Nærdødsoplevelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
Kulu (diskussion | bidrag)
kilde Marie-Louise von Franz
Linje 47: Linje 47:
Nils-Olof Jacobson er på linje med denne opfattelse. Han mener, at det foreliggende materiale om [[parapsykologi]] og dødsoplevelser, om ikke beviser overlevelse, så dog er så omfattende, at det kan begrunde rationel grundet tro på overlevelse. For, som han skriver, videnskaben har ikke bevist liv efter døden, men den har endnu mindre bevist, at døden er afslutningen på alt.
Nils-Olof Jacobson er på linje med denne opfattelse. Han mener, at det foreliggende materiale om [[parapsykologi]] og dødsoplevelser, om ikke beviser overlevelse, så dog er så omfattende, at det kan begrunde rationel grundet tro på overlevelse. For, som han skriver, videnskaben har ikke bevist liv efter døden, men den har endnu mindre bevist, at døden er afslutningen på alt.


Den schweiziske psykoanalytiker [[Marie Louise von Franz]], der bl.a. har skrevet en bog om ''"Drøm og død"'', mener, at døendes [[drøm]]me forbereder bevidstheden på vidtgående forvandlinger og på en fortsættelse af livsprocessen. Hun har fundet frem til, at døendes drømme har temaer og strukturer, der er i overensstemmelse med forskellige religioners lære om livet efter døden.
Den schweiziske psykoanalytiker [[Marie-Louise von Franz]], der bl.a. har skrevet en bog om ''"Drøm og død"'', mener, at døendes [[drøm]]me forbereder bevidstheden på vidtgående forvandlinger og på en fortsættelse af livsprocessen. Hun har fundet frem til, at døendes drømme har temaer og strukturer, der er i overensstemmelse med forskellige religioners lære om livet efter døden.


C.G. Jung havde nogle drømme om sin afdøde kone og far, som gav ham meningsfulde oplevelser af sjælens udvikling efter døden.
C.G. Jung havde nogle drømme om sin afdøde kone og far, som gav ham meningsfulde oplevelser af sjælens udvikling efter døden.

Versionen fra 2. feb. 2006, 23:27

Fil:Near-death.jpg

Nærdøds-oplevelser er oplevelser mennesker har haft, når de har været livløse i kortere eller længere tid, og er blevet genoplivet.

Helt tilbage til 700-tallet foreligger der en beskrivelse af en nærdøds-oplevelse, fortalt af den engelske benediktinermunk Beda den Ærværdige (673-735)

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 1982 har op mod 8 millioner amerikanere haft mindst én nærdød-oplevelse (Gallup & Procotor, Adventures in Immortality: A Look beyond The Threshold of Death, 1983). Der har også, i dagblade, magasiner og bøger været beretninger om danskere, der har haft nærdøds-oplevelser.

  • "Ej ved mennesket hvad der skal ske; hvad der efter hans død skal ske; hvo siger ham det?" står der i Prædikerens bog, 10,14.

Nærdøds-oplevelsen

Personer som har haft nærdød-oplevelse bekriver denne med en eller flere af disse karakteristika:

  • Forandret følelsetilstand, fredfyldt, uden smerte og frygt
  • Oplever en summende lyd og oplever sig adskilt fra kroppen, som de kan se fra et punkt over dem. Klar bevidsthed og kan bevæge sig gennem vægge.
  • Er bevidste om en anden virkelighed, og bevæger sig hurtigt gennem tunnel.
  • De drages mod et lys, som beskrives som blændende og af stor skønhed, uden at blænde. Nogle oplever et alvidende væsen af lys.
  • De kan opleve et hurtigt, altomfattende tilbageblik i hele deres eget liv, i en tilstand uden for tid og rum.
  • Nogle oplever en paradisisk verden af skønhed.
  • Nogle når en grænse som de ikke kan eller må passere - og der er ingen beskrivelser fra nogle som skulle have passeret denne grænse. Ved denne grænse beslutter de eller bliver bedt om at vende tilbage til livet.
  • Der findes også beskrivelser (men færre, eller ikke så ofte fortalt) som beskriver rædselsvækkende visioner af helvedsriger med skræk og angst.
  • For mennesker som har haft nærdøds-oplevelser er det en oplevelsesmæssig kendsgerning at bevidstheden fortsætter efter døden

Karakteristisk for personer, der har haft nærdøds-oplevelser er, at deres liv forandres radikalt bagefter. De bliver mere tolerante og kærlige, får større interesse for åndelige værdier, og får et mere afklaret, og mindre angstfyldt forhold til døden.

Ud-af-kroppen

Et specielt fænomen i forbindelse med nærdødsoplevelser, er ud-af-krop-oplevelserne. Her oplever den døende, at han eller hun svæver ud af den fysiske krop, ofte fire-seks meter over denne, men også længere væk. Herfra ser man sig egen livløse krop, og måske også, hvordan lægerne forsøger genoplivning.

Psykoanalytikeren Carl Gustav Jung havde en sådan oplevelse, da han var ved at dø af et hjertetilfælde i 1944. I hans version befandt han sig højt oppe i verdensrummet, hvorfra han kunne se jordkloden med Ceylon under sig.

I forbindelse med disse ud-af-krop-oplevelser har nogle beskrevet, at deres sjælelige legeme var forbundet med den fysiske krop ved en slags navlestreng, en sølvsnor. Denne sølvsnor (som i øvrigt også er omtalt i Det Gamle Testamente, Prædikerens Bog 12.6 "...førend sølvsnoren brister og guldskålen brydes itu, før krukken slås i stykker ved kilden og det søndrede hjul falder ned i brønden"), har muligvis forbindelse til hjerteområdet. Så længe den er intakt, kan man vende tilbage til den fysiske krop. Når den brister, er dette udelukket, og man dør fysisk.

Ud-af-krop-oplevelsen er dog ikke kun noget, der kan forekomme, når man er ved dødens grænseegne. De kan også opstå helt spontant ved raske mennesker. For eksempel under ekstrem stress, forud for migræne-anfald, og endog tilfældigt. De kan opleves under drømme, de såkaldte klare eller lucide drømme. Og de kan fremkaldes bevidst ved meditation, noget buddhistmunke og shamaner siges at have benyttet sig af.

Ud-af-krop- og nærdøds-oplevelser findes beskrevet flere steder i litteraturen. Cand. psyk. Else Kammer Laursen peger i sin bog "Ud-af-krop-oplevelsen og døden" bl.a. på "Lykkens Kalosker" og "Den lille Pige med Svovlstikkerne" af H.C. Andersen. Ernest Hemingway har også beskrevet en sådan oplevelse i bogen "Farvel til Våbnene".

Efter døden

I forestillinger om en evig sjæl, er det vigtigt at man dør på en ordentlig måde. Herom skriver mystikeren, dr.phil. Jes Bertelsen:

"Først en uges tid eller mere efter, at man rent biologisk er død, begynder man (sjælen) at blive klar over, at man er død. Derfor skal man naturligvis være varsom med liget af nyligt afdøde; for ånderne eller sjælene bliver ganske desperate, når de opdager, at man tager deres kroppe, brænder dem osv."

Noget tilsvarende er den svenske psykiater og parapsykolog Nils-Olof Jacobson inde på i "Livet efter døden?", hvor han fortæller, at sjælen, hvis den ikke erkender at være død, kan forblive i en slags pinefuld mellemtilstand, hvorfra den ikke kan "komme videre".

Den czekisk-amerikanske psykiater Stanislav Grof, der bl.a. har beskæftiget sig med døende i lsd-terapi, mener, at oplevelserne fra døende patienter er ualmindeligt overbevisende. Han mener, at de i høj grad kan bidrage til troen på en eller anden form for eksistens hinsides den fysiske død.

Nils-Olof Jacobson er på linje med denne opfattelse. Han mener, at det foreliggende materiale om parapsykologi og dødsoplevelser, om ikke beviser overlevelse, så dog er så omfattende, at det kan begrunde rationel grundet tro på overlevelse. For, som han skriver, videnskaben har ikke bevist liv efter døden, men den har endnu mindre bevist, at døden er afslutningen på alt.

Den schweiziske psykoanalytiker Marie-Louise von Franz, der bl.a. har skrevet en bog om "Drøm og død", mener, at døendes drømme forbereder bevidstheden på vidtgående forvandlinger og på en fortsættelse af livsprocessen. Hun har fundet frem til, at døendes drømme har temaer og strukturer, der er i overensstemmelse med forskellige religioners lære om livet efter døden.

C.G. Jung havde nogle drømme om sin afdøde kone og far, som gav ham meningsfulde oplevelser af sjælens udvikling efter døden.

Beskrivelser af processerne og oplevelser efter døden er beskrevet i den flere tusinde år gamle tibetanske dødebog (Bardo Thödol) samt i tilsvarende ægyptiske dødebøger.

Litteratur

  • Vedfelt, Ole, Drømmenes dimensioner, Gyldendal 1989
  • Laursen, Else Kammer, Ud-af-krop-oplevelsen og døden, Borgen1980
  • Jacobson, Nils-Olof, Liv efter døden? Om parapsykologien, mystikken og døden, Lindthardt og Ringhof 1982
  • Grof, Stanislav, Den indre rejse 1-4, Borgen 1977ff
  • Fabricius, Johannes, Dødsoplevelsens psykologi, Rhodos 1972
  • Bertelsen, Jes, Døden og dødsprocessen, Vækstcentret 1995
  • Kübler-Ross, Elisabeth, Døden og den døende, Gyldendal 1973
  • Rinpoche, Sogyal, Den Tibetanske bog om Livet og Døden, Gyldendal 2000
  • Moody, Dr. Raymond, Livet efter livet, Borgen 1999

Se også

Henvisninger