Augustin Ehrensvärd

Augustin Ehrensvärdforeg.’s Søn, svensk Feltmarskalk, Sveaborgs og den sv. Skærgaardsflaades Grundlægger, f. paa Fullerö i Vestmanland 25. (ell. 29.) Septbr 1710, d. paa Saris i Nærheden af Åbo 4. Oktbr 1772. Han studerede med stor Iver Matematik i Upsala, men overtaltes af sin Slægt til at gaa i Militærtjeneste, uddannede sig i Artilleri- og Fortifikationsvidenskab og ansattes 1739 som »Kaptenmatematikus och mekanikus« ved den nyoprettede Artilleriskole. 1740 blev han Sekretær ved Vetenskapsakademien, hvorefter han begav sig paa Studierejse til Udlandet, bl. a. Danmark. Han deltog 1741-42 i den russ. Krig og kæmpede 1745 under Frederik II i Böhmen (bl.a. ved Sorr). Hjemkommen vandt han snart ved sin glimrende Begavelse og sin Energi en ledende Stilling i det offentlige Liv. I Hattepartiets Velmagtsdage udøvede han som Medlem af det hemmelige Udvalg (1746-60) en meget stor politisk Indflydelse, der lige saa meget som hans Virksomhed mellem Rigsdagssamlingerne kom Landets Forsvar til gode. 1747 fik han af Regeringen det Hverv at genrejse Finlands Forsvar efter den ulykkelige Krig i Overensstemmelse med en Plan, som det hemmelige Udvalg 1746-47 under hans Medvirken havde udkastet. I St f. de gl. Grænsefæstninger mod Rusland, der var gaaet tabt, vilde man samle hele Forsvaret paa et enkelt Punkt, hvorfra der let kunde holdes Forbindelse til Søs med Sverige. Under E.’s Ledelse opvoksede derefter paa de øde Granitklipper uden for Helsingfors de mægtige geniale Fæstningsværker, som senere Begivenheder skulde gøre til et Værn for den Magt, mod hvilken de var opførte. Samtidig skabte E. en fortræffelig Skærgaardsflaade, stationeret i Sveaborg, hvilken skulde samvirke med Landhæren og staa under samme Kommando som denne. Fra denne Virksomhed blev E. for en Tid bortkaldt for at deltage i den pommerske Krig (1757). Under denne indtog han 2 Gange Peenemünde (1757 og 1758) og forsvarede sejrrig Pasewalk (1760), ved hvilken Lejlighed han fik et alvorligt Saar i Brystet, hvis Følger han aldrig forvandt. I det sidste Krigsaar førte han Overkommandoen paa sv. Side. Efter Krigens Slutning vendte E. tilbage til sine storartede Arbejder i Finland, hvilke han fuldførte med en Kraft, der nedbrød alle Hindringer. Huernes Sejr paa Rigsdagen 1765-66 førte dog til, at han 1766 blev fjernet fra, hvad han havde gjort til sit Livs ! Opgave. Hans Modparti, der ikke havde Øje for hans overlegne Evner, der kunde strække til over for alt, mente ikke, at han, der fra Artillerist (1764) var blevet Kavalerigeneral, tillige kunde saavel lede Fæstningsanlæggene i Finland som føre Kommandoen over Skærgaardsflaaden, og afskedigede ham fra de tvende sidste Poster. Da Hattene et Par Aar efter paa ny kom til Magten, fik E. igen disse vigtige Hverv, og da han 1771 forlod Ledelsen af Fæstningsanlæggene, havde han den Tilfredsstillelse at se »Nordens Gibraltar« fuldendt i det væsentlige og dets Havn opfyldt af sindrig konstruerede Skærgaardsfartøjer. Foruden af Forsvarets Ordning har E. gjort sig højt fortjent af Finland ved sin Iver for dets Opdyrkning, Oprensning af dets Floder samt dets Kortlægning. Hans Kiste fulgtes ogsaa af en Procession, som Finland aldrig har set Mage til, da den 1773 førtes til Sveaborg, hvor han hviler midt bl. sine Værker under et Monument, udført af Sergel. E. var i Besiddelse af en ualmindelig Arbejdsevne, et uudtømmeligt Initiativ og en stor Alsidighed. Han var tillige kunstnerisk og litterært dannet og forsøgte sig baade som Forf. og Maler, men fremfor alt som Gravør. Han levede og døde fattig.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.