Grafik (teknik)

For alternative betydninger, se Grafik.

Grafik

Grafik er en fællesbetegnelse for forskellige former for teknik, som anvendes til visuel fremstilling - oftest af flere eksemplarer af samme motiv. Ordet grafik er afledt af det græske grafein, at skrive eller tegne og omhandler således både tekst og billede. De klassiske teknikker omfatter højtryk, dybtryk og fladtryk og kan udføres både manuelt, kemisk og maskinelt. Nogle af disse teknikker vil blive beskrevet nedenfor - andre nævnes blot. Arbejdet med disse teknikker er generelt at et motiv bearbejdes ind i en stok/plade, som dernæst påføres tryksværte, og papir presses mod denne tilsværtede stok/plade. Herved opsuger papiret sværten, og motivet er derved overført hertil og fremstår spejlvendt. Til nyere teknik anvendes computer som arbejdsredskab; det kan være til videre mangfoldiggørelse via trykpresse eller blot en lille printer. Med computeren er det ikke længere altid nødvendigt at trykke grafikken; men mangfoldiggørelsen er stadig til stede, idet gengivelsen kan vises på mange skærme. Inden for kunst skelner man mellem originalgrafik og reproduktion.

At noget visuelt har en grafisk virkning betyder ofte at det indeholder stor kontrast.

Trykteknikker

Dybtryk er en grafisk teknik. Ved dybtryk forstås at trykplade eller stok er bearbejdet således at tryksværten opsamles nede i materialet, mens resten bliver aftørret. Under dybtryk regner man koldnålsradering, ætsning, kobberstik, fotogravure m.m. mens f.eks. linoleumssnit og træsnit hører til indenfor højtryk og litografi til plantryk.

• Koldnålsradering er en grafisk dybtryk-teknik, hvor værktøjet er en koldnål, der ikke må forveksles med en radérnål. Koldnålen er særlig og meget hård i spidsen, mens radérnålen bruges til at blotlægge metallet på den grundede plade (se ætsning). Grafikeren ridser streger ind i en metalplade (ofte kobber eller zink), som således giver grundlag for opsamling af indsmurt tryksværte eller kobbertykfarve. Nålen efterlader en såkaldt grat - en slags plovfure - som kan variere i grovhed og således give forskelligt udtryk i det endelige tryk. At nålen kaldes kold henviser til at der ved andre teknikker anvendes en varm nål, som f.eks. ved kobberstik ligesom at ætsning betragtes som en varm teknik. Nu om dage er grunden ofte så blød, som følge af et højere indhold af voks, at det ikke længere er nødvændigt at benytte varme.

• Kobberstik er en grafisk dybtryk-teknik. Til kobberstik anvendes værktøjet en stikkel til at gravere et motiv direkte i en kobberplade. Teknikken er mekanisk og giver et mere klart og køligt udtryk end f.eks. koldnålsradering, da det her er sædvane at evt. opståede grater poleres væk. Grater vil dog sjældnere opstå ved kobberstik da stiklen opvarmes før brug og derved glider lettere i metallet.
• Mezzotinte - ved brug af vuggestål "skraveres" en plade til en jævnt nopret overflade. Med glattestålet udglattes de partier der i sidste ende skal fremstå hvide, eller uden farve. Effekten er som et "negativ".
• Punktstik

• Ætsning bruges indenfor grafik til bearbejdning af metalplader til tryk. Afdækkes pladen med syrebestandigt materiale, kan et motiv fremstå, idet syre vil ætse det ikke afdækkede område, når pladen senere lægges i syrebad. Syrebestandigt materiale kan f.eks. være hårdgrund eller voks som giver en stødfast flade at arbejde i, eller det kan være blødgrund, som vil være modtagelig for reliefaftryk. Det vil sige, at et andet materiale med en ønsket struktur presses mod blødgrunden på pladen og derved aftegner et relief af denne struktur, som dernæst kan ætses.
  • Ved aquatinte ætsning dækkes hele pladen af bittesmå harpikskorn, som smeltes fast til pladen og nu bruges som grundlag for områder, der skal ætses. Derved kan de ætsede områder aftørres for tryksværte uden at blive helt hvide - aquatintekornene har sørget for en grund, som kan sammenlignes med raster, som vi kender fra billeder i aviser. På denne måde kan motivet tilføres gråtoner på flader. Jo længere tids ætsning des mørkere vil et område blive på det endelige tryk.
  • Ved stregætsning afdækkes et større område på pladen med syrebestandigt materiale [ætsegrund - kan være lak, asfalt eller voks], hvorefter den ønskede streg ridses ned i grunden, så metallet blotlægges. Syren ætser så kun netop her.
  • Fladbid opstår når man inden for grafikken ætser en flade uden at have nogen korn til at danne en grund for aftørring af sværten. Det ætsede område vil på denne måde kunne aftørres helt eller delvis, mens kanterne for afdækningen vil stå tilbage.
  • Sukkeraquatinte involverer sukkerløft. Sukkerløft er en teknik, hvor man maler sit motiv på en ren kobberplade med en særlig farve, der engang indeholdt sukker, dernæst tildækker hele pladen med fernis, overhælder pladen med varmt vand således at sukkerfarven løfter grunden af. Det gør at kobberet er blotlagt netop dér, hvor man malede i føste omgang. Hvis man nu anvender aquatinteteknikken som omtalt ovenfor, får man sukkeraquatinte.
• Fotogravure er betegnelsen på en dybtrykteknik, hvor man fotografisk kan overføre sit motiv til en plade, der trykkes som raderinger. Der er to typer. Ved den oprindelige bruges kobber, som påføres en lysfølsom gelatine som belyses gennem den film, der bærer motivet. Dernæst ætses pladen. Ved den anden og nyere teknik benyttes fotopolymer. Et særligt plastisk materiale, fotopolymer, er vandopløselig inden det er blevet hærdet med et lys af bestemt bølgelængde. Når filmen med motivet er blevet lyst over på pladen, hvor filmens korn har kaste skygger ned i pladen, vaskes det polymer af, som "lå i skygge". Pladen fremstår nu med motivet som små kratere, der kan holde på farven ved indfarvning. Efter tykning ligger farven ligesom i små bunker på papiret og variationen i tætheden giver variationen i gråtoner. Farvefotogravure er en videreførelse, hvor der trykkes med flere farver som i moderne offsettryk, nemlig én farve per trykgang med hver sin plade.
• Sprøjtegrund
• Lavendelolieteknik

Højtryk er en grafisk teknik. Ved højryk forstås at trykplade eller stok er bearbejdet således at der skæres områder væk, som skal fremstå hvide i det endelige tryk. Selve motivet står tilbage i pladen og kan nu valses over med sværte, som dernæst trykkes eller gniddes mod papiret. Under højryk regner man træsnit, linoleumsnit og xylografi mens f.eks. koldnålsradering og ætsning hører til indenfor dybryk.

• Træsnit
• Linoleumssnit
• Xylografi
• Kartoffeltryk og andre stempler
• Bogtryk
• Folietryk
• Letterset
• Flexografi

Fladtryk/ plantryk er en grafisk teknik. Trykformens trykgivende partier og ikke-trykgivende partier har niveaumæssigt samme højde. Processen for hvorledes denne skabes varierer. Under trykningen benyttes der ofte vand til at dække og rense de områder der ikke skal bære farve. Da trykbilled på formen er olie baseret vil vandet sky dette. Trykfarven vil til gengæld når den påføres lægge sig på trykbilledet, men sky de områder der er dækket af vand. De Industrielle maskinernes opbygning varierer alt efter trykemnet, men generelt fungerer selve trykværket efter samme princip - med mulighed for at justere den vand og farve mængde der påføres under trykningen. Til at overføre trykbilledet fra formen til papiret benyttes ofte en cylinder overtrukket med en gummidug. Derved minskes overførsel af vand til papiret og man får en bredere overførsel/indtrykning af farven på forskellige papir kvaliter. Ofte er flere trykværker forbundet hvilket gør det muligt at trykke flere farver eller eventuel på begge sider af papiret.

• Litografi/Stentryk benytter en sten hvorpå trykbilledet tegnes med en olie baseret pen eller ligende.
• Arkoffset bruger en aluminiumsplade (offsetplade) som base for trykbilledet. Disse er lysfølsomme. Ved at belyse og efterfølgende fremkalde den - skabes trykbilledet på offsetpladen. I de såkaldte DI-maskiner foregår belysning og fremkalder processen direkte i trykmaskinen.
• Offsetrotation har en trykproces der er meget lig den i arkoffset med den forskel at der her trykkes på papir fra ruller. Efter tryk limes, hæftes og falses papiret ofte i maskinen. Rotationsmaskiner kan være meget store med plads til flere hundrede offset plader.
• Tøroffset trykker uden brug af vand ved bl.a. at benytte en offsetplade belagt med et silikone lag.
• Bliktryk

Digitaltryk benytter ikke en fast trykform, derimod dannes trykbilledet på baggrund af et digitalt input som sendes direkte til printeren/maskinen, derfor kan trykbilledet ændres efter hvert tryk uden stop.

• Elektrofotografi metoden benyttes i fotokopimaskiner, laserprint og industrielle trykmaskiner og bygger på brugen af en OPC (Optical Photo Conductor) som base for trykbilledet. Hele OPCen oplades først med en elektrostatisk ladning, hvorefter bliver de ikke farve bærende områder belyst. De mister ved belysningen deres ladning og OPCen vil kun tiltrække toner de steder på OPCen stadig er opladet. I de digital maskiner kommer lyset typisk fra en laser, denne rammer et bevægeligt spejl som "fejer" lyset over OPCen imens laseren tændes og slukkes. Ved en anden meget brugt metode benyttes en LEDbar, som er en række dioder der sidder i hele OPCens brede. Toneren findes både i flydene og pulverform og med mulighed for at trykke i flere farver. Ved brug at pulvertoner opvarmes de efter overførsel til papiret for at sikre vedhæftning.
• Inkjet
• Termotryk
• Plot

Gennemtryk

• Stafagetryk/skabelontryk Den ældste form for gennemtryk. Farven duppes gennem en skabelon lavet af papir eller lignende materiale.
• Silketryk/ serigrafi er en trykmetode, hvor en silkedug eller polyester spændes stramt om en ramme. På dugen afdækkes de områder som ikke skal have farve i det endelige tryk - derfor kaldes det også en negativ metode. Dugen kan afdækkes med en filler, som er en slags lak eller lim opløsning der ikke kan opløses af trykfarven. Man kan også afdække med en skabelon af klæbende plast, hvilket dog giver et mere uensartet resultat, ligesom der ikke kan trykkes så mange gange med samme skabelon. Til silketryk bruges en rakel; et værktøj med plastikkant, som nærmest svaber farven gennem dugens mange små huller.

Andre fremgangsmåder

• Monotypi betyder enkelttryk, og der bliver derfor aldrig tale om oplagstryk. Princippet kendes især fra kobbertrykkerier, hvor man benytter en blankpoleret plade til at tegne/male på. Denne plade køres på almindeligvis igennem dybtrykpressen med papir, således at farven overføres til papiret. På den måde er det reelt et plantryk. Det interessante er, at der vil være farverester tilbage på pladen efter trykning, som kan udnyttes til det næste tryk, ved simpelthen at male ovenpå. De partier, der trykkes for anden gang, vil fremstå meget svagere, mens det nyfarvede vil fremstå med fuld styrke.

Trykfarver

Hovedbestandelene i en trykfarve er farvestof, bindemiddel, mineralolie, opløsningsmiddel og additiver.

• Farvestof har naturligvis betydning for trykfarvens nuance, men kvaliteten er også væsentlig for den endelige farves lysægtehed, hvilket vil sige hvor længe trykfarven kan bibeholde sin tiltænkte nuance. Farvestoffet til en sort farve kan være feks. være sod. Til kulørte farve benyttes ofte kemisk fremstillede pigmenter.
• Bindemiddel har til formål at at holde farvens komponenter sammen. Bindemiddelet kan være mineralolie eller en af flere harpikstyper.
• Fortyndere bruges til regulering af farvens konsistens og forsvinder ved fordampning efter trykningen. Fordampning kan være en væsentlig del af trykfarvens tørrings proces ved trykning på materialer med lave eller ingen indsugningsevne.
• Additiver anvendes til at korrigere forskellige farveegenskaber som feks. gnidefasthed.

Farver i praksis

• Stafage farver/spotcolor blandes før tryk og ofte ud fra en standardiseret farve palet med tilhørende opskrift.
• Process farver giver mulighed for at lave et tryk med langt flere nuancer end det ellers er praktisk muligt. Når de transparente farver trykkes oven i hinanden dannes nye farver. Man vil typisk benytte de transparente farver i produktioner der indeholder fotos eller andre grafiske elementer med mange nuancer. Farverne der benyttes er standardiserede. Det mest udbredte farvesæt indeholder fire ”grundfarver” som er: cyan, magenta, gul og sort - ofte kaldet cmyk farver (4-farveret tryk). Sættet giver mulighed for at gengive et stort antal nuancer når der benyttes en trykform som indeholder raster. Andre farvesæt indeholder flere "grundfarver" hvilket gør det muligt at gengive endnu flere nuancer.

Originalgrafik

Originalgrafik er et grafisk værk i kunstens verden, der nummereres så det fremgår hvor mange eksemplarer der ialt er nummereret [oplagets størrelse] og hvilket nummer i rækken man har med at gøre. Originaltryk skal bære en håndskreven signatur af kunstneren. Som oftest angives også trykker: "ET" for eget tryk, hvilket betyder at kunstneren selv har foretaget selve trykningen. I andre tilfælde har en trykker foretaget det mekaniske arbejde efter nøje samarbejde med kunstneren. Et tryk, som indeholder disse håndskrevne oplysninger kaldes et originaltryk og opfattes som værende mere værd end et tilsvarende tryk uden signatur og nummerering. For at undgå en yderligere produktion er det praksis at stokken/ pladen ødelægges. Udover originaltryk vil et oplag af et grafisk værk ofte omfatte et antal signerede prøvetryk, som dog ifølge Danske grafikere ikke bør overstige 10% af det samlede oplag. Visse teknikker kræver en del prøvetryk før det endelige motiv opnås; f.eks. er det let at se det endelige resultat ved Litografi, hvorimod ætsninger ofte kræver mange afprøvninger før resutatet er tilfredsstillende. Langt de fleste prøvetryk bliver således makuleret.

Non toxic printing

Non toxic printing er en reaktion på opdagelsen, af hvor sundhedsskadeligt det grafiske arbejde er. Disse metoder bygger hovedsagelig på vandopløselige stoffer og acryl- og polymersubstanser. De traditionelle grafiske metoder indeholder alle stoffer som i dag betragtes som sundhedsskadelige; syrer, lakker, blandinger af tjære og voks, organiske opløsningsmidler m.m. Forgangsfolkene inden for non toxic printing har bestræbt sig på at genskabe de traditionelle metoder for således stadig at kunne komme fremtil samme udtryk i grafikken. Desuden er nye metoder opstået og dette arbejde har derfor også ført til nye udtryk i den grafiske kunst.

Montering

Når grafiske ark skal monteres er det vigtigt at anvende syrefrit karton og syrefri tape, da arket ellers vil gulne og skade værket.

Se også

• Computergrafik
• Grafisk brugerflade