Älvsborgs løsen

Af Älvsborgs fæstning, beliggende ved Göta elv i Göteborg, er der i dag kun ruiner tilbage.

Älvsborgs løsen kaldes under et de pengebeløb, som Sverige ved to ulige fredsaftaler blev pålagt at betale til Danmark for at få fæstningen (gamle) Älvsborg ved Göteborg tilbagegivet efter dansk erobring.

Alment

I begge tilfælde løste den svenske konge problemet blandt andet ved at indkræve extra, landsomfattende skatter under lidt uens forhold. Disse skatter var meget høje, og alle voksne svenskere måtte gøre store ofre for at kunne betale dem. Der ud over gav de anledning til flere praktiske problemer. Betalingen skulle nemlig ske i sølvmønt, og dette krævede meget store mængder sølv for at kunne indfries.

Älvsborgs første løsen

Fæstningen erobredes af danskerne den 4. september 1563 under Den Nordiske Syvårskrig, og beløbet blev bestemt i freden i Stettin 1570 til 150.000 rigsdaler sølvmønt, hvilke skulle betales inden for tre år. Skatten blev betalt af indbyggere på landet med en tiendedel af værdien af alt guld, sølv, kobber, tin, penge og kvæg, de ejede. Stadsboere bidrog med en tolvtedel eller i visse tilfælde en attendedel af deres formue. Efter 2,5 år var gælden betalt, og Sverige fik fæstningen tilbage og foretog derefter indtil 1612 omfattende reparations- og tilbygningsarbejder.

Älvsborgs andet løsen

Fæstningen erobredes atter af danskerne den 22. maj 1612 under Kalmarkrigen 1611-1613, og beløbet blev bestemt i freden i Knäred 1613 til 1 million rigsdaler sølvmønt (Rdr), der skulle betales i 4 rater (delbetalninger) i løbet af 6 år. Dette beløb afspejlede ikke kun værdien af fæstningen i sig selv men må også ses som et udtryk for en krigsskadeerstatning. Som pant for beløbet holdt Danmark denne gang ikke kun fæstningen Älvsborg men tillige stæderne Lödöse og Nya Lödöse samt seks herreder i Västergötland: (Sävedal, medregnet Svenska Hisingen, det vil sige det senere Östra Hisings herred; Askim; Bollebygd; Ale; Vättle og Flundre). Fæstningen var dog det forsvarspolitisk viktigste, efter som den havde Sveriges eneste daværende havn mod vest.

Det blev naturligvis meget svært at skaffe dette enorme beløb. Kronen (staten) betalte 32% af sine indkomster. En pige måtte betale 1/2 Rdr, en dreng 1 Rdr og personer med ejendom yderligere beløb (Som sammenligning kan nævnes, at man i datiden for en rigsdaler kunne købe en tønde rug. 1 million rigsdaler modsvarede 25-26 ton sølv).

Kong Gustav II Adolf skal have betegnet de tunge betalinger "en tærende kræftsvulst" (svensk: "en tärande kräfta") og siges at have ladet nedsmelte sit bordsølv for at klare de sidste betalinger.

Eksterne henvisninger

• Nordisk Familjebok, Uggleupplagen (1922), bind 33, sp. 1195-1196; Älfboorgs lösen