وڈا شہر اے۔ لہور پاکستان دا سیاسی، رہتلی تے پڑھائی دا گڑھ اے تے ایسے لئی اینوں پاکستان دا دل وی کیا جاندا اے۔ لہور دریاۓ راوی دے کنڈے تے وسدا اے اسدی لوک گنتی اک کروڑ دے نیڑے اے ۔
Det latinske skriftsystem: Lahor pākistān panjāb dā dārul hakūmat e. Lōk giṇtī dē nāḷ karācī tō᷈ bāad lahor dūjā sab tō᷈ vaḍḍā shahir e. Lahor pākistān dā siāsī, rahtalī tē paṛā̀ī dā gā́ṛ e tē isē laī ihnū᷈ pākistān dā dil vī kihā jāndā ē. Lahor dariāē rāvī dē kanḍē tē vasdā ē uhdī lōk giṇtī ikk karōṛ dē nēṛē e.
Ord
Punjabi gloser
Dansk | Punjabi |
---|---|
Hej |
As salamu aleykum (muslimer) Nameste/namaskar (hinduer) Sat sri akal (sikher) Alternativer adaab eller salaam |
Farvel |
Nameste/namaskar (hinduer) Waheguru ji da khalsa (sikher) As' salmu aleykum eller Wa' aleykum salam (muslimer) Alternativer Allah hafiz, Khuda hafiz, Allah de hawale eller Rabh rakha |
Hvordan går det | Tuhada(Tahda) ki haal hai(ae) |
Det går fint | Mai theek thaak aa |
Hvad med dig | Tusi sunao |
Hvad hedder du | Tuhada naa ki hai |
Jeg hedder Anders Jensen | Mera naa Anders Jensen hai |
Vi mødes igen | Appa(Assi) fer milan ge |
Vi snakkes ved en anden gang | Appa gall karde rawan ge |
Velkommen | Jee aiya nu |
Ven | Yaar, Dost, Veer, Mithar, Beli |
Tillykke med fødselsdagen | Salgirah(Janam-din) mubarik howe. |
Ugens dage på "pakistansk punjabi"
Dansk | Punjabi |
---|---|
Mandag | Piir (evt somvaar) |
Tirsdag | Mangalvaar |
Onsdag | Budhvaar |
Torsdag | Jum'eh'raat |
Fredag | Jum'ah |
Lørdag | Hafta (evt sanivaar) |
Søndag | Aitvaar |
Ugens dage på "indisk punjabi"
Dansk | Punjabi |
---|---|
Mandag | Somvaar |
Tirsdag | Mangalvaar |
Onsdag | Budhvaar |
Torsdag | Veervaar |
Fredag | Shukarvaar |
Lørdag | Sanivaar |
Søndag | Aitvaar |
Kroppen på punjabi
Dansk | Punjabi |
---|---|
Hoved-hals | |
Hoved | Sir/Sar |
Hjernen | Dimaag/Damaag, Pe'cha |
Skalpen | Khop'ri/a |
Pande | Mah'thha |
Tindinger | Porperi |
Ansigt | Mukhra, Mukh, Muh, Sha'kall, Muhandra, Munga, Buhdhi/a (fjæs) |
Mund | Muh |
Næse | Nakk |
Næsetip | Nakk di komli |
Næseborene | Nassa |
Øjne | Akkh, Akkhi, Didda, Nain, Netar |
Øjenvipper | Palka, Jhimnia, Pipnia |
Øjets æble | Delha |
Øjets pupil | Akh da tara |
Øre | Kann |
Øreflip | Kann di komli |
Kind | Gaa'lh |
Kæbe | Jabara, khakhwara, Harb (siden sv.t m. masseter) |
Hage | Thoddi |
Tand | Dandd |
Tunge | Jeeb, Zuban/Zaban, Rasana |
Hår | Vaal, Baal |
Hestehalen | Kutt |
Skæg | Dari |
Overskæg | Muchh |
Hals | Gallah |
Læbe | Bull, Lab |
Organer | |
Hjerte | Dil, Hirda, Rida |
Lunge | Feff'ra, Fiff'ra, Pepp'ra |
Nyren | Gordda, Rukkra |
Lever | Kaleja, Jigar, Kalja |
Indvolde | Ojri |
Tarmen | Andara (også til "alle indre organer") |
Ribben | Fasli, Pasli, Passali |
Mavesækken | Medda |
Milten | Tilli |
Galdeblæren | Pitta |
Eksterne henvisninger
2. Denstore danske.dk med en præsentation af Punjab-reigionen.
Wikipedia på punjabisk Der findes også en Wikipedia på punjabisk. |